Sådan kan dit immunforsvar blive svækket

Nogle mennesker er mere udsatte for influenza og luftvejssygdomme, fordi deres immunforsvar er svækket. Har du også hørt det en del gange – måske senest i forbindelse med covid-19? I denne artikel dykker vi ned i immunforsvaret og ser på nogle af de faktorer, der kan forringe det.

                    Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark".
                        Den indgår i nyhedsbrevet 
Nyt & Sundt 

                        som produceres i samarbejde med Netdoktor.
                        


                    Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af
                        "danmark".


                    Læs mere på 
sygeforsikring.dk.
                        


                

Hos nogle mennesker fungerer immunforsvaret dårligt, og det betyder, at de er mere modtagelige over for infektionssygdomme og har svært ved at få bugt med dem. For dem kan en almindelig influenza, covid-19 og andre luftvejssygdomme være en alvorlig omgang. Der kan være mange forskellige grunde til, at immunforsvaret ikke fungerer optimalt. Man kan f.eks. have en genfejl i immunforsvaret, eller man kan have en autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret går til angreb på sig selv. Men som du måske har hørt i forbindelse med covid-19 kan en ret almindelig faktor som overvægt faktisk også have en stor betydning. Her kan du blive klogere på nogle af de faktorer, der kan gøre vores immunforsvar mere sårbart, og hvilken betydning blodtyper spiller for vores modtagelighed over for virusinfektioner.

Immunsystemet fungerer som en hær

Som udgangspunkt er immunsystemet et genialt forsvarsværn. Det består dels af nogle fysiske barrierer, der beskytter dig – det vil sige din hud og dine slimhinder. Derudover producerer kroppen en række væsker som spyt, mavesyre og tårer, der indeholder enzymer, som gør det sværere for bakterier og virus at overleve. Endelig producerer din krop også en række celler, der specifikt har til opgave at gå til angreb på udefrakommende trusler. De kaldes immunceller.

Der findes flere forskellige typer immunceller, og sammen med nogle såkaldte proteiner skal de bekæmpe udefrakommende trusler som for eksempel virus og bakterier. Forenklet set kan man sammenligne immunforsvaret med en hær. Nogle proteiner og immunceller har til opgave at patruljere og holde udkig efter potentielle trusler. Opdager de f.eks. en indtrængende bakterie eller virus, opfanger de det og sender et signal til andre immunceller, som deler sig. På den måde opruster immunforsvaret sine styrker, så der bliver flere soldater, der kan rykke frem og destruere truslen.

Din krop bliver ofte udsat for indtrængende mikroorganismer, som kroppens immunforsvar får bugt med, uden du mærker noget til det. Indimellem tager det lidt længere tid for immunforsvaret at overmande fjenden, og så må du under dynen nogle dage med feber eller andre symptomer på infektionssygdom.

Inflammation er et vigtigt forsvar

Hos nogle mennesker fungerer immunforsvaret ikke optimalt, og i nogle tilfælde hænger det sammen med det, der kaldes kronisk inflammation. Det fortæller Helle Bruunsgaard, der er overlæge på Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet.

• Inflammation er en proces i kroppen, der sættes i gang, hvis vi for eksempel brækker et ben, får et sår eller bliver inficeret med virus, bakterier eller andre mikroorganismer. Så reagerer vores krop med det, der kaldes en akut inflammation, hvor immunsystemet sætter gang i en masse signalstoffer og styrer immuncellerne i retning af skaden eller det indtrængende virus. Hvis man måler inflammationstallet hos en person med en akut skade eller hos en person, som er syg med en bakterieinfektion, vil man kunne se, at inflammationstallet er flere tusind gange forhøjet. Når såret er helet, eller infektionen er bekæmpet, nedjusterer immunforsvaret sin aktivitet igen.

Den akutte inflammation er altså et nyttigt alarmberedskab, der gør os i stand til at overvinde trusler og reparere skader ved at op- og nedjustere sin aktivitet.

Kronisk inflammation udmatter immunforsvaret

Der er imidlertid også mange mennesker, der har en kronisk inflammation, hvor immunforsvaret altså er i vedvarende aktivitet, og det er til gengæld ikke godt for kroppen.

• Kronisk inflammation er kun noget, man har kendt til og kunnet måle i de seneste 20 år. Når vi snakker kronisk inflammation, er vi nede på en lille vedvarende inflammation, der er 2-4 gange højere end normalt, så det er et helt andet niveau end ved en akut inflammation. Til gengæld er den hele tiden til stede. Vi ved, at kronisk inflammation kan øge vores risiko for at få hjertekarsygdomme og diabetes, men formentlig øger det også vores risiko for udvikling af visse kræftsygdomme. Og så udmatter det vores immunforsvar at have en kronisk inflammation, fortæller Helle Bruunsgaard.

