Hvad er hjernebetændelse?
Hjernebetændelse er en betændelse i selve hjernevævet, som også kan involvere hjernehinderne i forskellig grad. Hjernehindebetændelse og hjernebetændelse er således to sygdomme, som hænger nøje sammen.
Hvorfor får man hjernebetændelse?
Hjernebetændelse skyldes oftest en infektion fremkaldt af et virus , og hjernebetændelse er som regel en mindre alvorlig sygdom end hjernehindebetændelse forårsaget af bakterier.
Mange almindelige virusinfektioner såsom mæslinger, skoldkopper, fåresyge og røde hunde kan i sjældne tilfælde føre til akut hjernebetændelse. De fleste af disse virus er blevet sjældne takket være udbredt MFR-vaccination, og i dag er herpes simplex virus den hyppigste årsag til hjernebetændelse. Det er vigtigt at vide, at det ikke altid er muligt at finde det pågældende virus på trods af grundige undersøgelser.
Visse eksotiske virus kan forårsage hjernebetændelse, for eksempel japansk encephalitis virus og vestnil feber virus, som begge smitter via myg, ligesom nogle parasitter også kan være årsagen.
Hvor hyppig er hjernebetændelse?
Hjernebetændelse ses i alle aldersgrupper, men forekommer hyppigst hos børn og unge voksne. Der er mindre end 100 tilfælde om året i Danmark. Personer med nedsat immunforsvar, for eksempel personer med ubehandlet hiv-infektion, er i særlig risiko.
Hvad er symptomerne på hjernebetændelse?
Hovedpine (ofte meget svær).
Feber (moderat).
Træthed.
Svimmelhed.
I alvorligere tilfælde kan den syge udvikle personlighedsforandringer, forvirring og påvirket bevidsthedsniveau. Nogle gange opstår kramper og lammelser. Der er ofte tegn på samtidig infektion i hjernehinderne med blandt andet nakke- og rygstivhed.
I sjældne tilfælde kan der opstå kramper eller lammelser af arme og ben.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Hvis lægen efter sin undersøgelse af patienten har mistanke om hjernebetændelse, vil man tage nogle prøver for at bekræfte dette:
En rygmarvsundersøgelse. Denne vil vise et øget antal hvide blodlegemer, hvis man har hjernebetændelse, hvorimod indholdet af æggehvidestof og sukkerstof i rygmarvsvæsken er normalt. Undersøgelsen bruges også til at afklare, om der er bakterier i rygmarvsvæsken og andre tegn på hjernehindebetændelse.
Man undersøger, om der kan påvises virus i rygmarvsvæsken ved at lede efter arvemateriale fra virus (PCR undersøgelse).
Man vil også forsøge at dyrke virus fra rygmarvsvæsken.
CT-scanning eller MR-scanning af hjernen og undersøgelse af hjernens elektriske aktivitet (EEG) kan også bidrage til at stille diagnosen.
Hvordan behandles hjernebetændelse?
Behandlingen foregår altid på et sygehus. Den vil omfatte medicin rettet mod virus, givet direkte i en blodåre. Den medicin man kan give mod virus i hjernen virker dog næsten udelukkende på herpes simplex virus, hvorfor behandlingen som oftest primært består i at forsøge at lindre patientens symptomer.
Udsigt for fremtiden
En let hjernebetændelse giver som regel ingen bestående skade, men efter mere alvorlige tilfælde kan ses en lang række forskellige psykiske og fysiske symptomer som epilepsi og personlighedsændringer. Andre gange ses varige neurologiske forandringer efter overstået infektion, og det er ikke usædvanligt at få nedsat hørelse.