Skorpioner og edderkopper

Når man rejser i udlandet er det eksotiske dyreliv ofte en attraktion, men specielt nogle dyr skal man have respekt for. De fleste frygter slanger, men også langt mindre 'kryb' kan udgøre en risiko for mennesker, for eksempel skorpioner og edderkopper. Alvorlige, livstruende bid af skorpioner og edderkopper er dog yderts sjældne blandt turister.

Skorpioner

Hvor findes der skorpioner?

Skorpioner findes naturligt i Syd-, Vest-, og Nordafrika, Asien inkusiv Indien, Nord-, Mellem-, og Sydamerika samt Caribien. Blandt skorpionerne i Nordamerika findes de med giftige bid typisk i Arizona, New Mexico og på den californiske side af Colorado floden, mens de øvrige nordamerikanske arter er rimeligt harmløse.

Hvordan undgår man skorpionstik?

• Skorpioner er mørkedyr og kommer derfor typisk først frem om natten.

• De gemmer sig ofte i mørke sprækker og planter.

• Skorpioner stikker med en giftkrog på halen, som den typisk hæver advarende før et angreb.

• I områder med skorpioner bør man også være på vagt over for mørke skjulesteder indendørs: I skabe, under dynen og sengen, eller i skoene. Kig under dynen og sengen og ryst skoene grundigt, før du tager dem på.

Symptomer og faresignaler

Langt de fleste skorpioner er ufarlige for mennesker, selvom stikket kan være yderst smertefuldt og vil kræve smertestillende behandling. Ved moderate til alvorligere forgiftninger kan ses:

• utilpashed
• sveden
• hjertebanken
• blodtryksstigning
• undertiden en forandret følelse, bl. i spidsen af tungen
• svimmelhed
• savlen
• kvalme
• opkastninger og diarré.
• allergiske reaktioner i form af tab af bevidsthed, kramper og chok
• Meget sjældent ses helt akutte reaktioner i form af bevidsthedssløring, bevidstløshed, kramper, blodtryksfald, chok og dermed også behovb for akut hospitalsbehandling.

Hvordan behandles skorpionstik?

• Ro: Den ramte legemsdel bør holdes i ro.

• Is: Man kan mindske smerterne ved at putte noget koldt på, der hvor man er blevet stukket. Man kan f.eks tage isterninger i en pose og anbringe det oven på det ramte sted.

• Kompression: Man kan lægge en ikke for stram forbinding over den ramte legmsdel, hvilket kan forhindre giften i at sprede sig.

• Elevation: Anbring den ramte legemsdel over "hjerte-niveau." Hvis man er blevet stukket på armen, kan man ligge den oven på nogle stablede puder.

• Smertstillende medicin: Man kan forsøge sig med vanlige smertestillende tabletter (panodil, Ibuprofen, Ipren etc.), men stærkere smertestillende medicin kan være nødvendig, og derfor bør man søge læge.

• Overvågning: Ved mere alvorlige symptomer, skal man på et hospital, hvor ens tilstand kan overvåges, og hvor der om nødvendigt, kan gives ilt og forskellig slags medicin for symptomerne.

• Modgift: I nogle områder af verden har man specifik modgift mod de mest farlige typer af skorpionbid. Hvis man har mulighed for det, er det derfor vigtigt at sørge for at få taget et foto med mobilen eller lignende af skorpionen, så de der skal behandle én, kan afgøre, om de har eller kan rekvirere den relevante modgift.

Edderkopper

Alle edderkopper er i princippet giftige rovdyr, men kun ganske få arter kan være farlige for mennesker. Giftkirtlerne sidder i edderkoppens overkæber, og de fleste bid sker som resultat ved, at edderkoppen forstyrres. Et giftigt edderkoppebid med farlige symptomer er yderst sjældent.

De giftige edderkopper og deres giftvirkning:

• Den australske Sydney funnel-web spider: Den findes ofte i fugtige kældre eller ved swimming-pools særligt i New South Wales. Symtomerne på bid er æjeblikkelig smerte, spytflåd, kvalme , opkastninger og sjældent kan der komme symtomer fra centralnervesystemet ( konfusion , coma)

• Den amerikanske ’brune eneboer´ (Loxosceles): Den findes i både det sydlige USA og i Sydamerika. Biddet kan i løbet af flere dage give vævsskader med død væv (”nekroser”), som aldrig bør behandles med kirurgi i det akutte stadium.