Et udmattet immunforsvar vil kort fortalt sige, at man har færre immunceller i omløb, og at de er langsommere til at reagere, når de møder en trussel.

• Folk med kronisk inflammation har altså en øget skrøbelighed, det gør, at de er mere modtagelige over for infektioner og har sværere ved at bekæmpe dem, siger Helle Bruunsgaard.

Derfor svækker svær overvægt immunforsvaret

Der kan være flere grunde til, at man udvikler kronisk inflammation – en af dem er overvægt. Det er nemlig sådan, at fedtvæv bidrager til kronisk inflammation.

• Tidligere troede vi, at fedtvæv bare var en inaktiv masse, men i dag ved vi, at fedtceller producerer en hel masse stoffer, blandt andet nogle stoffer, som fremmer inflammationen i kroppen. Hvis der er meget fedt, er der også en risiko for, at fedtvævet ikke vil få tilstrækkelig blodforsyning, så cellerne i fedtvævet dør. Celledøden tiltrækker immunforsvarets immunceller - de hvide blodlegemer, som så også begynder at lave en masse signalstoffer, der fremmer inflammationen yderligere, forklarer Helle Bruunsgaard.

Der er dog forskel på fedtvæv. Underhudsfedt, som unge mennesker har, men som man mister med alderen, og som betyder, at huden bliver mere løs, er ikke inflammationsfremmende. Det er det centrale fedtvæv omkring tarmene derimod. Det er det fedtvæv, der giver den karakteristiske æbleform, og som producerer flest af de inflammationsfremmende stoffer, der kan være med til at udmatte immunsystemet.

Også rygere har generelt et højere inflammationsniveau end folk, der ikke ryger. Det skyldes blandt andet, at man laver en irritation af sine lunger, hver gang man hiver de farlige stoffer i tobakken ned i lungerne. Irritationen i lungerne aktiverer immunsystemet og øger den kroniske inflammation i kroppen, og på sigt kan det altså udtrætte immunforsvaret.

En tredje livsstilsrelateret faktor er stress, og her er det vigtigt at skelne mellem akut stress og kronisk stress. Den akutte stressrespons er den, vi bruger ved alle typer farer for at overleve både infektioner, skader, eksamen, sportspræstation m.m. Akut stress mobiliserer immunsystemet og vil kunne aflæses på antallet af vores hvide blodlegemer og CRP (inflammationstal) i blodet, men en akut stressreaktion afvikles igen, så vi kommer tilbage til normaltilstanden. Det sker til gengæld ikke ved langvarig stress/kronisk stress, der varer måneder og år. Langvarig stress giver kronisk forhøjelse i cortisol, som gør, at immunforsvaret bliver ufølsomt for dette hormon og derfor ikke længere reagerer og nedjusterer sin aktivitet igen, og derfor kan et længerevarende stressforløb bidrage til kronisk inflammation.

Når immunforsvaret angriber sig selv

Folk med gigtsygdomme og andre autoimmune sygdomme er også nogle af dem, der ofte bliver nævnt som risikogrupper, når der er influenza og andre virussygdomme i omløb. Også her spiller inflammation en stor rolle.

Autoimmun sygdom betyder, at man har et immunforsvar, der ikke kan finde ud af skelne mellem ens egne celler og fremmede mikroorganismer. Immunsystemet går derfor til angreb på ens egne celler, så man risikerer at få ødelagt væv og organer. Nogle kendte autoimmune sygdomme er f.eks. leddegigt og inflammatoriske tarmsygdomme. Immunforsvarets angreb skaber en kronisk inflammation, og behandlingen går ud på at dæmpe inflammationen for at undgå skader.

• Derfor giver man stoffer, som enten dæmper hele immunsystemet eller giver biologiske lægemidler, som blokerer signalvejene, så immunsystemet ikke bliver alarmeret. Prisen for at dæmpe den kroniske inflammation er så, at man ikke har et fuldt beredskab klar, hvis man får en infektion, siger Helle Bruunsgaard.

Genfejl i immunforsvaret kan være livsfarligt

For nogle mennesker handler det ikke om en kronisk inflammation, men om genfejl i immunforsvaret. Ifølge Immundefektforeningen findes der over 250 forskellige sygdomme i immunforsvaret – heldigvis er de fleste meget sjældne. Ifølge Helle Bruunsgaard er de mest alvorlige de medfødte immundefekter, hvor et barn har nogle gener, der gør, at det slet ikke kan producere de livsvigtige immunceller. Et barn uden et immunsystem har ikke noget forsvarsværn og vil ikke kunne overleve mere end et par måneder, hvis ikke det får tilført immunceller gennem knoglemarvstransplantationer.

• Så er der også en gruppe, der holder op med at lave antistoffer, og som risikerer at få f.eks. alvorlige tarminfektioner og tilbagevendende lungeinfektioner, der ødelægger lungerne på den lange bane. Dem behandler man ved at give antistoffer, der erstatter dem, de ikke selv har. Mange i denne gruppe har en autoimmun sygdom, som muligvis er årsagen til deres immundefekt, fortæller Helle Bruunsgaard.

