Hidrosadenitis Suppurativa (HS)

Hvad er Hidrosadenitis suppurativa (HS)?

HS (Hidrosadenitis suppurativa) er en ikke-smittende hudsygdom, der viser sig ved gentagne bylder og ømme knuder i armhulen, i skridtet og under brysterne. De udvikler sig typisk dér, hvor hud møder hud. Der er ingen test, der kan fastslå sygdommen. Derfor er verdens førende eksperter gået sammen og lavet en definition af sygdommen, der hviler på tre søjler, der alle tre skal være til stede:

1. Typiske forandringer i huden (dybtliggende smertefulde knuder, bylder eller tunneller i huden)
2. Typiske steder (i armhulen, i lysken, omkring anus, på balderne og ved brysterne)
3. Tilbagevendende eller blivende forandringer i huden

Denne definition kan være svær at forstå, men man kan som hovedregel sige:

Hvis man har haft mere end to bylder og/eller knuder inden for 6 måneder, (i armhulen, lysken, omkring anus, på balderne eller ved brysterne), er det en god idé at spørge sin læge, om man kunne lide af denne sygdom.

Hvordan ser Hidrosadenitis suppurativa (HS) ud?

Udbrud starter som en øm hård knude i underhuden. Disse knuder kan forsvinde igen, men for mange patienter udvikler de sig til en byld.

Bylden ligner almindelige bylder. Den er en øm ansamling af tyktflydende gullig væske, beliggende dybt i huden. Huden omkring en sådan byld bliver rød og øm. Bylderne kan have forbindelse til huden, hvorved den ildelugtende gullige væske kan flyde ud. Det er vigtigt at understrege, at disse bylder ikke smitter.

Bylderne og knuderne forsvinder som regel igen inden for 7-10 dage, og hurtigere hvis man får behandling. Bylderne efterlader sig ofte en smule arvæv. Arvævet og den lomme, bylden har lavet i huden, har en tendens til at danne tunneller inde i huden i stedet for at vokse sammen. Disse tunneller munder ofte ud på overfladen og kan være meget generende, da de kan væske og provokere udbrud af flere bylder eller knuder.

Hvem får typisk Hidrosadenitis suppurativa (HS)?

HS rammer cirka 1-2 procent af befolkningen, og er derfor en relativt almindelig tilstand. Sygdommen viser sig oftest i alderen 18 til 30 år. Den starter sjældent før puberteten eller efter overgangsalderen, men der er fundet eksempler på begge dele. Kvinder rammes cirka tre gange oftere end mænd, men det betyder dog ikke, at det er ualmindeligt for mænd at have sygdommen.

Overvægtige personer får oftere sygdommen, og de rammes i sværere grad end normalvægtige. Undersøgelser har vist, at cirka 90 procent af patienterne er rygere eller tidligere ryger.

Hvorfor får man Hidrosadenitis suppurativa (HS)?

Trods betydelige fremskridt indenfor forskningen har man ikke fundet den præcise årsag til sygdommen. Tidligere troede man, at svedkirtlerne blev angrebet af immunsystemet, men det viser sig at være hårsækken, der er påvirket. Præcis hvorfor immunsystemet overreagerer, er endnu ikke klarlagt. Det er dog klart, at der optræder en betændelsestilstand rundt om hårsækkene, og at denne betændelse er årsag til dannelsen af knuderne og bylderne.

Svedkirtlerne er kun involveret når betændelsen spreder sig fra hårsækken til svedkirtlerne.
Det er vigtigt at huske på, at betændelse ikke betyder bakterier og infektion. Betændelse er kroppens reaktion, når den tror der er noget galt, og den skal forsvare sig. Hvad det ér, kroppen reagerer på i HS, er ikke klarlagt, og selvom bakterier kan spille en rolle sent i forløbet, er de næppe synderen i HS.

Rygning og overvægt

Rygning og overvægt kan begge udløse og forværre HS. Derfor rådes alle overvægtige til at tabe sig, og alle rygere rådes til rygestop.

Irritation af huden

Mens rygning og overvægt påvirker hele kroppen, har adskillige patienter rapporteret, at de kan udløse anfald ved lokal irritation af huden. Dette er ofte i forbindelse med barbering eller ved motion. Ved motion sker der ofte friktion i de områder, hvor hud møder hud, altså de områder hvor man oftest finder HS. For at komplicere motion yderligere, kan sveden og det fugtige miljø også være årsag til udbrud.

Det kan være enormt frustrerende for overvægtige patienter med HS at få at vide, at de skal tabe sig, for derefter at få deres HS forværret af motion.

HS skyldes ikke dårlig hygiejne

Almindelige bylder skyldes infektion med bestemte bakterier (ofte stafylokokker). Dårlig hygiejne kan bidrage til at fremme almindelige bylder, derfor er der mange (inklusiv læger), der fejlagtigt antager, at HS også skyldes dårlig hygiejne. Dette er ikke korrekt og aldrig bevist i videnskabelige undersøgelser.

Hvornår skal man søge læge?

