HPV og kræft i mandlerne (tonsil cancer)

Hvorfor får man kræft i mandlerne?

I mundsvælget findes mandlerne og tungeroden, som er en vigtig del af immunforsvaret mod luftbårne infektioner. Mandlerne er placeret på hver sin side mellem forreste og bagerste ganebue, og tungeroden udgør den bagerste del af tungen (tungebasis). Kræften opstår oftest i slimhinden på mandlerne og tungeroden.

Der findes to forskellige årsager til, at man får kræft i mandler og tungerod. Den ene hænger sammen med indtagelse af alkohol og rygning, mens den anden skyldes HPV, der er en seksuelt overført sygdom, som kan overføres ved for eksempel oralsex.

HPV står for Human Papilloma Virus og er en samlet betegnelse for cirka 200 forskellige virus. De fleste HPV-typer er godartede og kan for eksempel være årsag til vorter på hænder og fødder samt kønsvorter. Der findes dog mindst 15 HPV-typer, som kan være farlige, idet disse kan give kræft forskellige steder i kroppen heriblandt i livmoderhalsen, på kønsdelene, omkring endetarmen og også i mandler og tungerod. HPV smitter ved hud og slimhindekontakt og menes derfor primært at være en seksuelt overført sygdom. Ligesom for som livmoderhalskræft tager det mange år at udvikle en HPV positiv cancer i mandler og tungerod. Inden det bliver til cancer er der en tilstand af kronisk HPV-infektion. Raske mandler er ikke inficeret med HPV.

Hvor mange får kræft i mandlerne?

I Danmark dækkende perioden 2000 til 2017 er der sket en kraftig stigning i antallet af både mandelkræft og tungerodskræft. I samme periode ses et øget antal HPV-positive tilfælde. I den nævnte 18 års periode var cirka 60 procent af mandel- og tungerodskræfttilfælde HPV-positive, og der ses fortsat en stigning. Både de HPV-relaterede og ikke-HPV-relaterede kræfttilfælde er steget i perioden 2000 til 2017, men den største stigning tilskrives de HPV-positive, som er tredoblet i antal. Stigningen i antallet af HPV-positiv kræft i mandler og tungerod er en generel tendens, som ses over det meste af den vestlige verden, hvor der samtidig dog ofte ses et fald i antallet af ikke-HPV-relaterede kræfttilfælde på grund af fald i tobaks- og alkoholforbrug. Tre ud af fire tilfælde af mandel- og tungerodskræft rammer mænd, uafhængigt af om den er HPV-positiv eller negativ. Hvis kræften skyldes HPV, er mændene ofte under 60 år og hvis ikke er mændene i 60'erne, når de udvikler sygdommen.

Hvilke symptomer giver kræft i mandlerne?

Mandelkræft er typisk beliggende dybt i mandlen eller tungeroden, og svulsten er meget lille. Derfor kan man ikke i de tidlige stadier altid se kræften uden på mandlen/tungeroden, og den giver sjældent lokale symptomer. Opstår der sår- eller synkesmerter eller knuder på mandlerne eller tungeroden, skal man altid søge læge for at udelukke kræftsygdom.

Første symptom hos patienter med en HPV-positiv mandel- eller tungerodskræft er ofte en hævelse eller knude på halsen, som er en lymfeknudemetastase fra kræften i mandlen eller tungeroden. Når kræften vokser, kan patienterne opleve lidt ukarakteristisk klumpfornemmelse i halsen eller synkesmerter, som kan være ledsaget af øresmerter.

Hvad kan man selv gøre?

Når det drejer sig om den ikke-HPV-relaterede mandelkræft, så kan man mindske risikoen ved at undgå rygning og alkoholmisbrug. Det er desuden vist, at patienter med HPV-relateret mandelkræft også har en bedre prognose, hvis de ikke ryger/har røget.

Hvordan forebygger man HPV-smitte?

