HPV-infektion og vaccine

Hvad er HPV?

HPV er en forkortelse for Human Papilloma Virus. Der findes mere end 100 forskellige typer af HPV. Heraf kan cirka 40 typer inficere kønsorganerne hos både kvinder og mænd, for eksempel livmoderhalsen, skeden, skamlæberne, penis og endetarmsåbningen.

Nogle HPV-typer kan i sjældne tilfælde føre til svære celleforandringer, som med tiden kan udvikle sig til kræft. Hos kvinder kan HPV give kræft på livmoderhalsen, i skeden, i de ydre kønsorganer (f.eks. skamlæberne) og i endetarmsåbningen. Hos mænd kan HPV føre til kræft i penis og i endetarmsåbningen. HPV kan også spille en rolle for udvikling af visse former for kræft i mundhule og svælg, for eksempel i mandlerne. Andre HPV-typer giver ikke kræft, men kan forårsage kønsvorter hos både mænd og kvinder.

Hvor hyppig er HPV-infektion?

Infektion med HPV på kønsdelene er meget almindelig. Langt de fleste seksuelt aktive kvinder (ca. 80 procent) vil få en HPV-infektion på livmoderhalsen i løbet af deres liv. I de fleste tilfælde forsvinder infektionen dog af sig selv igen uden at give symptomer. Hos nogle få bliver infektionen kronisk, og disse kvinder er i risiko for at udvikle svære celleforandringer eller i værste fald livmoderhalskræft. I dag ved man ikke præcist, hvorfor nogle HPV-infektioner bliver kroniske, mens langt de fleste forsvinder af sig selv.

Hvordan får man HPV?

HPV smitter primært ved seksuel kontakt. Brug af kondom nedsætter smitterisikoen, men beskytter ikke fuldstændigt mod smitte. Eftersom virus også sidder på huden omkring kønsorganerne, kan man godt blive smittet med HPV uden at have samleje.

Hvilke symptomer er der ved HPV-infektion?

En HPV-infektion giver som regel ingen symptomer, og som nævnt ovenfor forsvinder infektionen oftest af sig selv. De fleste vil derfor ikke opdage, at de har en HPV-infektion. Nogle HPV-typer kan dog give symptomer i form af kønsvorter. Kønsvorter er ikke farlige, men de kan klø og være meget generende. Som regel går der mellem et par uger og et halvt år, fra man bliver smittet med HPV, til man udvikler kønsvorter.

Udvikling af forstadier til livmoderhalskræft og egentlig livmoderhalskræft sker over en periode på mange år. Man kan derfor få konstateret en HPV infektion eller forstadier til livmoderhalskræft, selvom man ikke har haft en ny partner (eller nogen partner overhovedet) i flere år. Af samme grund er det også svært at vide, hvornår eller af hvem man er blevet smittet med HPV. Forstadier til livmoderhalskræft giver oftest ingen symptomer. Derfor er det vigtigt at blive undersøgt for forstadier som del af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft.

Får man livmoderhalskræft, hvis man har HPV?

Nej. Selvom HPV infektion er den vigtigste årsag til livmoderhalskræft, forsvinder langt de fleste HPV infektioner af sig selv. Af endnu ukendte årsager bliver HPV infektionen i ganske få tilfælde kronisk. En sådan kronisk HPV infektion kan forårsage svære celleforandringer i livmoderhalsen, og i værste fald kan disse celleforandringer med tiden udvikle sig til livmoderhalskræft.

Kan HPV infektion behandles?

Ligesom for mange andre virusinfektioner, som for eksempel influenza-virus og forkølelses-virus, findes der ingen behandling for selve HPV infektionen. Hvis der som følge af HPV infektionen er opstået celleforandringer i livmoderhalsen, består behandlingen i at fjerne disse unormale celler ved en såkaldt kegleoperation.

Hvordan forebygger man HPV?

Selvom det ikke er muligt at behandle HPV infektion, er det muligt at forebygge infektion ved hjælp af HPV vaccination. Tre forskellige HPV vacciner er på markedet i Danmark. Alle tre beskytter mod HPV16 og HPV18, som tilsammen forårsager 70% af alle livmoderhalskræfttilfælde.

HPV vaccination har siden 2009 været en del af det danske børnevaccinationsprogram. Den HPV-vaccine, der bliver brugt i børnevaccinationsprogrammet pt. (jan. 2019), beskytter mod i alt ni HPV typer. Denne vaccine vil kunne forebygge ca. 90% af alle livmoderhalskræfttilfælde.

Hvordan kan en vaccine forebygge livmoderhalskræft?

Vaccinen forebygger infektion med HPV. Dermed forebygges udviklingen af svære celleforandringer, der senere kan blive til livmoderhalskræft. Vaccinen indeholder partikler, der ligner HPV virus. Når man bliver vaccineret, danner immunsystemet antistoffer. Hvis man senere bliver smittet med HPV, kan immunsystemet genkende virussen, og antistofferne vil derfor bekæmpe virus, før man udvikler celleforandringer eller livmoderhalskræft. Vaccinerne indeholder ikke HPV-virus, og man kan derfor ikke få celleforandringer af at blive vaccineret.

Forebygger vaccination alle tilfælde af livmoderhalskræft?

