Modermærkekræft (malignt melanom)

Hvad er modermærkekræft?

Modermærkekræft udgår fra kroppens pigmentceller. Pigmentcellerne ligger nederst i overhuden. Når solens stråler rammer huden, producerer de pigment til at beskytte hudens celler med. Det er det, vi ser, når huden bliver brun om sommeren. En sjælden gang kan svulsten stamme fra pigmentceller i øjne, luftveje, tarm eller hjerne.Modermærkekræft kan være meget farlig. Tidlig diagnose og behandling er afgørende for prognosen, der sædvanligvis er god, hvis sygdommen opdages i tide.

Hvordan ser modermærkekræft ud?

Svulsterne kan se ud på flere måder, ofte vil de være brune til sort-brune og nogle gange lidt blålige eller orange. De karakteriseres ofte ved, at de er ujævne i kanten mod den omgivende normale hud eller er ujævne i farven. Der kan være udløbere, sår, skorper eller rødme omkring modermærket. De kan ligne klemmelus under neglen. Der kan være let irritation eller kløe i modermærket.

Et af symptomerne på modermærkekræft er, at farven og kanten på modermærket er ujævn. Foto: IStock.comModermærkekræft

Modermærkekræft kan sidde hvor som helst. Hos kvinder ses modermærkekræft oftest på arme og ben, mens det hos mænd oftest ses på kroppen og i hoved-hals-området.

Der er fire hovedtyper af modermærkekræft. Den hyppigste er overfladisk spredende melanom (70-80 procent), som hyppigst ses hos yngre. Det kan starte i et eksisterende modermærke. Det næsthyppigste er nodulært melanom (10-15 procent), det starter som en knude og kan have mange forskellige farver (sort, brun, rødlig eller hudfarvet). En anden form er lentigo maligna melanom (3-14 procent), som ses hos ældre. Det udvikles fra en brun misfarvning i et soleksponeret hudområde. Den mest sjældne form er det akrale lentiginøse melanom (1-5 procent). Det ses på hænder, fødder og under negle.

Hvorfor får man modermærkekræft?

Modermærkekræft skyldes primært solpåvirkning, specielt intens solbestråling og solskoldninger. Især påvirkningerne i barndommen og ungdommen øger risikoen. Andre risikofaktorer er mere end 100 modermærker, lys hud, som har svært ved at blive brun, blondt/rødt hår, fregner eller blå øjne. En lille andel af tilfældene skyldes arvelige lidelser, men udløses stadig af solbestråling. Man kan også få modermærkekræft af solarium.

Hvor mange får modermærkekræft?

Modermærkekræft er en hyppig kræftform. Det er den fjerde hyppigste kræftform hos kvinder og den femte hyppigste kræftform hos mænd i Danmark. Antallet af nye tilfælde af modermærkekræft har været kraftigt stigende med ca. 3-5% stigning i antal nye tilfælde per år. I gennemsnit var der 1.242 nye tilfælde af modermærkekræft hos mænd og 1.356 nye tilfælde hos kvinder i årene 2015-2019.

Der er også mange som lever med diagnosen modermærkekræft. De kan være i behandling eller gå til kontrol for modermærkekræft, eller betragtes som raske efter tidligere behandling. Antal personer som lever med diagnosen modermærkekræft var 14.421 mænd og 20.415 kvinder ved udgangen af 2018.

Modermærkekræft er lidt hyppigere hos kvinder end mænd. Modermærkekræft rammer alle aldersgrupper, men ses sjældent hos børn. Hyppigheden stiger med alderen, men i forhold til andre kræftformer er der mange med modermærkekræft i aldersgruppen 15-49 år. Modermærkekræft er hyppigere i Danmark sammenlignet med de andre nordiske lande. Også globalt ligger Danmark højt i relativt antal af tilfælde af modermærkekræft.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Modermærkekræft kan være svært at genkende. Hudlægen eller plastikkirurgen bruger et dermatoskop, en slags lyslup med 10 gange forstørrelse, til at kigge på modermærkerne. Hvis der er mistanke om modermærkekræft fjernes hele modermærket. En sikker diagnose fås først efter mikroskopisk undersøgelse af det fjernede væv.

Hvis der findes modermærkekræft, foregår den videre undersøgelse og behandling på en plastikkirurgisk afdeling.

Hvordan behandles modermærkekræft?

Operation

Behandlingen af modermærkekræft er kirurgisk. Operationen afhænger af tykkelsen. Med tykkelsen forstås, hvor langt svulsten er vokset ned i huden, og det bliver målt i millimeter. Ved den endelige operation fjerner man mellem en og to centimeter rask hud omkring svulsten. Hvis svulsten er mere end 0.8 mm tyk, undersøger man, om der er tegn på spredning til lymfeknuderne. Ved tegn på spredning til lymfeknuderne fjerner man dem ved en operation, hvis det er teknisk muligt.

Medicinsk behandling

Medicinsk behandling bliver oftest kun anvendt, når der ikke er (flere) kirurgiske behandlingsmuligheder. Man behandler typisk med immunbehandling, målrettet behandling, en kombination heraf, cellegifte, eller strålebehandling. Det er en specialistopgave, som foregår på onkologisk afdeling.

Hvad er faresignalerne?

Gå til lægen hvis:

• Et eksisterende modermærke ændrer sig i størrelse, form eller farve, bløder eller væsker, eller der kommer sår på, som ikke vil læges på sædvanlig tid.
• Der opstår klemmelus specielt under tåneglene, uden man har slået den.
• Der kommer et nyt uregelmæssigt modermærke. Bemærk, at udvikling af nye modermærker er normalt hos børn og unge helt frem til 40-årsalderen, så længe de er jævnt farvet med en skarp kant.

Hvad kan man selv gøre?

• Undgå overdreven solbestråling. Specielt skal man undgå ophold i solen fra klokken 11 til 15 om sommeren. Gå i stedet i skyggen og hold siesta.
• Hvis man skal opholde sig i solen i nævnte tidsrum, skal huden dækkes med tøj og ansigtet af en hat med skygge.
• Undgå solskoldninger.
• Undersøg jævnligt huden for forandringer.
• Søg læge i tide og få undersøgt alle sår, som ikke læges eller modermærker, der har ændret sig.
• Brug rigelig solcreme minimum faktor 15 på ubeskyttet hud.
• Undgå solarium.

Solcreme beskytter kun delvist, en mindre del af solens stråler trænger altid ind i huden.

Udsigt for fremtiden

Der er kommet mange nye medicinske behandlinger, der har forbedret overlevelsen markant. Kirurgi er fortsat førstebehandling. Tidlig diagnose og behandling er afgørende for prognose og eventuelt helbredelse. Uden behandling er sygdommen dødelig. For de tyndeste melanomer er langtidsoverlevelsen 95-97 procent. 5 års overlevelsen er 90-94 procent samlet.