Man skal søge læge, hvis man har haft mere end to bylder indenfor et halvt år, og disse har været under armene, i skridtet eller under brysterne. Det anbefales, at alle, der opfylder dette, beder egen læge om en henvisning til en hudlæge. Det er vigtigt at komme i behandling med det samme for at få den bedste prognose.

Undersøgelser for HS

Der er ingen definitiv test for sygdommen Hidrosadenitis Suppurativa. I de fleste tilfælde vil en læge inspicere huden grundigt. En hudlæge vil i nogle tilfælde tage en hudprøve for at sende den til undersøgelse, hvilket kan hjælpe med at præcisere diagnosen og udelukke andre sygdomme, der kan ligne Hidrosadenitis suppurativa.

Stadier

Klassisk inddeles HS i tre stadier baseret på mængden af arvæv der er dannet. Stadierne blev foreslået af en kirurg ved navn Hurley, og de kaldes derfor for Hurley-stadier.

1. Bylder, enkelt eller flere, uden tunneller eller arvæv
2. Gentagne bylder med tunneldannelse og arvævsdannelse, enkelte eller flere spredte læsioner.
3. Hele området er betændt og der er flere sammenhængende tunneller og bylder over hele området.

Er der noget, som HS fejlagtigt kan blive diagnosticeret som?

Der er ikke noget klinisk, der adskiller bylderne i denne sygdom fra almindelige bylder. Derfor vil mange tilfælde blive diagnosticeret som almindelig bylder. HS kan også ligne akne, men ikke alle aknebehandlinger virker på HS.

HS kan også fejlagtigt blive diagnosticeret som andre sygdomme, der danner knuder i huden. Dette er alle sjældne sygdomme som f.eks. hudtuberkulose eller lymfomer. Her er der dog ofte en række andre tegn på diagnosen og typisk vil en hudprøve kunne hjælpe til at kende forskel.

Behandling af Hidrosadenitis suppurativa (HS)

Behandlingen af HS afhænger af sværhedsgraden af sygdommen samt af resultatet af eventuelle tidligere behandlinger.

Førstevalg til behandlingen af lette tilfælde er lokal antibiotikaopløsning, der smøres på den angrebne hud. Til svære tilfælde, der ikke kan behandles med lokalbehandling alene, bruger man desuden såkaldt immunmodulerende antibiotika i pilleform.

Andre behandlingsformer er blandt andet inflammationsdæmpende medicin samt forskellige typer af kirurgi.

Hvad kan man selv gøre?

Rygning

Det er påvist, at folk der stopper med at ryge har større chance for at blive sygdomsfri. Det er også bevist, at patienter, der ryger, har sværere sygdom, dårligere effekt af behandling og lavere livskvalitet.

Vægt

Alle overvægtige patienter rådes til vægttab, da et studie på svært overvægtige viste, at et fald i BMI på 15 procent, øgede chancen for at blive sygdomsfri.

Kost

Mange patienter fortæller, at specielle fødevarer påvirker deres sygdom enten positivt eller negativt. Der er ikke offentliggjort betydende koststudier i forbindelse med Hidrosadenitis Suppurativa. Ét enkelt studie har vist, at patienter, der indtager ølgær (findes i øl) har et dårligere resultat af kirurgi, og derfor rådes patienter til at undgå ølgær.

Flere forskere har spekuleret på om mælk og/eller sukkerholdig diæt kunne påvirke sværhedsgraden af sygdommen. Dette er dog stadig en teoretisk overvejelse og mangler underbygning af kvalitetsstudier.

Stressede perioder

Mange patienter fortæller, at de i stressede perioder oplever hyppigere og sværere udbrud af bylder. Dette er ikke undersøgt i studier, men nogle læger vælger at råde patienter til at udsætte sig for så lidt stress som muligt. Dette kan dog være svært, når sygdommen i sig selv kan være en voldsom stressfaktor.

Irritation af huden

Unødvendig friktion og sved i de udsatte områder bør forsøges undgået, men dette er ofte i vanskeligt i praksis. Fjerner man kropsbehåring i de berørte områder, tilrådes en kort klipning med saks i stedet for barbering for at irritere området mindst muligt.

Hvad er fremtidsudsigterne?

HS anses for at være en kronisk sygdom. Den har dog en tendens til at brænde ud, jo ældre man bliver. Det er dog langt fra alle, der oplever dette. Et studie har spurgt personer med HS efter et gennemsnit på 22 år, og fandt at 4 ud af 10 oplevede, at sygdommen var brændt ud. Dette var dog kun 2 ud af 10 for de overvægtige.

HS er notorisk kendt for sine hyppige udsving. Mange patienter har lange perioder med få eller ingen bylder, for så at få mange efter hinanden. Nogen får flere om vinteren, mens nogen får flere om sommeren. Selv patienter med svær Hidrosadenitis Suppurativa, der har mange bylder samtidig, oplever store udsving i intensiteten af bylderne.

LÆS MERE:

Behandling af HS (Hidrosadentitis Suppurativa)

Patientforeningen HS Danmark

Facebook gruppe (lukket) for personer med HS (Hidrosadenititis Suppurativa)