Sådan beskytter du dig bedst i solen

Nyd solen med omtanke

Solen er skøn. Når solen skinner, er det dejligt at være udenfor, og man kommer i godt humør. Solen er derudover også en effektiv kilde til at få D-vitamin. Desværre kan alt for meget sollys også have negative konsekvenser som rynker og hud-og modermærkekræft. Det er derfor vigtigt, at du beskytter dig mod solens uv-stråling.

Størstedelen af alle tilfælde af hud- og modermærkekræft skyldes for meget uv-stråling fra den naturlige sol og fra solarier. Når du får store doser af solens skadelige uv-stråling, bliver huden rød og/eller brun. Din risiko for at udvikle hud- og modermærkekræft stiger med antallet af solskoldninger og den samlede mængde uv-stråling, som du udsættes for igennem livet. Der er flere faktorer, som kan øge risikoen for at udvikle hud- og modermærkekræft. Hvis du har lys hud, fregner, modermærker, rødt/lyst hår og/eller har hud- og modermærkekræft i familien, har du en større risiko for at udvikle sygdommen.

Solkampagnen har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen udviklet en app, som gør det nemmere for dig at holde øje med uv-indekset, så du ved, hvornår og hvordan, du skal solbeskytte dig. Du kan hente appen UV-INDEKS her.

Hvis uv-indekset er 3 eller derover, anbefales det, at du bruger solbeskyttelse. Tallene i uv-appen er baseret på dagsprognose fra DMI og opdateres flere gange dagligt. Da vejr, og især skydække, kan ændre sig hurtigt, er det vigtigt, at du samtidig bruger din sunde fornuft og vurderer dit behov for solbeskyttelse ud fra den aktuelle vejrsituation og din hudtype. I Danmark falder næsten halvdelen af solens uv-stråling mellem kl. 12 og 15. Det er derfor vigtigt, at du i dette tidsrum er ekstra opmærksom på solbeskyttelse når du opholder dig i solen.

Voksne og større børn kan sagtens nyde solen med den rette solbeskyttelse, mens børn under 1 år bør beskyttes mod solens uv-stråling ved at barnet holdes i skygge.

Forebyggelse af hud- og modermærkekræft

Det er heldigvis nemt at forebygge hud- og modermærkekræft med fornuftige solvaner – Solkampagnen anbefaler, at man følger de tre solråd:

• Skygge: Solen er stærkest mellem kl. 12 og 15. Så giv din hud en pause fra solen ved at finde skygge midt på dagen. Du behøver ikke være direkte i solen for at få farve. Solens stråler bliver reflekteret i overflader som vand, sand, beton og sne, så derfor vil de stadig ramme dig, selvom du sidder i skyggen.

• Solhat/tøj: Hvis du ikke har mulighed for at være i skyggen, er en solhat med bred skygge og dækkende tøj den bedste beskyttelse mod solens uv-stråling. Solbriller giver derudover en god beskyttelse af øjnene.

• Solcreme: Benyt solcreme hvor dit tøj ikke beskytter. Solkampagnen anbefaler, at man bruger mindst faktor 15 i Danmark og mindst faktor 30 i lande, hvor solen er stærkere. Derudover anbefaler Solkampagnen at man anvender en svanemærket og miljømærket solcreme. Solcreme skal dog ikke bruges som en undskyldning for at ligge og stege i solen.

Desuden fraråder Solkampagnen, at man bruger solarium, da de kunstige stråler øger risikoen for hud- og modermærkekræft markant. Jo yngre du er – des mere udsat er du.Hvis du vil vide mere om Solkampagnens tre solråd kan de læses på solkampagnen.dk.

Hvilken hudtype har jeg, og hvordan passer jeg bedst på min hud?

Mennesker kan inddeles i hudtyper. Din hudtype har stor indflydelse på, hvor meget sol du kan tåle. Du kan i appen UV-INDEKS blive guidet til, hvilket hudtype du har. Der er følgende seks hudtyper:

