Forbrugerinformation for Otrivin Ukonserveret, Otrivin Junior Ukonserveret og Otrivin Menthol Ukonserveret.
Otrivin Ukonserveret, Otrivin Junior Ukonserveret og Otrivin Menthol Ukonserveret indeholder xylometazolin. Virkning: Anvendes ved forkølelse med tilstoppet næse og bihulebetændelse. Virker efter få minutter og i op til 12 timer. Dosering: Børn 2-5 år: Otrivin Junior Ukonserveret: Under opsyn af en voksen. 1 pust i hvert næsebor 1 til 2 gange dagligt (hver 8-10 time) er normalt tilstrækkeligt. Må højst bruges i 10 dage. Overskrid ikke et maksimum på 3 pust i hvert næsebor dagligt. Børn 6-11 år: Otrivin Junior Ukonserveret: Under opsyn af en voksen. 1–2 pust i hvert næsebor 2 til 3 gange dagligt i højst 10 dage. Overskrid ikke et maksimum på 3 pust i hvert næsebor dagligt.
Bør ikke anvendes til børn under 2 år pga. risiko for overdosering med centralnervesystems-depression til følge. Voksne og børn over 12 år: Otrivin Ukonserveret: 1 pust i hvert næsebor 3 gange dagligt efter behov, i højst 10 dage. Overskrid ikke et maksimum på 3 pust i hvert næsebor dagligt. Bivirkninger: Afhængigt af behandlingsvarighed kan det forventes at 3-8 % af behandlede, oplever en eller flere af følgende bivirkninger: Almindelige: Svie i næse og svælg, tør og irriteret næseslimhinde, nysen, brænden, nasal-sekretion, hovedpine, kvalme samt brændende fornemmelse på applikationsstedet. Ikke-almindeligt: Tilstoppet næse især efter hyppig eller langvarig anvendelse. Sjælden: Gastrointestinalt ubehag. Meget sjælden: Systemiske, allergiske reaktioner (angioødem, udslæt, kløe) rastløshed, søvnløshed, træthed, synsforstyrrelser, takykardi eller uregelmæssig puls. Forsigtighedsregler: Behandling af længere varighed mere end 10 dage kan medføre hævelse af næseslimhinden og hypersekretion på grund af øget sensibilitet i cellerne. Bør ikke anvendes ved overfølsomhed over for et af indholdsstofferne, efter operationer igennem næsen eller munden, ved glaukom med snæver kammervinkel eller ved kronisk inflammation i næsen med meget tør næseslimhinde (rhinitis sicca eller atrofisk rhinitis). Bør kun anvendes af gravide og i ammeperioden efter aftale med lægen. Anvendes med forsigtighed og kun efter lægens anvisning ved hyperthyreoidisme, diabetes mellitus, forhøjet blodtryk, hjerte-karsygdomme, vandladningsproblemer på grund af forstørret prostata, depression samt til patienter, der er i behandling med MAO-hæmmere eller har været det inden for de sidste to uger. Pakningsstørrelser: Otrivin Ukonserveret 1 mg/ml, Otrivin Menthol Ukonserveret 1 mg/ml, 10 ml; Otrivin Junior Ukonserveret 0,5 mg/ml, 10 ml. Inden brug af produktet, bør vejledningen i og på pakningen læses grundigt. GlaxoSmithKline Consumer Healthcare A/S, tlf: 44 86 86 86 – www.otrivin.dk. Dato for produktresumé 08/2016.