Generelle symptomer på leukæmi

Hvad er leukæmi?

Leukæmier er kræftsygdomme, hvor der findes ondartede celler i blodet, i knoglemarven og i nogle tilfælde også i milt og lymfeknuder. Leukæmier er således altid spredt rundt i hele kroppen, og man taler ikke ved disse sygdomme om "spredning" og metastaser, heller ikke når sygdommen sidder i milt eller lymfeknuder, fordi spredningen netop er sygdommens karakter.

Leukæmier inddeles på to måder. I akutte eller kroniske og i myeloide eller lymfatiske. Det sidste har at gøre med hvilken undertype af blodlegeme, der er involveret ved sygdommen.

Der er således fire former for leukæmi, nemlig akut myeloid leukæmi (AML), akut lymfatisk leukæmi (ALL), kronisk myeloid leukæmi (CML) og kronisk lymfatisk leukæmi (CLL).

Se også Netdoktors nye magasin om kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Hvornår får man de første symptomer på leukæmi?

Ved de kroniske leukæmier har symptomerne som regel stået på længere tid, inden diagnosen stilles. Med de akutte leukæmier er det anderledes, og her er symptomvarigheden typisk kortere end en måned.

Hvilke symptomer får man ved leukæmi?

Mange symptomer er fælles for leukæmierne og kan ikke på den måde bruges til at skelne leukæmierne fra hinanden. Når man skal afgøre, hvilken type leukæmi, der er tale om, kræver det derfor supplerende undersøgelse, blodprøver og knoglemarvsundersøgelser. De symptomer, der typisk tyder på leukæmi er:

Ingen symptomer, men tilfældigt fund

Ved nogle leukæmier - særligt de kroniske - er der ofte slet ingen symptomer, men sygdommen opdages tilfældigt i forbindelse med blodprøver, der tages i anden anledning. I blodprøverne vil man typisk kunne påvise forhøjede hvide blodlegemer, og den undertype (af hvide blodlegemer) der dominerer, viser, om der er tale om CLL eller CML.

Dårlig knoglemarvsfunktion

Alle leukæmierne er i større eller mindre grad karakteriseret ved, at de ondartede celler fylder op i knoglemarven, som derfor ikke kan opretholde en passende produktion af de forskellige celler i blodet. Det vil give dårlig knoglemarvsfunktion.

Blodmangel

Fælles for alle leukæmierne er, at der kan være symptomer på blodmangel - også kaldet anæmi. De røde blodlegemer transporterer ilt rundt i kroppen. Når man har dårlig knoglemarvsfunktion på grund af leukæmi, så bliver der ikke produceret nok røde blodlegemer, og det fører til blodmangel. Det kan typisk vise sig ved:

• Træthed og uoverkommelighedsfølelse

• Hjertebanken, særligt ved anstrengelse

• Problemer med at få vejret, særlig ved anstrengelse

• Svimmelhed

• Øresusen

Infektion

Ved de akutte leukæmier er der også ofte mangel på de hvide blodlegemer, der bekæmper bakterier og svampe. Så hvis man producerer for få af disse celler giver det øget risiko for infektioner. Derfor er det hyppigt, at første symptom på en akut leukæmi er en infektion, for eksempel hals- eller lungebetændelse. Der kan eventuelt være gentagne infektioner, før egen læge tager en blodprøve, der viser skæve blodværdier og efterfølgende fører til en leukæmidiagnose.

Blødningstendens

Ved de akutte leukæmier kan der også være mangel på blodplader. Normalt danner knoglemarven blodplader, som skal forhindre blødninger i kroppen. Men når knoglemarvsfunktionen er nedsat, dannes der ikke tilstrækkeligt med blodplader, og det kan give tendens til blødninger med blå mærker eller små punktformige blodudtrædninger i huden, særligt på underbenene. Der kan også forekomme næseblødning eller blødning fra tandkød, særligt ved tandbørstning.

Sjældent er første symptom på akut leukæmi en alvorlig blødning fra slimhinder med blod i urinen eller afføringen. Yderst sjældent er første symptom en hjerneblødning.

Hævede lymfeknuder

Ved de "lymfoide" sygdomme, CLL og ALL, er der ofte forstørrede lymfeknuder, som lettest mærkes på halsen, i armhulerne og i lysken. De er hævede, fordi kræftcellerne ophobes i lymfeknuder.

Forstørret milt

Særligt ved CML, men også i nogle tilfælde af CLL, kan der være forstørrelse af milten, som ligger bag ved og under den venstre ribbensbue. Hvis den er meget forstørret kan det give en trykkende fornemmelse øverst i venstre side af maven, og noglevil opleve en hurtig mæthedsfølelse, fordi milten trykker på mavesækken.

Vægttab

Ved de kroniske leukæmier kan der opleves vægttab. Man ser sjældnere vægttab ved de akutte leukæmier, fordi symptomerne viser sig så hurtigt, at man ligeledes hurtigt kan stille en diagnose med henblik på behandling.

Hudkløe

Ved alle blodsygdomme kan der være hudkløe, men det ses hyppigst ved CML.

Nattesved

Ved alle leukæmiformer, men særligt de akutte, kan der være nattesved, hvor man vågner med vådt nattøj og sengetøj. Nogle sveder så meget, at de må skifte sengetøj flere gange hver nat.

Knogle- og ledsmerter

Knogle- og ledsmerter ses typisk ved de akutte leukæmier, og hyppigst ved ALL.

Leukostase

Hvis de hvide blodlegemer ved akut leukæmi er meget forhøjede, kan man i nogle tilfælde udvikle det fænomen, der kaldes leukostase, hvor man får udtalt åndedrætsbesvær og nogle gange også forvirret sindstilstand.

Får du en eller flere af de ovenstående symptomer, er det vigtigt, at du kontakter lægen og fortæller, hvad du oplever. Hvis lægen mistænker, at symptomerne kunne være tegn på leukæmi, så vil man tage en blodprøve og foretage de nødvendige undersøgelser for at finde ud af, hvilken sygdom der er tale om. Hvis der i blodprøverne er mistanke om leukæmi, vil din læge henvise dig til en specialafdeling på sygehuset.