Når man får en infektion, der skyldes en virus, er behandlingen langt mere kompliceret, end hvis infektionen skyldes en bakterie, som let kan behandles med antibiotika . Virus er en overordnet betegnelse for mikroorganismer, der er karakteriseret ved ikke selv at kunne formere sig. De er derfor nødt til at hægte sig på en værtscelle og overtage dennes 'maskineri' for at danne flere viruspartikler.
Virus består af genetisk materiale (DNA eller RNA), som er omgivet af en proteinkappe. Denne kappe kan sætte sig på værtscellen, hvorefter det genetiske materiale kan trænge ind i cellen.
Behandlingen af virus er kompliceret, og der er derfor kun udviklet medicin til få typer virus. Årsagen til det er, at virus har overtaget nogle ellers raske cellers stofskifte, og derfor vil vore egne celler også blive påvirket af eventuel medicin. I de fleste tilfælde vil det derfor være ens eget immunforsvar, der udgør behandlingen. Der er dog udviklet nogle midler til at bekæmpe infektioner forårsaget af virus. Nedenfor vil du blandt andet kunne læse om midler der bruges ved herpes , HIV og influenza .
Midler mod herpes
Herpes simplex virus (HSV) findes i typerne HSV-1 og HSV-2. Forkølelsessår og sår på kønsorganerne skyldes forskellige former for herpes-virus, men behandlingen er som udgangspunkt den samme. Ofte lader man immunforsvaret klare skærene, da medicinsk behandling skal sættes ind i starten af forløbet for at have effekt. Medicinen hæmmer et stof, som kun de herpesinficerede celler indeholder. Dette stof skal cellerne bruge for at formere sig, og grundet hæmningen stopper virusproduktionen. Rammes man ofte af herpes-infektioner, kan man få en forebyggende behandling med tabletter, der indeholder lægemiddelstoffer såsom aciclovir eller penciclovir. Midler mod herpes, som smøres direkte på det ramte område, kan du læse om her.
Midler mod HIV
HIV kan stadig ikke helbredes, men der findes medicin, som gør, at virusen kan holdes i ave i lang tid. HIV er en såkaldt retrovirus. Ordet retrovirus kommer af måden, HIV-virus formerer sig på: Når en formering sker, skal information mellem RNA og DNA oversættes, og for HIV-virus sker dette ”baglæns” fra RNA til DNA. For at dette kan ske, bruges enzymet ”revers transkriptase”, som således er afgørende for den videre udvikling af HIV. I behandlingen af HIV findes to hovedgrupper af lægemiddeltyper, nemlig proteasehæmmere og revers transkriptasehæmmere. Disse bruges i kombination og udgør en behandling af HIV, som kaldes HAART. Der findes yderligere tre medicintyper, men deres brug er ikke så udbredt.
Proteasehæmmere
Proteaser er enzymer, der nedbryder proteiner ved at bryde deres bindinger. Når HIV-virusen udvikler sig, bruger den en virus-specifik protease. Da denne protease ikke forefindes i værtscellen, vil man kunne hæmme virus uden at påvirke de raske celler. Det er sådan, proteasehæmmere virker. Lægemiddelstoffer som saquinavir og ritonavir er begge proteasehæmmere.
Revers transkriptasehæmmere
Som nævnt er enzymet revers transkriptase afgørende for formeringen af HIV. Således er der medicin, der er rettet mod at hæmme det givne enzym. Medicinen hedder revers transkriptasehæmmere og findes i to typer. Begge typer blokerer for syntesen af HIV-virusens DNA, men de gør det på lidt forskellige måder. Når DNA-syntesen er ude af funktion, er virus ikke i stand til at formere sig. Lægemiddelstofferne zidovudin, didanosin, nevirapin og efavirenz er alle revers transkriptasehæmmere.
Midler der forhindrer indtrængen af HIV-virus i værtscelle
For at HIV-virus kan formere sig, er den nødt til at trænge ind i værtscellen. Der findes flere lægemiddelstoffer, der gør, at HIV-virus hæmmes i denne indtrængen og i sin fortsatte formering. De såkaldte fusions-, CCR5- og integrasehæmmere virker alle på denne måde, dog med forskellige stoffer involveret. Medicinen gives som en indsprøjtning. Lægemiddelstoffet enfuvirtid er en fusionshæmmer.
Midler mod leverbetændelse
Leverbetændelse (hepatitis) , er en betændelsestilstand i leveren, hvor en del af leverens celler bliver angrebet og efterfølgende går til grunde. Leverbetændelse findes i akut eller kronisk form i typerne A, B og C. Akut virus-leverbetændelse kan ikke behandles medicinsk, men det kan den kroniske af typerne B eller C i mange tilfælde. I behandlingen indgår flere lægemidler, og denne foregår kun på sygehus. Man kan imidlertid blive vaccineret mod hepatitis, hvilket især anbefales inden forskellige udenlandsrejser.
Midler mod influenza
Influenza er et RNA-virus og inddeles i typerne A, B og C, hvor kun typerne B og C rammer mennesker. Type A findes hos dyr og forbindes med fugleinfluenza, som ikke kan ramme mennesker. Influenza kan ramme alle mennesker, og som regel lader man immunforsvaret om at behandle virussen. Der findes dog medicin til behandling af influenzatyperne A og B.
For at influenzavirus kan fæstne sig til luftvejenes slimhinder, skal enzymet neuraminidase bruges. Ved at hæmme enzymet med medicin forhindres virus således i at trænge gennem slimhinden i luftvejene. Medicinen kan mildne symptomerne og forkorte varigheden af sygdommen med ca. 1 dag, såfremt den tages først i forløbet. Når virus først er trængt gennem slimhinden, har medicinen ingen effekt. Lægemiddelstofferne oseltamivir og zanimir er eksempler på neuraminidasehæmmere. Oseltamivir og zanimir kan også tages forebyggende. Alternativt til denne type forebyggende behandling er influenzavaccinen.
Man kan godt vaccinere mod influenza, og vaccinen sammensættes forskelligt fra år til år, alt efter hvilke influenzastammer, man forventer vil florere.
Midler mod RSV
RVS er en forkortelse af respiratorisk syncytial virus, som påvirker og forsnævrer luftvejene. Man kan hæmme dannelsen af virusen med stoffet palivizumab, som gives som en indsprøtjning. Den forebyggende behandling kan gives til for tidligt fødte børn og børn med øget risiko for udvikling af kronisk lungesygdom.