Nej. De nuværende vacciner beskytter mod op til ni HPV-typer, som tilsammen forårsager 90% af alle livmoderhalskræfttilfælde. Da vaccinerne ikke beskytter mod alle tilfælde af kræft, er det vigtigt at følge screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, selvom man er vaccineret mod HPV.

Kan vaccinen fjerne celleforandringer på livmoderhalsen eller livmoderhalskræft?

Nej. HPV-vaccinen er forebyggende og kan ikke behandle celleforandringer eller livmoderhalskræft.

Skal man vaccineres, når man har fået lavet keglesnit eller har haft svære celleforandringer?

Der foreligger endnu ikke undersøgelser, der direkte påviser, at HPV-vaccination efter en kegleoperation nedsætter risikoen for, at man igen udvikler svære celleforandringer. Ud fra den nuværende viden om HPV er det dog sandsynligt, at vaccination efter et keglesnit vil nedsætte risikoen for reinfektion med HPV eller opblussen af en tidligere HPV-infektion. Dermed vil vaccinationen sandsynligvis også nedsætte risikoen for igen at udvikle svære celleforandringer. Kvinder, som er blevet vaccineret efter en kegleoperation, bør stadig følge tilbuddet om regelmæssige undersøgelser for celleforandringer hos deres læge.

Hvem kan blive vaccineret, og i hvilken alder skal man vaccineres?

HPV-vaccination har størst effekt, hvis vaccinen gives før det første samleje. Det skyldes, at vaccinens formål er forebygge en seksuelt overført infektion. Selvom man har haft sit første samleje, kan vaccination dog stadig have en effekt, da det ikke er sikkert, at man har været smittet med HPV.

Hvis man ikke har været udsat for alle de HPV-typer, vaccinen indeholder, vil man stadig opnå beskyttelse overfor den/de typer, man ikke har haft. For eksempel vil en kvinde, der har været smittet med HPV16, stadig opnå beskyttelse mod HPV18. Det ser også ud til, at kvinder der har været smittet med HPV16 eller HPV18, men som har bekæmpet infektionen selv, vil opnå nogen beskyttelse mod infektion i fremtiden.

Skal drenge vaccineres?

Den vaccine, som beskytter mod fire HPV-typer (HPV6, 11, 16 og 18), er også godkendt til brug hos drenge og mænd. Hos drenge og mænd kan vaccination forebygge kønsvorter, kræft i endetarmsåbningen og penis samt visse former for kræft i mundhule og svælg.

Skal man testes for HPV, inden man bliver vaccineret?

Nej. En HPV-test fra livmoderhalsen kan kun påvise, om man har en nuværende HPV-infektion. Man kan ikke rutinemæssigt undersøge, om kvinden tidligere har haft en HPV-infektion, blandt andet fordi ikke alle med en tidligere HPV-infektion har antistoffer mod virussen i blodet.

Hvor længe beskytter vaccination?

På nuværende tidspunkt ved man, at vaccination beskytter mod svære celleforandringer i 8–10 år, som er den længste opfølgningstid indtil nu.

Er det nødvendigt at få taget celleprøver, hvis man bliver vaccineret?

Ja. Da vaccinen ikke beskytter mod alle typer af HPV, er det meget vigtigt, at vaccinerede kvinder fortsætter med at deltage i screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft. I screeningsprogrammet tilbydes kvinder i alderen 23–64 år en celleprøve hos deres læge hvert tredje eller hvert femte år.

Hvilke bivirkninger har HPV vaccination?

Efter HPV-vaccination kan nogle piger opleve ikke-alvorlige bivirkninger, såsom let ømhed og rødme ved indstiksstedet eller forbigående hovedpine og kvalme.

I 2015 har der i Danmark været en debat om, hvorvidt HPV-vaccinen har hidtil ukendte og alvorlige bivirkninger. Nogle piger har oplevet symptomer som længerevarende træthed, svimmelhed, kronisk hovedpine og smerter i tidsmæssig sammenhæng med vaccinationen.

Både den danske Sundhedsstyrelse og Den Europæiske Lægemiddelagentur overvåger løbende vacciner og mulige bivirkninger. I november 2015 konkluderede Det Europæiske Lægemiddelagentur efter en gennemgang af indberettede bivirkninger på verdensplan, at der ikke er dokumentation for en sammenhæng mellem HPV-vaccination og de ovennævnte symptomer.

I Danmark var der i juli 2015 givet i alt 1,6 millioner HPV-vaccinationsdoser, og der var indberettet 543 mulige alvorlige bivirkninger. Det skal sammenholdes med, at livmoderhalskræft er en alvorlig og dødelig sygdom, som hvert år rammer cirka 375 danske kvinder. Cirka 100 danske kvinder dør hvert år af sygdommen. Sundhedsstyrelsen anbefaler alle danske piger at tage imod tilbuddet om HPV-vaccination i børnevaccinationsprogrammet for at forebygge livmoderhalskræft senere i livet.

Vil du vide mere?

Ønsker du yderligere oplysninger om kræft i livmoderhalsen, henvises til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, som indeholder mange oplysninger om denne sygdom.

Der findes en patientforening for kvinder med kræft i underlivet (KIU)

Besøg også Kræftens Bekæmpelses tilbud til kræftpatienter, Patientens GPS , som giver dig et godt overblik over behandlingssteder, tilbud, patientforløb og meget mere.