Kronisk nældefeber

Hvad er kronisk nældefeber?

Kronisk nældefeber er en tilstand med nælder (hævelser) i huden, som varer mere end seks uger. Hævelserne er blegrøde og kløende og kan optræde dagligt på større eller mindre områder af kroppen. I svære tilfælde er der dybe hævelser af underhud og slimhinder, som man også kalder for angioødem. Det er karakteristisk for nældefeber, at udslættet flytter sig rundt på kroppen eller forsvinder i løbet af 24 timer. Ved kronisk nældefeber opstår udslættet efterfølgende på nye hudområder.

Hvem får kronisk nældefeber?

Kronisk nældefeber ser man mest hos voksne personer og oftere hos kvinder end mænd. Sygdommen er hyppigst i aldersgruppen 30-50 år. I sjældne tilfælde kan kronisk nældefeber optræde hos børn, for eksempel udløst af fysiske stimuli (se nedenfor), eventuelt ved berøring af huden (såkaldt dermografisme eller streg-nældefeber). Kronisk nældefeber optræder hos 0,5-5 procent af befolkningen.

Hvad er symptomerne på kronisk nældefeber?

Hudkløe er det hyppigste symptom ved nældefeber. Men selvom det klør, er det meget sjældent, at man kradser i nælderne, og det er en fordel, for så undgår man at få sår.

Ved kronisk nældefeber bliver mange ofte trætte og irriterede over den langvarige tilstand, som også kan påvirke nattesøvnen og koncentrationen. Livskvaliteten kan blive påvirket.

Hvis kronisk nældefeber skyldes anden sygdom i kroppen, for eksempel gigtlidelse eller anden autoimmun tilstand, kan patienten også være belastet af dette.Nogle patienter har samtidig eller udelukkende nældefeber af fysiske stimuli, som kan være fysisk aktivitet, berøring (dermografisme), kulde, tryk, varme, sollys, vand eller vibration.Per definition varer kronisk nældefeber mindst seks uger, og nogle har daglige nældefeber-udbrud, mens andre har udbrud i ny og næ.

Hvad er årsagen til kronisk nældefeber?

Ved kronisk nældefeber frigøres signalstoffer (primært histamin fra mastceller) i huden, som får blodkarrene til at udvide sig og blive utætte, så der fremkommer hævelser (nælder).

Årsagerne til kronisk nældefeber ved man ikke så meget om.

Man ved dog, at immunsystemet ofte er medvirkende, når nældefeberen er udløst af andre sygdomstilstande, specielt af såkaldt autoimmun karakter (det vil sige, hvor immunsystemet reagerer mod kroppens egne væv).Det kan for eksempel dreje sig om, hvis man samtidig med nældefeberudbruddet også har en stofskiftesygdom, leddegigt eller lupus. Der findes således en overhyppighed af andre autoimmune sygdomme hos patienter med kronisk nældefeber. Kroppens blodstørkningssystem (koagulationssystem) kan også være involveret, ligesom blodets basofile celler spiller en rolle. De basofile celler hører til blodets hvide blodlegemer og minder på nogle punkter om mastcellerne i huden.

Hos omkring en tredjedel af alle med kronisk nældefeber, er der antistoffer i blodet, som kan frigive signalstoffer fra mastceller og basofile celler. Disse antistoffer kan være årsagen eller medvirke til den kroniske nældefeber.

Hos omkring en femtedel af alle med nældefeber kan nældefeber udløses eller forværres af ét eller flere fysiske stimuli. Fysisk fremkaldt nældefeber ser man mest hos hos yngre voksne personer.

Hvordan behandler man kronisk nældefeber?

Behandlingen er antihistamin-tabletter i fast daglig dosering. Nogle har behov for særligt høje doser af antihistaminer, som kan udskrives af egen læge, hudlæge eller andre speciallæger.

Hvis behandling med højdosis antihistamin tabletter ikke er nok, kan det blive nødvendigt at tillægge andre typer medicin. Omalizumab-indsprøjtninger (antistof mod immunglobulin E) er godkendt til behandling af svære tilfælde af kronisk nældefeber. Enkelte kan have glæde af montelukast-tabletter (som i Danmark er indregistreret til astmabehandling). Kun omalizumab er indregistreret til behandling af nældefeber hos voksne og børn over 12 år. I udvalgte tilfælde kan der blive behov for andre typer behandlinger, for eksempel ciclosporin kapsler, hvoraf de fleste virker immundæmpende.

Selvom der kan være andre (associerede) autoimmune sygdomme, vil det sjældent hjælpe på nældefeber-tendensen, når disse sygdomme behandles.

Hvad kan man selv gøre?

Ved kronisk nældefeber kan man være opmærksom på, om der er noget, der forværrer nældefeberen. Hvis sygdommen forværres af infektioner, skal disse hurtigst muligt behandles. Nogle oplever forværring ved brug af visse typer medicin, for eksempel smertestillende eller lægemidler mod forhøjet blodtryk. I disse tilfælde bør man holde op med at tage lægemidlerne eller erstatte dem med lægemidler, som ikke er kemisk beslægtede. Hvis den kroniske nældefeber bliver forværret af fysisk og psykisk stress, må man forsøge at begrænse dette.

Hvad er udsigten for fremtiden?

Kronisk nældefeber forsvinder efter måneder til år, og det kan være vanskeligt at forudsige forløbet hos den enkelte. Undersøgelser har vist, at 70 procent af patienterne har kronisk nældefeber i mere end ét år, mens under 15 procent vil have kronisk nældefeber længere end 5 år.