• Den sydamerikanske ’banan-edderkop’: Den giver oftest milde forgiftningssymptomer i form af brændende smerte på stedet, hvor man blev bidt. Sjældent optræder blodtryks- og hjerterytmeforstyrrelser

• ’Den sorte Enke’-gruppen, (Lactrodectus): Den findes i det meste af verden. Biddet er i begyndelsen smertefrit, men smetener kan sætte ind i løbet af en time, og de generelle symptomer komme i løbet af et døgn i form af hjerterytmeforstyrrelser og først for lavt, men senere et forhøjet blodtryk, konfusion og psykisk uro.

• Tarantellen: Den lever i Sydeuropa og Middelhavslandene, mens den behårede art som vi kender som ’fugleedderkoppen’ kun lever vildt i Amazonas. Trods deres betydelige størrelse, er tarantellerne dog kun farlige for mennesker ved allergi og lignende.

Hvordan undgår man edderkoppebid?

Edderkopper er sværere at undgå end skorpioner, især da de ofte opholder sig indendørs og gerne jager i dagtimerne. De vil ofte foretrække lidt fugtige steder i halvskygge.

I de områder i verden, hvor der er risiko for giftige edderkopper, er det en god idé ved indendørs rengøring af f.eks edderkoppespind og oprydning at bruge arbejdshandsker.

Edderkoppegift

Edderkoppernes gifte er kemisk langt mindre udforsket end slangegifte, og i sagens natur er den mængde gift man kan udsættes for fra edderkopper lille.

Der er enkeltesteder i verden (f.eks Australien, Brazilien og USA) mulighed, for at rekvirere modgift mod de farligste edderkoppebid med udtalte symptomer. Det kan være en hjælp at få taget et foto med mobiltelefonen af edderkoppen, da det kan hjælpe personalet på sygehuset med at afgøre om, der kan rekvireres en specifik modgift.

’Enke’-familiens gift kan, ligesom visse slangegifte, fremkalde lammelser i musklerne. ’Eneboer’-familiens gift kan beskadige væv omkring biddet og fremkalde vævsdød. Principielt bør bid fra de rigtig giftige edderkopper, behandles som slangebid, og man bør søge læge hurtigst muligt.

Grupper som kan være særligt udsat ved edderkoppebid er:

• Personer under 16 år og over 60 år
• Mennesker med hjerte-karsygdomme
• Mennesker med tilbøjelighed til allergiske reaktioner.

Symptomer og faresignaler

På bidstedet:

• En prikkende, let sviende, - eller muligvis en brændende og voldsom smerte. I visse tilfælde kommer der ikke øjeblikkelige smerter, men i stedet kommer smerterne typisk efter 30 - 60 minutter.

• blæredannelse

• blødning i underhuden

• krampefølelse i musklerne

• Senere i forløbet kan der komme lokal vævsdød - alt afhængigt af den aktuelle gift.

Almene symptomer kan være:

• svaghedsfølelse
• sveden
• hovedpine
• svimmelhed
• hævelser om øjnene
• hududslæt
• åndenød
• kvalme og opkastninger
• savlen
• eventuelt kredsløbssvigt og chok
• Styringsbesvær og kramper, som i værste fald omfatter synke- og åndedrætsmusklerne.

Førstehjæp og behandling

• Is: Isterninger i en pose på bidstedet kan mindske smerterne.

• Ro: Den bidte legemsdel bør holdes i ro. Hvis muligt forbindes det bidte område i ro, og gerne hævet op over hjerteniveau på en pude etc.Det bidte område kan forbindes med en fast men ikke altfor strammende forbinding.

• Modgift: Hvis der er udtalte almensymptomer bør den bidte ses snarest på et sygehus. I sjældne tilfælde vil man på sygehuset skønne, at der er behov for modgift.