Hvordan afgør lægen behandlingstypen ved basalcellekræft?
Der findes flere behandlingsformer til behandling af baselcelle-hudkræft, og behandlingen vælges ud fra flere parametre, blandt andet ud fra en risiko-stratificering. Basalecelle-hudkræft inddeles i høj-eller lav-risiko baseret på risikoen for, at tumoren vokser mere aggressivt og/eller har øget tendens til at komme tilbage efter tidligere behandling. Denne risikovurdering afhænger af, hvor basalcelle-hudkræften sidder, hvor stort det er, hvilken vævs-undertype det har, og om det er et tidligere behandlet basalcelle-hudkræft, der er kommet tilbage.Høj-risiko baselcelle-hudkræft skal som udgangspunkt fjernes kirurgisk eller ved røntgenterapi.Lav-risiko basalcelle-hudkræft kan ofte fjernes ved hjælp af afskrabning og efterfølgende brænden af bunden. Hvis det er den overfladiske (superficielle) undertype, kan man også benytte en medicinsk creme eller en særlig form for lysbehandling, der kaldes fotodynamisk terapi (PDT).Der tages selvfølgelig altid hensyn til den ramtes ønsker, alder og øvrige sundhedstilstand i forhold til valg af behandling.
Hvilke behandlinger er mulige?
Målet for behandling er som udgangspunkt total fjernelse af hudkræften og hermed helbredelse.
Kirurgisk fjernelse
Dette vælges ofte som førstevalgsbehandling ved basalcelle-hudkræft i ansigtet, og helbredelsesprocenten er meget høj.
Kirurgisk fjernelse af basalcelle-hudkræft kan gøres på to måder:
1) Almindelig kirurgisk fjernelse: Her skærer man området med hudkræft væk med en cirka 3-5 mm margen rask væv omkring. Denne kirurgiform er den hyppigst anvendte og foretages både på hud-og plastikkirurgiske afdelinger samt i hud-og plastikkirurgiske-klinikker.
2) Mohs kirurgi: Ved denne teknik fjernes hudkræften med kun 1-2 mm afstand. Herefter kigger man umiddelbart på vævet i mikroskopet i hele kanten samt bunden af det fjernede hud. Hvis der findes et område, hvor der stadig er hudkræft tilbage, opererer man videre i det pågældende område, indtil man er sikker på, at al hudkræften er fjernet. Denne kirurgiske teknik benyttes mange steder i udlandet, men indtil videre er den kun indført i Danmark på hudafdelingen på Bispebjerg Hospital og er på vej på hudafdelingen på Skejby Universitetshospital i Århus.
Bivirkninger:
- ardannelse.
- risiko for infektion.
- risiko for skade på de overfladiske nerver med lettere føleforstyrrelser til følge.
Strålebehandling
Et alternativt behandlingsvalg til basalcelle-hudkræft i ansigtet, som også kan benyttes til høj-risiko hudkræft på kroppen. Det kan foregå på en kræftafdeling eller på hudafdelingen på Bispebjerg Hospital.
Ved strålebehandling giver man røntgenstråler overfladisk i huden svarende til området med hudkræft samt en margen på cirka 6-10 mm omkring. Behandlingen foregår over flere seancer (5-17), blandt andet afhængigt af tykkelsen af hudkræften.
Bivirkninger/ulemper:
- Rødme i det behandlede område, der kan vare op til to uger.
- Sårdannelse, der ofte først heler en måned efter endt behandling.
- Ardannelse med ændret pigmentering, ofte hypopigmentering, hvor den bestrålede hud får en blegere farve end den øvrige ikke-behandlede hud.
- Sekundær hudkræft, enten basalcelle-hudkræft eller pladecelle-hudkræft. Strålebehandling tilbydes derfor ikke til personer yngre end 50 år.
- Tidskrævende for den ramte.
Afskrabning (også kaldet curretage)
Afskrabning af basalcelle-hudkræft er ofte førstevalg til lav-risiko basalcellehudkræft på arme/ben/krop. Ved afskrabning benyttes en rund skalpel, der kaldes en curette. Man skraber to gange, og indimellem brænder man overfladisk i huden og i bunden af det behandlede område. Det er en hurtig, billig og effektiv behandling i trænede hænder.
Bivirkninger:
- Ardannelse med ændret pigmentering på behandlingsstedet.
- Sårdannelse, der kan hele langsomt.
Frysebehandling (også kaldet kryoterapi)
Denne behandlingsform kan benyttes til den overfladiske (superficielle) undertype af basalcelle-hudkræft på krop, arme og ben. Ved denne behandling undergår de syge celler kulde-induceret celledød. Det er en hurtig, billig og effektiv behandling i øvede hænder.
Bivirkninger:
- Ændret pigmentering på behandlingsstedet.
- Sårdannelse, der kan hele langsomt.
- Hvis undertypen er overset som mere fortykket basalcelle-hudkræft, er der høj risiko for tilbagefald/utilstrækkelig effekt.
Cremebehandling
Der kan anvendes en medicinsk creme, der hedder Imiquimod, der aktiverer immunsystemet til bekæmpelse af de syge celler. Denne behandling er kun godkendt til de overfladiske (superficielle) undertyper.
Bivirkninger/ulemper:
- Relativt dyrt for den ramte.
- Kræver at man er frisk, da der skal behandles fem gange om ugen i seks uger.
- Hvis undertypen er overset som mere fortykket basalcelle-hudkræft, er der høj risiko for tilbagefald/utilstrækkelig effekt.
Lysterapi/ fotodynamisk terapi (PDT)
Lysterapi til behandling af basalcelle-hudkræft gives i form af fotodynamisk terapi (PDT) og anbefales primært til den overfladiske (superficielle) undertype. Ved PDT behandles først med afskrabning af hudkræften efterfulgt af påsmøring af en creme, der gør de syge celler lysfølsomme. Herefter belyses med en særlig lyskilde, hvormed de syge celler undergår celledød.
Bivirkninger:
- Rødme og sårdannelse.
- Hvis undertypen er overset som mere fortykket basalcelle-hudkræft, er der høj risiko for tilbagefald/utilstrækkelig effekt.
Tabletbehandling
Tabletbehandling med Vismodegib er reserveret til meget få personer, der på grund af et særligt syndrom udvikler et meget stort antal basalcelle-hudkræft eller til de sjældne tilfælde, hvor basalcelle-hudkræften har spredt sig. Denne behandlingsform er forbundet med en del bivirkninger, blandt andet i form af svære gener fra maven, muskelkramper, træthed og hududslæt.
Denne behandling varetages primært af kræftlæger.
Kontrol efter behandling
Risikoen for at det behandlede basalcelle-hudkræft kommer retur, eller at man får et nyt basalcelle-hudkræft, er højest de første 3-5 år.
Der foretages som regel kontrol efter 3-6 måneder og igen efter 12 måneder. Hvis man har haft basalcelle-hudkræft mange gange eller andre typer hudkræft, tilbydes i nogle tilfælde længere kontrol afhængigt af behov. Generelt anbefales solprofylakse for at minimere risikoen for nye hudkræfttilfælde.