Risikoen for HPV-smitte ved oralsex kan mindskes ved anvendelse af barrierebeskyttelse som kondom eller dental dam. Dette forebygger dog ikke helt HPV-smitte da HPV-virus kan sidde andre steder på kroppen og er meget smitsomt.

Vaccination

Der findes en vaccination mod HPV, som er udviklet til at forhindre livmoderhalskræft hos kvinder. Den er i dag en del af det danske børnevaccinationsprogram og gives rutinemæssigt til piger i 12-årsalderen. Man ved endnu ikke, om vaccinen også kan forhindre udvikling af HPV-relateret mandel- og tungerodskræft, men dette undersøges nu på internationalt plan. Efter at vaccinen blev godkendt til at forebygge endetarmskræft, har USA, Australien og Østrig indført HPV-vaccination også af drenge i 11-12-årsalderen, som en del af deres børnevaccinationsprogram. Indtil videre skal danske mænd og drenge selv betale for at blive vaccinerede mod HPV.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Lægen undersøger mundhulen og svælget og tager en vævsprøve for at finde ud af, om det er kræft. Vævsprøven tages ofte i fuld bedøvelse.

I mange tilfælde af HPV-positiv mandel- eller tungerodskræft møder patienten op med en lymfeknudemetastase på halsen, uden at den primære kræftknude umiddelbart kan ses ligesom patienten ikke altid kan mærke noget i svælget. I disse tilfælde får patienten fjernet begge mandler og får taget prøver fra tungeroden i fuld bedøvelse, så man kan undersøge, om metastasen stammer derfra. Alle patienter bliver inden operationen også PET/CT-scannet, for at undersøge hvor udbredt kræften er, og om kræften har spredt sig.

Vævsprøverne undersøges rutinemæssigt for HPV-DNA på Rigshospitalet. I det øvrige Danmark tilbydes undersøgelse for en HPV-markør, p16, der er et protein, som kan bruges til vise, om der er tegn på, at der er HPV-virus i mandler og tungerod.

Hvordan behandles sygdommen?

HPV-positiv og HPV-negativ mandel og tungerodskræft behandles på samme måde. Det drejer sig enten om stråle- og kemobehandling eller robotkirurgi. Sidstnævnte gøres i de tilfælde, hvor såvel svulsten i svælget samt eventuelle metastaser kan fjernes under samme indgreb. Ved strålebehandling stråles i alt 33 eller 34 gange med fem eller seks ugentlige behandlinger afhængigt af, hvor fremskreden kræften er. Hvis kræften er fremskreden, får patienten også kemoterapi en gang ugentligt samtidig med strålebehandlingen.

Man kan opleve bivirkninger ved selve strålingen i form af forbrænding af hud og slimhinder kombineret med tør mund grundet nedsat spytproduktion og kvalitet. Dette giver ofte smerter og spiseproblemer, som kan medføre indlæggelse i perioder samt sonde-ernæring.

På længere sigt får mange langtidsbivirkninger efter stråle- og kemobehandling i det behandlede område i form af vedvarende synke- og spiseproblemer, mundtørhed, hævelse, stemmeproblemer og vejrtrækningsbesvær.

Hvis patienten tilbydes robotkirurgi, skyldes det, at senfølgerne efter robotkirurgi forventes at være mindre end efter stråle- og kemoterapi. Overlevelsen forventes at være den samme uafhængigt af valg af behandling.

Udsigt for fremtiden

Det har store konsekvenser at blive ramt af mandel- og tungerodskræft – både for det enkelte individ og for samfundet. Kræft i mandler og tungerod er en alvorlig sygdom med en ofte alvorlig prognose. Patienter med HPV-positiv mandel- og tungerodskræft har en bedre prognose end patienter med HPV-negativ kræft. Cirka 75 procent af patienter med HPV-relateret kræftsygdom er i live efter fem år modsat kun cirka 30 procent for HPV-negativ kræft