Hvad er bakterier?
Bakterier er encellede mikroorganismer, der er i stand til at formere sig selvstændigt ved deling.
Bakterier har et enkelt kromosom, og mens bakterien lever, kan den udveksle arvemateriale med andre bakterier. Det mobile arvemateriale kan indeholde resistens over for antibiotika eller give bakterien nye sygdomsfremkaldende egenskaber. Bakterier har desuden en cellevæg, som gør dem meget robuste over for ydre påvirkninger.
I et mikroskop kan man se, at bakterier har meget varierende former (kan ligne kugler, stave eller spiraler), og de kan have forskellige farver.
Bakterier findes overalt både uden på og inden i vores kroppe. Næsten alle bakterier er harmløse, og nogle er ligefrem gavnlige og nødvendige for os, for eksempel mælkesyrebakterierne, der har betydning for fordøjelsen i vores tarme. Også de bakterier, der bor på vores hud og slimhinder er gavnlige, idet de blokerer for, at skadelige bakterier kan få fodfæste.
Men enkelte bakterier er i stand til at fremkalde sygdomme. Det skyldes oftest, at de er kommet et forkert sted hen; en tarmbakterie i urinvejene kan eksempelvis give blærebetændelse, eller en stafylokok kommer i et sår og forårsager sårinfektion. Nogle bakterier bliver farlige, fordi de kommer fra andre dyr eller fra miljøet. Det gælder for eksempel bakterier ved hundebid; mens salmonella og kampylobakter, som kommer fra dyrearter, giver diaré og opkastning. Legionellabakterien, der findes i miljøet og vandinstallationer, kan give alvorlig lungebetændelse.
Hvad er multiresistente bakterier?
Multiresistente bakterier er resistente overfor flere slags antibiotika og er altid resistente overfor antibiotika af penicillin-klassen.
Forekomsten af multiresistente bakterier er stigende, og de mest almindelige multiresitente bakterier er:
MRSA (methicillin resistente Staphylococcusaureus). En ny variant af MRSA kaldet svine-MRSA eller CC398 er nu den mest udbredte MRSA type i Danmark. Den er blevet almindelig i områder med mange svinefarme.
ESBL (extendedspectrum beta-lactamase producerende) bakterier af typen E. coli og Klebsiella, der ofte giver urinvejsinfektioner. ESBL bakterier har enzymer, der spalter de mest almindelige antibiotika.
Clostridium difficile, en tarm bakterie der kan give voldsom diaré. Denne sygdom rammer oftest patienter på hospitalet.
Hvad er virus?
Virus er mikroorganismer, der ikke er i stand til at formere sig alene, de er nødt til at invadere en værtscelle og overtage dens maskineri for at kunne lave flere viruspartikler.
Virus består af genetisk materiale (DNA eller RNA) omgivet af en beskyttende proteinkappe, der er i stand til at hægte sig fast på celler og derefter trænge ind i dem.
Cellerne i vore slimhinder, for eksempel luftvejene og mavetarmkanalen, er mere udsatte for virusangreb, idet de ikke er dækkede af den beskyttende hud, der ellers udgør en effektiv barriere mod omgivelserne.
Typiske sygdomme der skyldes bakterier og virus
De mest almindelige infektioner, som skyldes bakterier, er mellemørebetændelse, halsbetændelse, øjenbetændelse og urinvejsinfektioner. De mere alvorlige infektioner er lungebetændelse, blodforgiftning og sårinfektioner.
De mest almindelige virusinfektioner er luftvejsinfektioner (forkølelse, influenza) og diaresygdomme.
Hvordan spredes infektioner med virus og bakterier?
Virus og bakterier spredes i det store hele på samme måde: En forkølet medarbejder kan sprede smitte både ved at hoste og nyse på omgivelserne, ved at hilse med en hånd fuld af mikrober eller ved at efterlade mikrober på de ting, han/hun berører.
En anden meget vigtig smittevej er den, der går fra et tarmsystem (menneskeligt eller dyrisk) til fødevarer. God køkkenhygiejne er derfor sund fornuft.
Hvad kan jeg gøre for at undgå smitte?
Hyppig og grundig håndvask er et af de bedste midler til at undgå for eksempel forkølelser. Giver du hånd til en snotforkølet person, så undgå at gnide dig i øjnene eller næsen bagefter, med mindre du gerne vil være syg. Vask hænder efter toiletbesøg og før måltider.