Ældres immunceller fungerer dårligt

Alder er også en afgørende faktor for, hvor godt vores immunforsvar fungerer. Når vi bliver ældre, har kroppen nemlig færre af en bestemt slags immunceller, som i fagsprog kaldes T-lymfocytter. Nogle af dem fungerer som dræberceller, der har til opgave at destruere de indtrængende trusler, mens andre fungerer som hjælperceller for andre dele af immunforsvaret. Begge typer bliver med tiden dårligere til at løse deres opgaver.

• For eksempel er ældre menneskers T-dræberceller dårligere til at reagere på fremmede virusser, og de er mindre effektive til at destruere dem, de finder. De reagerer altså primært på noget velkendt, men ikke noget nyt som covid-19, fortæller Helle Bruunsgaard.

T-hjælpecellerne bliver dårligere til at kommunikere med andre celler, og det gør dem blandt andet til en ringere støtte for den type lymfocytter, som hedder B-lymfocytter. Nogle B-lymfocytter producerer antistoffer, der har til opgave at bekæmpe fremmede mikroorganismer. Andre B-lymfocytter fungerer som huskeceller, der for eksempel kan genkende et virus eller bakterie og hurtigt igangsætte et forsvar.

• Når B-lymfocytterne ikke får den hjælp, de skal bruge, bliver de dårligere til at danne målrettede antistoffer mod det virus eller bakterie, som de skal bekæmpe. Det betyder, at vacciner virker ringere på ældre mennesker, så de er dårligere beskyttede, forklarer Helle Bruunsgaard.

Bestemte blodtyper er bedre beskyttet

I forbindelse med covid-19 var det fremme, at nogle mennesker muligvis er udstyret med en blodtype, der gør, at de ikke er modtagelige overfor coronavirus. Professor og dr. med. i klinisk immunologi Torben Barington bekræfter, at der er nogle foreløbige rapporter, som peger på, at personer med blodtype 0 måske har en vis beskyttelse mod at blive inficeret med covid-19.

• Vi ved ikke noget om mekanismerne bag dette, så på nuværende tidspunkt kan vi altså ikke forklare, hvorfor det er sådan. Til gengæld kender vi forklaringen på, hvorfor mennesker med nogle blodtyper ikke bliver inficeret med to andre kendte virustyper, norovirus og rotavirus, der begge giver diarré, siger han.

Selvom vores blodtype traditionelt ikke regnes for en del af vores immunforsvar, spiller blodtyper alligevel en rolle i vores forsvarsværk. For at komme ind i kroppen og gøre os syge skal et virus nemlig hægte sig på vores celler, trænge ind i dem og overtage dem. Det gør virus ved at binde sig til nogle molekyler, også kaldet antigener, som findes på overfladen af alle vores celler i kroppen. Vi danner forskellige varianter af disse molekyler, alt efter hvilken blodtype vi har, og nogle mennesker har en variant, der gør, at et bestemt virus ikke kan binde sig til deres celler og gøre dem syge.

• Cirka 20 procent af danskerne har ikke de sukkermolekyler, som den mest almindelige norovirus kan binde sig til, og derfor er de faktisk resistente over for den. Tilsvarende er der en mindre gruppe, der er resistente over for et andet virus, nemlig rotavirus, som er almindelig årsag til diarré hos små børn, fortæller Torben Barington og tilføjer:

• Ikke alle blodtyper er sukkerstoffer. Faktisk er en lille del af befolkningen naturligt modstandsdygtige over for at blive smittet med HIV, fordi de mangler et protein på overfladen af deres blodceller. Én procent af europæerne danner nemlig ikke proteinet CCR5, som HIV skal bruge for at komme ind i de hvide blodlegemer, som virusset normalt formerer sig i.

Når der er et farligt virus i omløb, som mange dør af, men som andre naturligt er resistente over for i kraft af deres blodtype, kan der i løbet af generationer ske en ændring i blodtypernes hyppighed og måske endda udvikles nye blodtypevarianter. Torben Barington påpeger, at hvis man ikke havde fundet en behandling for HIV, og sygdommen var blevet voldsomt udbredt i Europa, ville andelen af mennesker med den resistente blodtypevariant formentlig være blevet større i løbet af nogle generationer.

• Ofte snakker man om evolution som noget fortidigt, men evolution sker altså stadig den dag i dag. Der foregår konstant en kamp mellem mikroorganismer på den ene side og mennesket på den anden side. Mikroorganismerne ændrer hele tiden deres arvemateriale for at finde nye måder, de kan trænge ind i os på, og tilsvarende bliver vores kroppe nødt til at ændre sig for at undgå smitte, forklarer Torben Barington.