Måske har du hørt, at man ikke må drikke alkohol eller være fysisk aktiv, hvis man har kyssesyge. Men er der hold i påstandene? Vi kigger nærmere på 7 udsagn om kyssesyge.
Kyssesyge, eller mononukleose, skyldes et virus og har navn efter hvordan det smitter. Sygdommen er blandt andet karakteriseret ved halsbetændelse, hævede lymfeknuder og udtalt træthed. Den rammer især unge mennesker i alderen 10-25 år.
1. Det hedder ‘kyssesyge’ af en årsag
Sandt, men... Epstein-Barr-virusset, som forårsager kyssesyge, smitter via spyt og kan derfor overføres via kys. Virusset smitter dog også i nogen grad via dråber, når man hoster eller nyser.
2. Man får rødt udslæt ved kyssesyge
Sandt. Der kan hos få patienter - ca. 5 procent - komme et forbigående rødt udslæt forårsaget af sygdommen.
3. Man kan kun få kyssesyge én gang
Sandt. Har man først haft kyssesyge, har man livslang immunitet.
Læs også: Sådan genkender du kyssesyge
4. Man må ikke drikke alkohol
Sandt. Det frarådes, at man drikker alkohol, mens man har kyssesyge og en måneds tid efter. Kyssesyge-virus giver også infektion i lever og milt, og leveren er derfor allerede ‘på arbejde’ og har ikke brug for en ekstra opgave i form af at skulle nedbryde alkohol.
5. Man må ikke være fysisk aktiv
Falsk, men… Fysisk aktivitet er ikke forbudt, men det er en god idé at holde igen med hård træning og sport med kropskontakt. Stød og slag mod maven kan nemlig give skader på milten, hvis den er påvirket af kyssesyge. Undgå denne type træning indtil en måned efter at du er blevet rask.
6. Der findes ingen behandling mod kyssesyge
Sandt. Kyssesyge skyldes et virus, hvilket betyder, at antibiotika ikke virker. Du kan lindre symptomer med varme drikke, smertestillende håndkøbsmedicin og masser af hvile.
7. Det tager lang tid at blive rask
Både sandt og falsk. De fleste er raske efter maks tre uger, men nogle oplever udtalt træthed i flere måneder efter, at de oprindelige symptomer er forsvundet.
Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev
Kilder: Netdoktors artikel om kyssesyge og dr. med. Niels Høiby, der er professor og overlæge i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet