- Man skal lytte til sin krop. Det må da være et vigtigt råd. Ellers sad jeg jo måske ikke her i dag.
Rådet kommer fra Lisbeth, der er 73 år og tidligere lægesekretær. I 2000 fik hun brystkræft af en ikke-aggressiv type. Hun blev opereret, fik ikke kemoterapi efterfølgende og mærkede ikke mere til det, indtil hun i 2017 begyndte at få smerter i ryggen. Hun gik til egen læge, som sendte hende til røntgen, men undersøgelsen viste ikke noget. Lisbeth og hendes læge kom frem til, at det nok var muskelsmerter.
- Men så i løbet af sommeren 2018 begyndte jeg at blive dårlig. Smerterne var ikke forsvundet. De kom og gik lidt, men de blev nok værre. Jeg følte mig træt, og jeg havde det skidt, ikke? Det er svært at sætte ord på somme tider, men jeg havde det dårligt, fortæller Lisbeth.
Læs mere: Jeg mistede min kvindelighed, da jeg mistede håret
Nyhedsbrev
Nyhedsbrev om brystkræft
Netdoktor har et tema-nyhedsbrev kun om brystkræft
Her får du blandt andet vigtig viden om sygdommen og gode råd til hverdagen som brystkræftpatient.
Læs mere og tilmeld dig her
Blodprøve viste skyhøjt B12
I mellemtiden havde Lisbeth fået ny læge, som hun nu henvendte sig til. Den nye læge tog blodprøver, der viste et kraftigt forhøjet niveau af B12. Hendes nye læge mente, at der måtte være tale om en fejl i målingen.
- Men jeg havde det jo dårligt, så jeg tænkte "Det kan ikke være rigtigt". Så jeg søgte på nettet på forhøjet B12, og fandt en læge, som havde lavet en ph.d. om emnet. Ham skrev jeg til med min historie, og han skrev tilbage, at hans erfaring var, at der normalt var tale om en underliggende sygdom.
Det fortalte Lisbeth sin egen læge, der kontaktede forskeren. Efter en samtale med forskeren, tilbød lægen Lisbeth at blive henvist til Herlev Hospital med kommentaren “Men det bliver ikke nogen kræftpakke”. Det var sidst i september, og allerede i starten af oktober fik Lisbeth en indkaldelse til Herlev, hvor de kort efter tog en CT-scanning. Den viste en metastase i det ene ribben. Herefter fik hun en henvisning til onkologisk afdeling og kom hurtigt i behandling.
- Men hvis ikke jeg selv havde været om mig, så havde min egen læge bare sagt "Det er en fejl, vi ses igen om et år", og så var jeg måske blevet mere og mere syg. Min følelse var, at jeg ikke blev hørt. Jeg sagde “Jeg har det dårligt, jeg har ondt”, men hun mente ikke, at der var noget at komme efter, siger Lisbeth.
Læs mere: Tilbagefald af brystkræft
En metastase blev til tre
Behandlingen virkede, og Lisbeths smerter fortog sig. Hun fik jævnligt CT-scanninger, så lægerne kunne holde øje med, om kræften udviklede sig. Efter hver scanning fik hun beskeden 'ingen forandringer', men de smerter, der ellers var forsvundet, var kommet tilbage igen.
- Jeg kunne ikke få det til at passe, så jeg gik ind og så på resultatet af de der CT-scanninger i min journal på nettet. Der kunne jeg se, at jeg nu har tre metastaser. Så det var jo ikke rigtigt, at der ikke var sket noget. Jeg ved ikke, hvor det er gået galt, men den sidste læge, jeg var inde hos efterfølgende, kunne godt se, at de beskrivelser ikke holdt.
Efter det bad Lisbeth om at komme på antistoffet Denosumab, som kan bremse nedbrydningen af knoglerne. Det havde hun tidligere været på med god effekt på knoglesmerterne. Metastaserne er der stadig, men nu er Lisbeth igen smertefri. Hun fortsætter desuden i den antihormonbehandling, som hun har været på, siden hun oprindelig fik brystkræft. Behandlingen kan hæmme væksten af metastaserne.
Læs mere: Antihormonbehandling efter overgangsalderen
Nyhedsbrev
Nyhedsbrev om overgangsalderen
I Netdoktors nyhedsbrev kan du blandt andet få viden om, hvad der sker i kroppen under overgangsalderen.
Du kan også blive klogere på den nyeste behandling, og så kan du få gode og konkrete råd til, hvordan du kan håndtere gener og symptomer i overgangsalderen.
Tilmeld dig her
Har fin tillid til sundhedsvæsenet i dag
Trods nogle uheldige episoder har Lisbeth det i dag godt med sundhedsvæsenet.
- Generelt har jeg det rigtig godt med det danske sundhedsvæsen. Min behandling på Herlev har været utrolig fin. De er søde og rare, og det er gået hurtigt. Jeg vil ikke brokke mig. Der sker nogle ting en gang imellem, hvor man selv skal være om sig, siger Lisbeth.
Ud over at lytte til sin krop, råder Lisbeth til, at man måske nogle gange er lidt insisterende - og desuden forsøge at være så konkret som muligt:
- Man skal prøve at formulere, hvad det er man mærker, for hvis man ikke har en smerte lige et bestemt sted, så kan det være svært at få fortalt til en fagperson. Men du kender altid bedst din egen krop, slutter hun.