Godartede knuder i brysterne

Langt de fleste knuder i brystet er godartede. De hyppigste årsager er fibroadenomer (knuder i brystets bindevæv), cyster (glatte svulster, der indeholder væske) og fibroadenomatose (bindevævsdannelse).

De forskellige typer af knuder bliver gennemgået længere nede i teksten.

Hvornår bør man gå til lægen?

Man bør gå til sin læge, hvis der er kommet en ny forandring i brystet. Lægen tager stilling til, om man skal undersøges yderligere med en mammografi, ultralydsundersøgelse og eventuelt en vævsprøve

Fibroadenomer (knuder i brystets bindevæv)

Et fibroadenom er en knude i brystets støttevæv kaldet bindevæv. Det er ikke selve kirtelvævet, men det væv, der ligger omkring kirtlerne, der danner knuden, og derfor er der ikke en øget risiko for, at der udvikles kræft i et fibroadenom.

Knuden ses hyppigst hos unge kvinder op til 35-års alderen. Knuden kan ofte blive mindre af sig selv igen. Den skal derfor kun fjernes, hvis den generer. Diagnosen stilles med ultralydsundersøgelse og vævsprøve (biopsi).

Cyster (glatte svulster, der indeholder væske)

Cyster (glatte svulster, der indeholder væske) kan - hvis de bliver store - også føles tydeligt. Også cyster bør undersøges nærmere (med mammografi og ultralydsundersøgelse), og eventuelt kan cysten tømmes for væske. Nogle gange må cysten tømmes flere gange, men det er sjældent nødvendigt at foretage operation. Cyster er hyppigst fra 30-40 års-alderen frem til overgangsalderen.

Fibroadenomatose (bindevævsdannelse)

Fibroadenomatose er en diffus bindevævsdannelse, der kan gøre brystet meget ujævnt at føle på med områder med vekslende knudrede forandringer, som kan være meget vanskelige at vurdere.

Både cyster og fibroadenomatose opstår hos kvinder inden overgangsalderen på grund af de gentagne hormonsvingninger, brystet påvirkes af via menstruationscyklus. Igennem hver cyklus bygges der lidt væv op, og der brydes lidt væv ned. Hvis der ikke er fuldstændig balance i denne proces, kan der ophobes bindevæv i brystet. Således er disse forandringer hyppigere hos kvinder, der ikke har børn, sammenlignet med kvinder der har mange børn. Forandringer forsvinder næsten altid efter overgangsalderen, hvis ikke kvinden tager hormoner.

Fibroadenomatose kan gøre det vanskeligt for kvinden selv at vurdere knudelignende forandringer i brystet. Der vil ofte forekomme ændringer i forbindelse med menstruationscyklus, som også skal tages i betragtning.

Ved udbredte forandringer med fibroadenomatose vil lægen formentlig anbefale en mammografi og ultralydsundersøgelse for at udelukke andre forandringer i brystet. Fibroadenomatose kan ikke fjernes. Klinisk mammografi, kan oftest berolige så meget, at kvinden bedre kan leve med sine gener, som under alle omstændigheder vil svinde spontant med tiden.