Brug for eksempel ordbogen ved kontroller, i forbindelse med din behandling eller som hjælp til at tale med dine pårørende om sygdommen og behandlingen.
Acalabrutinib
Indholdsstof i medicin, som bruges til at behandle CLL. Acalabrutinib virker ved at hæmme et enzym, der hjælper kræftcellerne med at vokse, sådan at kræftcellerne dør eller stopper med at vokse. Samme familie af medicin som ibrutinib og zanubrutinib.
Antigener
Molekyler, som sidder på overfladen af de fleste celler og mikroorganismer. Antigenet er unikt for den specifikke celletype, og det bruges af kroppen til at adskille kroppens egne celler fra fremmede mikroorganismer. Genkender kroppen antigenet som en trussel, udskilles antistoffer, der får kroppen til at angribe den fremmede mikroorganisme.
Antistoffer
Molekyler, som udskilles af hvide blodlegemer, og som hurtigt kan finde og angribe fremmede organismer, som for eksempel virus eller bakterier. Antistoffer er en vigtig del af kroppens immunforsvar.
BCL2-hæmmer
En type målrettet biologisk behandling af CLL. Behandlingen virker ved at hæmme BCL2-proteinet, der har til formål at hjælpe celler med at overleve. Ved CLL opreguleres BCL2-proteinet, men når man behandler med en BCL2-hæmmer forhindres dette, og kræftcellerne dør.
Eksempel: Venetoclax, flere nye tilsvarende lægemidler i kliniske forsøg.
BTK-hæmmer
En type målrettet biologisk behandling af CLL. Behandlingen virker ved at hæmme BTK-proteinet, der har stor betydning for udviklingen af CLL-cellerne. På den måde bliver kræftcellerne forsinket i deres delingsproces, sådan at kræftsygdommen forhindres i at sprede sig.
Eksempler: Ibrutinib, Acalabrutinib, Zanubrutinib, flere nye tilsvarende lægemidler i kliniske forsøg.
CD20-antistof
Et antistof, der er rettet specifikt mod CD20-antigenet, som sidder på mange kræftceller ved CLL.
CLL
Kronisk lymfatisk leukæmi. Leukæmi betyder ”hvidt blod”, altså at man har for mange hvide blodlegemer i blodet. Det er en sygdom i lymfocytterne. Sygdommen er til stede i knoglemarv, blod, lymfeknuder og milt. Man kan opleve nedsat immunforsvar og flere infektioner grundet sygdommen. Hvis man får symptomer på CLL som nattesved, vægttab eller voldsom træthed, eller lymfeknuder begynder at give gener, eller CLL cellerne fortrænger andre celler i knoglemarv og blod, så man får for lav blodprocent eller for lavt antal blodplader, vil man typisk have brug for behandling af CLL.
CLL-IPI
Et værktøj, som lægen benytter ved diagnosen af CLL. Værktøjet tager højde for biologiske faktorer, såsom mutationer og kromosomforandringer, alder og kræftstadie, og det kan hjælpe lægen med at sige noget om, hvordan sygdommen kommer til at forløbe.
Cyklofosfamid
Indholdsstof i medicin, der bruges til at behandle CLL. Medicin med Cyklofosfamid bruges i kemoimmunterapi-behandling, oftest sammen med fludarabin og rituximab.
Deletion 17p
En type kromosomforandring, hvor man mangler en lille del af kromosom 17. På dette kromosom sidder genet TP53, som kan være muteret ved CLL. Denne kromosomforandring kan i nogle tilfælde være årsag til, at man udvikler CLL og kan have betydning for hvilken behandling man skal have for CLL.
Fludarabin
Indholdsstof i medicin, der bruges til at behandle CLL. Medicin med Fludarabin bruges i kemoimmunterapi-behandling, oftest sammen med cyklofosfamid og rituximab.
Første- og andenlinjebehandling
Førstelinjebehandling er den behandling, lægerne bruger hvis du ikke tidligere har modtaget behandling for CLL. Andenlinjebehandling er den behandling, lægerne bruger hvis du tidligere har modtaget behandling for CLL.
Ibrutinib
Indholdsstof i medicin, der bruges til at behandle CLL. Ibrutinib er en såkaldt BTK-hæmmer, som forhindrer kræftsygdommen i at sprede sig. Samme familie af medicin som acalabrutinib og zanubrutinib.
