Hvad er zika-virus?
Zika er en virussygdom i familie med Gul Feber, Dengue og Japansk Hjernebetændelse. Den bliver overføret med samme myg (myggearten Aëdes) som de tre nævnte sygdomme. Men i modsætning til disse sygdomme giver zika-virus ofte ingen eller meget få symptomer og er ikke farlig for den smittede selv.
Man har kendt denne virus fra Afrika siden 1940´erne, men der kom for alvor fokus på zika-virus efter et større udbrud på Fransk Polynesien (blandt andet Tahiti i 2014-15 og specielt efter, at det blev klart, at der har været en endnu større epidemi i gang i Brazilien- formentlig fra 2013).
Virus er nu spredt til det meste af Sydamerika og Caribien. Alene i Brazilien mener man, at et sted mellem 500.000 og 1,5 millioner mennesker er blevet smittet med zika-virus.
Hvorfor får man zika-virus?
Sygdommen bliver hovedsagelig overført af Aëdes myg, som også stikker om dagen.
Det, som er specielt problematisk, er, at gravide kan overføre den til deres ufødte barn, som har risiko for at få meget alvorlig hjerneskade. Dels bliver hjernen ikke udviklet normalt, dels bliver hjernen beskadiget af den virus, så barnet bliver født med en alt for lille hjerne og kranium (mikrocefali).
Der har desuden været eksempler på, at smittede mænd har kunnet give smitten videre til deres partner selv en del uger efter, at de selv var blevet raske.
Under epidemien både i Fransk Polynesien og i Brazilien har der også været tilfælde af en speciel nervesygdom, der er forårsaget af en reaktion fra immunforsvaret mod zika-virus. Dette hedder Guillán-Barré syndrom, hvor man får - som regel forbigående -føleforstyrrelser og krafttab i ben og arme. Disse nerveproblemer kan dog vare mange uger og af og til også føre til behandling med respirator. I forhold til det samlede antal smittede er dette dog en sjælden komplikation.
Læs også: Forebyggelse af Malaria
Hvordan føles zika-virus?
Hvis man mærker zika-infektionen, har man feber i 3-5 dage, smerter i muskler og led, hovedpine og nogle gange små knopper af kløende rødt udslet på huden og- mere sjældent -smertende røde øjne. Oftest er sygdommen dog uden symptomer, og den smittede har ikke bemærket nogen sygdomssymptomer over hovedet.
At infektionen forekommer uden symptomer, gør det naturligvis ekstra vanskeligt at vide, om der er grund til at være nervøs for ens graviditet, hvis man selv eller ens partner har været i et område med zika-udbrud før og under graviditeten.
Hvad kan man selv gøre?
Rejseråd:
Verdenssundheds-organisationen, WHO og også Sundhedsstyrelsen i Danmark opfordrer til, at gravide ikke unødigt rejser til de lande, hvor der findes zika-virus smitte.
Nærmere og opdaterede geografiske oplysninger om zika-virus udbredelse kan man finde på Statens Seruminstituts, CDC's samt WHO's hjemmesider.
Hvis man er gravid og har været ude at rejse i disse områder af verden, opfordres man til at blive testet og undersøgt på en gynækologisk afdeling.
Man tilråder mænd, der har været på disse steder, til at bruge kondom de første seks måneder efter hjemkomst.
Som med alle forebyggende foranstaltninger, der anbefales, når der dukker nye sygdomme op og skaber uro og frygt, er det uvist hvor rationelle disse råd er, og der er endnu stor usikkerhed om den reelle risiko for smitte mellem mænd og kvinder og risikoen for fosteret, hvis den gravide kvinde er blevet smittet.
Hvordan forebygges stik?
Både gravide og alle andre kan under rejse i områder med Aëdes myg med stor fordel benytte sig af "myggeolie”(kaldes også for enten jungleolie eller repellant) på den del af huden som ikke er dækket af tøj.
I Danmark kan man købe godkendt myggeolie blandt andet på apoteket. Alle andre steder kan man købe myggeolie som indeholder DEET (gerne 35-50% indholdsstof), der er ugiftigt for alle, også gravide og deres fostre.
Begge dele holder 3-4 timer på huden, inden man skal påføre det igen. Myggeolie forhindrer til en vis grad myggestik, men man skal huske at denne myggeart ikke kun stikker om natten men også tidlig morgen og om eftermiddagen.
Lange ærmer og bukseben giver naturligvis også beskyttelse mod myggestik.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Der er efterhånden kommet blodprøver, der kan påvise de antistoffer, der viser, om man har fået infektionen for nyligt (IgM) eller for noget tid siden (IgG). IgM antistoffer bliver positive cirka en uge efter, at infektionen bryder ud med eller uden symptomer. IgG antistoffer bliver positive lidt senere (efter cirka to uger) og holder sig positive i månedsvis.
Hvis infektionen er brudt ud indenfor den sidste uge, findes der en molekylærbiologisk metode, den såkaldte PCR, som med stor sikkerhed kan afsløre zika-virus-infektionen i den helt tidlige stadie. Denne PCR bliver dog negativ relativ hurtigt igen- efter cirka 3-5 dage.
Læs også: Kolera
Hvordan behandler sygdommen?
Der er ingen behandling af zika-virus, og der findes endnu ingen vaccine mod sygdommen.
Hvis man ved ultralydsundersøgelse af et foster efter de første 3 måneders graviditet finder mistanke om hjerneskade hos en zika-smittet, gravid kvinde, må man i samråd med den gynækologiske afdeling beslutte sig for, om svangerskabet skal fuldføres.
Hvad er udsigten for fremtiden?
Alt tyder på at alle, børn som voksne, som smittes med zika-virus, bliver raske uden mén.
Det har vist sig, at man nogle gange kan påvise zika-virus i sædvæske og i forstervand lang tid efter, man er blevet smittet, hvad enten man har mærket symptomer på sygdommen, eller man ikke vidste, at man var smittet.
For det ufødte barn kan sygdommen derimod blive invaliderende eller medføre fosterdød. Foreløbige beregninger fra epidemien på Fransk Polynesien tyder på, at risikoen for den nævnte hjerneskade (mikrocefali) forekommer 50 gange hyppigere, hvis den gravide smittes med zika-virus, men selv da er risikoen lille for fosterskade, måske 40-50 per 10.000 gravide eller 0.5 procent højst.
Vil du vide mere?
www.who.int.
www.cdc.gov Der findes opdateret viden på hjemmesiden.
www.ssi.dk Der findes opdateret viden på hjemmesiden. Der kan hentes yderligere ionformation under "Nyhedsbreve" og dernæst "Epinyt".
Læs om flere rejsesygdomme på Netdoktor