Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Nyhed | Infektioner

Hoste: Det kan du gøre

Det kriller i halsen, og man kan ende med at blive helt træt i mavemusklerne. Hoste kan være irriterende, men ofte kan du selv gøre noget for at mindske generne.


Offentliggjort: 10. December 2019

Hoste kan komme i forbindelse med blandt andet forkølelse og influenza. Der findes overordnet tre typer af hoste, forklarer farmaceut hos Apopro online-apotek, Thi Lisa Le:

Tør hoste

Ved tør hoste har man 'kriller' og irritation i halsen og brystet. Her kan det være en god idé at bruge hostestillende medicin, så man kan få ro for hosten. Man kan med fordel tage midlet, inden man går i seng, så man ikke bliver holdt vågen af hosten.

'Fast' hoste

Fast hoste betyder hoste med sejt slim/opspyt, som er svært at hoste op. Her skal man ikke forsøge at undertrykke hosten, da den har et formål, nemlig at man får hostet slimen op. Sørg for at drikke rigeligt med væske og tag eventuelt et slimløsende hostemiddel.

'Løs' hoste

Denne type hoste er også med slim eller opspyt, men det er mindre sejt og lettere at hoste op. Denne type kræver sjældent slimløsende eller hostestillende middel.

Generelle tips ved hoste

Generelt gælder det for hoste, at det er en god idé at drikke rigeligt med væske, og hvis man hoster slim op, er det en god idé at spytte det ud i stedet for at synke det. Desuden er det bedst at holde sig fra rygning, også i form af passiv rygning. Er man meget generet af hoste i løbet af natten, kan man eventuelt sove med hævet hovedgærde eller en ekstra pude under hovedet.

Har man hoste i mere end to til tre uger eller oplever åndenød og vejrtrækningsproblemer, bør man søge læge, da det kan være tegn på anden sygdom.

Gode råd fra apoteket

Ved tør hoste kan det være en god idé at bruge et hostestillende middel. Ved fast hoste kan slimløsende middel være en hjælp.

 


 

Kilder: Farmaceut hos Apopro online-apotek, Thi Lisa Le og Netdoktors artikel om Hoste.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.