IGHV mutationsstatus
Naturlige mutationer i et gen kaldet IGHV. IGHV-genet findes på en bestemt type celler (B-lymfocytter). Mutationen har betydning for ens CLL-forløb og behandlingsmuligheder. Hvis IGHV er umuteret, er der således større risiko for at skulle have behandling, og der er som regel også kortere tid mellem behandlingerne. IGHV-mutationsstatussen kan ligeledes have betydning for, hvilken behandling man skal have for CLL.
Immunterapi
En type behandling af CLL. Ved immunterapi udnytter man kroppens eget immunforsvar til at bekæmpe kræftceller ved hjælp af en særlig type antistof, der genkender antigenerne på oversiden af kræftcellerne.
Kemoterapi
En type behandling af CLL. Kemoterapi virker som en slags cellegift, der slår kræftceller ihjel. Kemoterapi gives ofte i kombination med immunterapi ved CLL.
Komorbiditet
Et udtryk, der bruges, når man har mere end én sygdom på samme tid. Det kan betyde at man får flere forskellige slags medicin og at behandlingen af CLL skal tilpasses ud fra dette.
Lymfocytter
En type hvide blodlegemer. Lymfocytter inddeles i T- og B-celler. De hjælper kroppen med at genkende og reagere hurtigt på trusler fra mikroorganismer, som tidligere er nedkæmpet. Det er denne funktion, der gør os immune overfor sygdomme, vi tidligere har haft eller er vaccinerede imod. CLL opstår ved, at B-lymfocytternes vækst ikke længere er korrekt reguleret.
Monoterapi
Monoterapi betyder, at man kun behandler med ét stof fremfor kombinationsbehandling med flere stoffer på samme tid.
MRD (Minimal restsygdom)
Et mål for, hvor mange kræftceller der er tilbage i kroppen (typisk i blodet) efter behandling. En MRD-måling kan bruges til at tilpasse behandlingen af CLL-patienter og opdage tilbagefald tidligt. MRD måling bruges indtil videre kun i kliniske forsøg.
Målrettet biologisk behandling
En behandlingsform hvor man behandler med stoffer, der rammer nogle af de funktioner i kræftcellerne, som er nødvendige for cellernes overlevelse, men ikke har samme betydning for raske celler. BTK- og BCL-2 hæmmere er eksempler på målrettet behandling.
Obinutuzumab
Et antistof, der bruges i immunterapi af CLL. Behandling med Obinutuzumab kombineres ofte med kemoterapi eller venetoclax. Samme familie af medicin som rituximab.
Progressionsfri overlevelse
Den overlevelsestid, hvor man ikke oplever nogen forværring af sygdommen.
Richters transformation
En sjælden og mere aggressiv form for CLL. Richters transformation kræver hurtig og intensiv kemoimmunterapi.
Rituximab
Et antistof, der bruges i immunterapi af CLL. Behandling med Rituximab kombineres ofte med kemoterapi.
Stamceller
Stamceller kan danne nye celler mange forskellige steder i kroppen, hvis de øvrige celler er døde eller beskadigede. Derfor bruges stamceller i nogle situationer til sygdomsbehandling. I meget få tilfælde kan stamcelletransplantation bruges som behandling af CLL.
TP53-mutation
En mutation på et gen kaldet TP53. Det er det gen, der også rammes ved kromosomforandringen deletion 17p. Normalt har TP53-genet faktisk til formål at beskytte cellerne mod DNA-fejl, der kan udvikle sig til kræft. Hvis der er en mutation på TP53 er denne funktion sat ud af spil, og det øger risikoen for en række kræftsygdomme herunder CLL.
Venetoclax
Indholdsstof i medicin, der bruges til behandling af CLL. Venetoclax er en såkaldt BCL2-hæmmer, som kan slå de syge kræftceller ihjel.
Kilder: Carsten Utoft Niemann, overlæge på Hæmatologisk Afdeling på Rigshospitalet, Netdoktors magasin om CLL, Netdoktors egne artikler CLL, Antistoffer, Antigener og Hvide blodlegemer, Dagens Pharma, Rigshospitalet og Videnskab.dk