• Hudtype 1. Du har en sart hud, der let får for meget sol. Du bliver let solskoldet, og din hud bliver sjældent/aldrig solbrun. Solbeskyttelse er næsten altid nødvendigt, når du er udenfor om sommeren i Danmark og på solferie i udlandet. Cirka 11 procent af danskerne har hudtype 1.
• Hudtype 2. Du har en sart hud, der kan tåle lidt mere sol end hudtype 1. Din hud bliver let solskoldet, men du kan godt blive solbrun. Du bør stadig være forsigtig og anvende solbeskyttelse, når du er udenfor, og uv-indekset er 3 eller mere. Cirka 50 procent af danskerne har hudtype 2.
• Hudtype 3. Hudtype 3 er mindre sart end 1 og 2. Du bliver let solbrun, men kan også blive solskoldet, hvis du ikke passer på i solen. Husk, at det aldrig er sundt at stege i solen. Heller ikke, selvom du ikke solskoldes. Cirka 31 procent af danskerne har hudtype 3.
• Hudtype 4. Hudtype 4 kan tåle en del sol. Du bliver let solbrun og sjældent solskoldet. Husk, at det aldrig er sundt at stege i solen. Heller ikke, selvom man ikke solskoldes. Livsstilseksponering for uv-stråling har også betydning for hud- og modermærkekræft. Cirka 6 procent af danskerne har hudtype 4.
• Hudtype 5 og 6. Hudtype 5 og 6 kan tåle meget sol. Du har en mørk hudfarve og bliver aldrig solskoldet og altid brun. Det er vigtigt at huske, at det aldrig er sundt at stege i solen. Heller ikke, selvom man ikke solskoldes. Cirka 2 procent af danskerne har denne hudtype.

Medicin og parfume kan give solskader

Visse typer medicin kan medvirke til, at man udvikler overfølsomhed over for sol. Dette medfører, at man får svære udslæt ved solbadning eller ophold i solen. Hvis du får medicin og skal opholde dig i solen, skal du spørge din læge eller på apoteket, om du kan tåle det.

Det samme kan ses ved enkelte parfumer og cremer.

Hvordan vælger jeg den rette solcreme?

Danskerne smører sig generelt med for lidt solcreme. Dette betyder, at solcremens faktortal og dermed også beskyttende virkning nedsættes. Brug derfor masser af solcreme, hvor dit tøj ikke dækker og smør det på, inden du går udenfor. En god tommelfingerregel er 1 krop = 1 håndfuld. En voksen skal bruge ca. 40 ml solcreme til en hel krop, mens et barn skal bruge 20 ml. Påfører du mindre, falder faktor-tallet og dermed beskyttelsen. Husk, at solcremen ikke må bruges til at forlænge opholdstiden i solen. En solcreme hjælper dig til at tåle den sol, der er, i et begrænset tidsrum.

Når du køber solcreme, er det vigtigt at den:

• har mindst faktor 15 i Danmark og mindst faktor 30, når du er i lande, som har et varmere klima end i Danmark.
• har UVA-mærkning så den både beskytter både mod UVA- og UVB-stråling.
• Ikke indeholder stoffet 4-MBC (4-methylbenzylidenecamphor). Stoffet findes ikke i solcremer, som sælges i Danmark, men det kan forekomme i solcremer købt i udlandet.
• Påføres igen, hvis du har svedt eller badet i længere tid. En vandfast solcreme er mere sej og holder derfor længere.

Solbeskyttelse og D-vitamin

Du kan godt være solbeskyttet og samtidig opbygge D-vitamin. Selv med solcreme på og i skyggen producerer kroppen D-vitamin i sommermånederne. Som tommelfingerregel skal du altid sørge for at solbeskytte dig, hvis du skal være ude i længere tid midt på dagen. Har du kun kort tid til rådighed i solen (ca. 15 min), behøver du som regel ikke solbeskyttelse.

Hvad gør jeg, hvis jeg er blevet solskoldet?

Har du været for længe i solen og er blevet solskoldet, kan du desværre ikke fjerne den skade, der er sket med huden. En solskoldning er en forbrænding fremkaldt af solen. Her er nogle råd du kan følge, hvis du er blevet solskoldet:

• Hold dig væk fra solen indtil rødme, ømhed og afskallet hud er væk.
• Drik rigelige mængder vand.
• Køl det solskoldede område med lunkent vand (cirka 25 grader) i en halv til en hel time for at lindre smerter. Vær forsigtig med børn, som kan blive meget afkølede.
• Smør jævnligt med fugtighedscreme eller aftersun.
• Derudover bør du undgå mere sol på den solskoldede hud.

Kontakts lægen hvis:

• du er blevet så forbrændt, at huden er helt mørkerød og/eller, hvis du oplever stærke smerter, kvalme eller opkastninger.
• dit barn er blevet stærkt solskoldet.

Nyttige links

Ønsker man yderligere oplysninger, henvises til Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagnes hjemmeside www.solkampagnen.dk.