Hvad er HPV?
HPV-virus (human papillomavirus, HPV) er en samlet betegnelse for mere end 100 forskellige HPV-typer. Nogle af disse kan forårsage sygdom (vorter, celleforandringer eller kræft) hos mennesker.
Hvem har HPV?
HPV smitter ved seksuel kontakt fra hud til hud. Hos yngre (16 – 26 år) har næsten hver 5. HPV-infektion. Det hænger formentlig sammen med hyppigere partnerskift hos yngre. Hos kvinder over 30 år falder forekomsten af HPV til under fem procent.HPV-virus lever inde i kroppens celler, hvor de kan formere sig eller blot hvile i en periode. Når virus formerer sig, frigives der nye HPV-partikler, og så kan man smitte andre med virus.
Langt de fleste seksuelt aktive mennesker har haft en HPV-infektion (en eller flere gange), som kroppen selv har bekæmpet, og hvor infektionen dermed ikke har udviklet sig til eksempelvis vorter eller celleforandringer. I de fleste tilfælde bekæmper kroppen selv virus i løbet af op til 1 år.
Hos nogle bliver HPV-virus kronisk i cellerne og kan dermed udvikle sygdom med tiden. Årsagen til, at nogle mennesker ikke selv kan bekæmpe HPV-infektion, er ukendt, men personer med svækket immunforsvar og rygere har øget risiko for kronisk infektion og dermed også sygdom. Det er således kun kroniske infektioner, der udvikler sig til celleforandringer.
Tiden fra smitte til udvikling af vorter er kort (uger), hvorimod tiden fra smitte til udvikling af celleforandringer kan være lang (år). Ubehandlet kan celleforandringer føre til kræft.HPV-virus, som kan forårsage kræft, angriber især livmoderhalsen, men også ydre kønsdele hos kvinder og mænd samt endetarmsåbning og mundhule.
Hvordan føles HPV?
En HPV-infektion giver ingen symptomer og forsvinder hos de fleste ved, at kroppen selv bekæmper virusset.
Kan man få den samme HPV-type igen og igen?
Hvis man har haft HPV-infektion, er man ikke beskyttet mod en ny infektion, uanset om kroppen selv har bekæmpet virus eller ej. Man kan således få en ny infektion med samme HPV-virus eller en anden type. Det skyldes, at antistofdannelsen i kroppen er lav ved en HPV-infektion. Kroppens immunforsvar består af flere aktører, hvor antistofferne er de mest effektive, men de bliver ikke aktiveret i så høj grad ved en HPV-infektion.
Hvad er virkningen af en HPV-vaccination?
Vaccinen sprøjtes ind i en muskel og kommer derved med blodet til immunsystemet. Kroppen danner en masse antistoffer mod virus, som forhindrer nye angreb af HPV i at trænge ind i cellerne. Man kan ikke få HPV-infektion af vaccinen.
Hvilke typer HPV kan en vaccination forebygge?
HPV-typerne 16 og 18 er årsag til cirka 70 procent af livmoderhalskræft, og derfor blev de to typer valgt til første generation af vaccinerne.
Den nuværende vaccine Gardasil® 9, indeholder foruden disse to, ligeledes vaccine mod typerne 6 og 11, som forårsager de fleste tilfælde af kønsvorter (kondylomer), samt vaccine mod HPV-typer 31, 33, 45, 52 og 58, der også kan forårsage livmoderhalskræft.
Gardasil 9 beskytter fuldt mod de HPV-typer, den indeholder, men da der også findes andre HPV-typer, der kan udvikle kræft, er det nødvendigt fortsat at gå til undersøgelse (screening) for livmoderhalskræft.
HPV-vaccination efter seksuel debut
Det er aldrig for sent at vaccinere mod (nye) angreb af HPV. Selvom man har været seksuelt aktiv, er man ikke nødvendigvis blevet smittet med HPV, og derfor kan man have gavn af vaccinen fremadrettet. Hvis man har haft en HPV-infektion, men er sluppet af med den igen, kan vaccinationen forhindre nye angreb.
Som med alle andre vacciner er den beskyttende effekt af vaccinerne naturligvis bedst, hvis man bliver vaccineret, inden man har været udsat for smitterisiko.
Når man skal vurdere, om man skal lade sig vaccinere eller ej, handler det om, hvor stor risikoen er for at blive smittet fremadrettet. Jo færre partnere desto mindre risiko. Da antallet af nye seksuelle partnere som regel aftager med alderen, bliver risikoen for at blive smittet med HPV også mindre, jo ældre man bliver.
En række gynækologer under Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) har foretaget en stor analyse af, hvilken indflydelse vaccinen har på forebyggelsen af HPV-relaterede sygdomme. På baggrund af denne analyse anbefaler de, at kvinder under 26 år lader sig vaccinere, mens kvinder over 26 år kan lade sig vaccinere efter en individuel vurdering af risikoen for at blive smittet med HPV. Risikoen afhænger blandt andet af, om man har nye seksualpartnere eller ej.
Er der en øvre aldersgrænse for, hvem der kan have glæde af vaccinen?
Der er ingen øvre grænse for, hvornår man kan have glæde af vaccinen. Risikoen for HPV-infektion falder dog med alderen, afhængig af antallet af nye seksuelle partnere.
Kan en vaccination forebygge smitte med HPV-virus ved oral- og analsex?
Vaccination yder beskyttelse (mod de HPV-typer de indeholder) i hele kroppen og er også forebyggende på virus-infektion i hals og endetarm.
Hvor ofte skal man vaccineres?
Efter de tre vaccinationer, som gives over seks måneder, er man beskyttet, formentlig livslangt. Erfaringerne med vaccinerne er dog begrænset til knapt 20 år, så tiden vil vise, om det bliver nødvendigt med revaccination.
Hvilke bivirkninger er der ved vaccinen?
Man kan forvente ømhed og irritation omkring det sted, hvor man er blevet stukket, og lettere bivirkninger som forbigående hovedpine og utilpashed ses. Vaccinen kan, i sjældne tilfælde give alvorlige bivirkninger, men Sundhedsstyrelsen vurderer i overensstemmelse med myndighederne i resten af Europa, at fordelene ved vaccinen opvejer de mulige risici.