Forhudsforsnævring (Phimosis)

Forhuden udvikler sig gennem de første år

I drengens første leveår er det almindeligt, at forhuden ikke kan trækkes tilbage. Dels er åbningen i forhuden for lille til, at den kan trækkes tilbage over penishovedet (glansen på penis), dels ses ofte små sammenvoksninger mellem forhudens inderside og penishovedet, der ligeledes forhindrer, at forhuden kan trækkes tilbage.

I løbet af de første leveår bliver forhuden mere løs, og hos mange drenge kan forhuden efterhånden uden besvær trækkes tilbage. Generelt forventes en dreng at kunne trække forhuden tilbage, når han er fyldt seks år. Diagnosen 'forhudsforsnævring' stilles derfor først på dette tidspunkt, med mindre drengen inden da har besvær med at lade vandet eller får betændelse under forhuden. Det normale har imidlertid vide grænser, og mange drenge kan faktisk trække forhuden tilbage allerede i tre-årsalderen.

Hvis forhuden hos et barn ikke kan trækkes tilbage uden besvær, bør man undlade at gøre forsøg herpå, da man risikerer, at der kommer små rifter i forhuden, som kan føre til dannelse af arvæv og en reel forhudsforsnævring. Det er hos børn ikke nødvendigt af hygiejniske grunde at prøve at få forhuden trukket tilbage.

Hvem kan man spørge om hjælp?

I forbindelse med en forhudsforsnævring, som holder sig udover de første leveår, kan der komme problemer. Tal med din sundhedsplejerske eller din læge. De vil kunne vejlede dig i, om der bør gøres noget.

Hvilke problemer kan der være forbundet med forhudsforsnævring?

Forhudsforsnævring kan være til stede hele livet uden gener. Hos nogle kan forhudsforsnævring dog medføre, at der gentagne gange opstår infektion under forhuden eller give besvær med at lade vandet. Endelig kan forhudsforsnævring være forbundet med smerter ved rejsning af penis (erektion).

Hvilke problemer opleves typisk i teenagealderen?

I teenagealderen bør forhuden kunne trækkes til side. Hvis dette ikke er muligt, bør den unge mand henvises af sin læge til en urologisk afdeling. Evt. vil egen læge prøve med en salvebehandling (se neden for).

Hvor udbredt er forhudsforsnævring?

Det er meget almindeligt, at unge mænd skal ”træne” forhuden for at få den til at glide nemt frem og tilbage. En del vil opleve, at det kun er under rejsning, at forhuden virker stram. Igen kan man komme langt ved at ”træne” (ofte kaldet at udføre ”forhudsgymnastik”).

Hos enhver mand kan man senere i livet udvikle forhudsforsnævring. Der findes en hudlidelse, hvor forhuden begynder at blive lidt tykkere og stivere samtidig med, at huden mister sit pigment, så den bliver helt hvid. Lidelsen har ikke et dansk navn. Den er ganske ufarlig, men vil altså medføre en tiltagende forsnævring. Denne tilstand vil oftest kræve en omskæring, hvor den synligt forandrede hud fjernes.

Er forhudsforsnævring arveligt ?

Man har ikke undersøgt arvegangen ved forhudsforsnævring, men den fader, der selv har haft problemet, vil være meget mere opmærksom på, om hans sønner har det samme besvær. Derfor hører man ofte, at det forekommer i familien, men som sagt er det aldrig undersøgt nærmere.

Hvordan kan forhudsforsnævring behandles?

En forhudsforsnævring, der ikke er ledsaget af gener kræver generelt ikke behandling.

Hos børn, der har haft lette betændelsesforandringer som følge af stram forhud, kan det ind i mellem være nok at lære barnet at 'ballon-tisse'. Det vil sige at barnet under vandladningen klemmer på kanten af forhuden, hvorved urinstrålen standses og rummet mellem forhuden og penishovedet fyldes af urin. Når rummet mellem forhuden og penishovedet er fyldt med urin, slipper barnet forhuden og lader vandet færdig. Urinen spuler derved forhudsrummet rent.

Hvis der er behov for yderligere behandling hos børn, vil forhudsforsnævringen hos en stor del kunne ophæves ved at smøre med en salve, der indeholder binyrebarkhormon.

Man ved ikke, hvorfor denne salve virker. Formentlig ændrer den på huden elasticitet og blødgør den. Det allervigtigste ved behandlingen er, at drengen skal ”træne” i at trække forhuden. Han skal forsøge hver dag at trække så langt tilbage, han kan, og hver dag komme et lille stykke længere end dagen før. Hvis der ikke udføres en sådan ”forhudsgymnastik”, er påsmøring af salven uden virkning. Desværre husker ikke alle læger at give den instruktion. Yderligere bør man slet ikke begynde på behandlingen, før drengen selv er motiveret for at øve tilbagetrækning af huden.

Hos voksne og børn, hvor behandling med binyrebarkhormon ikke har effekt, vil man ofte tilråde en operation af forhuden. Ved en operation for forhudsforsnævring fjerner man - i modsætning til operation af religiøse og kulturelle grunde (omskæring) - ikke hele forhuden. Man fjerner kun det yderste af forhuden, hvor selve forsnævringen findes og lader så meget som muligt af forhuden blive tilbage. Hos børn kan man evt. ophæve forhudsforsnævringen ved blot at lave et lille klip i forhuden, det vil sige uden at fjerne noget af forhuden.

Selve operationen er et relativt lille indgreb, som dog hos børn - i hvert fald i Danmark - gennemføres under fuld bedøvelse. Hos voksne gennemføres operationen oftest i lokalbedøvelse. Ved operationen bliver der sat en række sting, som forsvinder af sig selv i løbet af nogle uger. Operationsområdet vil typisk være helet i løbet af cirka tre til fire uger hos børn og i løbet af seks uger hos voksne. De første uger vil der ofte være gener som hævelse, misfarvning af området og lidt væsken fra såret.