Årsager til nældefeber

Hvad er nældefeber?

Nældefeber er en sygdom karakteriseret ved hævelser (kvadler) af huden, som kan findes på mindre områder (lokaliseret) eller mere udbredt på kroppen. Ofte er nælderne røde og kløende, men de kan være mere blege med omgivende rødme.

I svære tilfælde kan der opstå dyb nældefeber, hvor hævelsen lokaliserer sig til underhud og slimhinder, hvilket man kalder for angioødem.

Nældefeber inddeles i akut (varighed under seks uger) og kronisk (varighed over seks uger) nældefeber.

Hvorfor får man nældefeber?

Årsagerne til nældefeber er blandt andet infektioner, medicin og andre sygdomstilstande, som aktiverer kroppens immunsystem, særligt autoimmune tilstande (sygdomme, hvor kroppens immunsystem reagerer mod egne organer, hvilket for eksempel ses ved insulinkrævende diabetes). Nældefeber kan også udløses af forskellige fysiske stimuli, insektstik, loppebid, berøring af planter med videre.

Infektionsudløst nældefeber:

Man ser ganske ofte udbrud af nældefeber i forbindelse med øvre luftvejsinfektioner (forkølelse, bihulebetændelse, bronkitis, lungebetændelse) eller halsbetændelse. Børn kan også få nældefeber i forbindelse med mellemørebetændelse. Også maveinfektioner eller blærebetændelse kan fremkalde nældefeber.

Desuden kan mere kronisk prægede infektioner forværre eller fremkalde nældefeber. Nogle mener for eksempel, at mavesårsbakterien Helicobacter Pylori kan have betydning for kronisk nældefeber.

Allergisk nældefeber:

Mange forbinder nældefeber med allergi, men faktisk skyldes nældefeber sjældent allergi. Kronisk nældefeber skyldes så godt som aldrig allergi. Af og til kan en allergisk reaktion dog godt udløse nældefeber, typisk den akutte slags.

Årsager til allergisk nældefeber kan være medicin (ofte smertestillende præparater, antibiotika for eksempel penicillin/sulfapræparater eller blodtrykssænkende medicin). Levnedsmidler som mælk, æg, nødder, peanuts, krydderier, skaldyr og fisk kan udløse nældefeber som led i det man kalder for 'straksallergi', hvilket oftest ses hos mindre børn, hvor der typisk også vil komme symptomer fra mavetarmsystemet og luftvejene. Nogle reagerer mod bestanddele i hvede, eventuelt kun hvis der samtidig er fysisk aktivitet og/eller indtagelse af visse typer medicin (for eksempel acetylsalicylsyre) eller alkohol.

Allergisk nældefeber kan være led i anafylaksi, en alvorlig straksallergisk reaktion, hvor man også kan opleve vejrtrækningsbesvær, mavesymptomer, blodtryksfald og i værste tilfælde kredsløbskollaps.

Allergisk nældefeber opstår hurtigt efter indtagelse af det udløsende allergen (fødevare eller medicin), typisk indenfor 5-10 minutter og vanligvis indenfor en time.

Forholdsregler ved akut straksallergi:

Der bør rekvireres ambulance til sygehuset. Hvis man tidligere har oplevet svær akut straksallergi (anafylaksi), vil man blive instrueret i at have en adrenalinpen, som man selv kan tage eller pårørende kan give, hvis man på ny oplever svær akut straksallergi.

Medicin-udløst nældefeber som ikke skyldes allergi:

Flere typer medicin kan fremkalde nældefeber og angioødem, uden at det skyldes straksallergi. Hvis man for eksempel får behandling med morfin-præparater, kan morfinen stimulere nogle celler i huden (mastceller) til at frigive histamin, og så opstår der nældefeber. Histamin er et signalstof, som får blodkarrene til at udvide sig og blive utætte.

Magnyl og gigtmedicin af typen NSAID-præparater kan også fremkalde nældefeber ved at hæmme et enzym i kroppen, som hedder cyklooxygenase. ACE-hæmmere er medicin som blandt andet bruges til forhøjet blodtryk og hjertesygdom.

ACE-hæmmere kan fremkalde alvorlig og livstruende angioødem hos op til 1 per 1000 (en promille) af behandlede mennesker, hvilket er vigtigt at være opmærksom på, fordi alvorlig ACE-hæmmer angioødem ikke kan behandles med den traditionelle behandling mod nældefeber.

Fødevare-udløst nældefeber som ikke skyldes allergi:

Visse fødevarer kan fremkalde nældefeber ved direkte at frigive histamin fra hudens mastceller. Det kan for eksempel være, efter man har spist jordbær eller persille. Nogle kan være følsomme (det kaldes nogle gange for intolerans eller pseudoallergi) overfor farvestoffer og konserveringsmidler.

Nældefeber udløst af fysiske stimuli (fysikalsk nældefeber):

Varme, kulde, fysisk aktivitet, berøring/mekanisk belastning (for eksempel fysisk arbejde med tryk og slag og løft) og sollys kan fremkalde nældefeber. Kuldeudløst nældefeber kan blive livstruende, hvis kroppen pludselig afkøles for eksempel ved kølige havbade, hvor en omfattende nældefeberreaktion kan føre til blodtryksfald og eventuel besvimelse.

Nældefeber efter tryk på huden opstår først mange timer (for eksempel 12-24 timer) efter trykbelastningen. Trykbelastningen kan for eksempel være en rygsæk båret over skulderen eller trykbelastning på hænder og fødder efter daglig aktivitet.

Autoimmun nældefeber:

Hos 30-40 procent af personer med kronisk nældefeber, kan man måle den faktor i blodet, som fremkalder nældefeber. Den kroniske nældefeber opstår ved, at der bliver frigivet nogle stoffer (signalstoffer) fra celler i huden (mastceller) og fra nogle bestemte blodceller (basofile).

Autoimmun nældefeber diagnosticeres ved en såkaldt histamin-release test, som er en blodprøve. Visse steder påvises det ved at indsprøjte patientens eget varmebehandlede blodserum under huden, hvorved der fremkommer lokaliseret nældefeber i området.