Når hænder er blevet rene for snavs, kan de sidste bakterier eller virus dræbes med håndsprit. Håndsprit kan også bruges i situationer, hvor håndvask ikke er mulig.
Madvarer skal tilberedes hurtigst muligt efter hjemkomsten eller hurtigst muligt køles ned.
Grøntsager og kødvarer skal tilberedes forskellige steder og på forskellige hakkebrætter.
Kødet skal være ordentligt gennemstegt.
Læs mere om generel hygiejne i artiklen Sådan undgår du salmonella.
Husk at mad med mikroorganismer ikke nødvendigvis behøver at lugte grimt.
Nogle mikroorganismer dræbes under tilberedningen af maden, for eksempel stafylokokker fra en bullen finger, men efterlader giftstoffer i maden, der kan give diaré og opkastninger.
Hvordan behandler lægen bakterieinfektioner?
Bakterieinfektioner bliver normalt behandlet med et specifikt antibiotikum, det vil sige et "giftstof", der rammer lige præcis den bakterie, der har forårsaget din sygdom. Penicillin er et af mange forskellige typer antibiotika.
For at være sikker på at du får den rette behandling, vil din læge ofte vælge at tage en prøve, der enten direkte kan påvise bakterien, eller som eventuelt viser resultatet efter nogle dages dyrkning på et specielt substrat.
Når bakterien identificeres, bestemmes også hvilket antibiotikum, der er bedst til at behandle infektionen.
Læs også om Mikroskopi og dyrkning
Forebyggelse af bakterieinfektioner
Børnevacciner findes mod en række bakteriesygdomme.
Desuden findes der en vaccine mod pneumokokker. Pneumokokker er en bakterie, der kan være årsag til akut mellemørebetændelse, lungebetændelse og bihulebetændelse. Af mere alvorlig karakter kan pneumokokker også forårsage blodforgiftning og hjernehindebetændelse (meningitis). Statens Serum Institut foreslår, at ældre over 64 år samt personer i visse risikogrupper lader sig vaccinere. Læs mere om risikogrupper og tilskud i rapporten fra Statens Serum Institut. Sundhedsstyrelsen har endnu ingen generel anbefaling af vaccination mod pneumokokker til alle voksne over 64 år, som man for eksempel har det i forbindelse med influenzavaccination. Der ydes dog tilskud til personer, der er i særlig risiko for pneumokoksygdom.
Hvordan behandler lægen virusinfektioner?
I modsætning til bakterier har virus ikke noget stofskifte. De er ikke i stand til at formere sig, før de er trængt ind i vore celler. Derfor kan man ikke give dem "gift" uden også at ramme vore egne celler.
Dette er baggrunden for, at behandlingen af virusinfektioner som regel overlades til patientens eget immunforsvar.
Det kan være svært at acceptere, når lægen siger, at man har en virusinfektion, og at den eneste kur, der er, er at lade naturen gå sin gang. Når man er syg, skal man jo have en behandling. Behandlingen ved virusinfektioner, såsom influenza, vil som regel være at drikke rigeligt, blive hjemme (så smitter man heller ikke andre) og eventuelt tage noget smertestillende og febernedsættende medicin.
Der er absolut ingen grund til at spille helt ved at gå på arbejde med influenza. Kontorets martyr ender ofte med at smitte resten af kontoret og pådrager sig måske en bakterieinfektion som bihulebetændelse oven i, fordi hans/hendes slimhinder er ekstra sarte og modtagelige oven på virusinfektionen.
Heldigvis kan vi vaccinere mod en lang række virussygdomme. Herved får kroppen nogle arbejdsredskaber til en hurtigere og mere effektiv nedkæmpning af virusset. Disse vacciner indgår i børnevaccinationsprogrammet og enkelte andre vacciner gives ved udlandsrejse for eksempel mod gul feber.
Endelig udvikles der et stigende antal egentlige antivirale midler, der for eksempel forhindrer visse virus i at sætte sig fast og trænge ind i cellerne eller blokerer virussets opformering, så sygdommen falder til ro hurtigere end normalt.
Desværre kan disse midler kun anvendes på et fåtal af virus, et af dem er midler mod forkølelsessår, herpes simplex virus. Kroniske virussygdomme som HIV kan holdes i skak med behandling, mens leverbetændelse ofte kan helbredes.