Man inddeler kræft i forskellige stadier for at give overblik over, hvor meget sygdommen har bredt sig. Det giver dermed også overblik over muligheder for behandling, og for hvordan sygdomsforløbet vil udvikle sig (prognosen). På baggrund af stadieinddelingen kan man forudsige, hvordan sygdommen vil udvikle sig for en gruppe af patienter, men prognosen for den enkelte patient kan ikke gives med sikkerhed.
Se også Netdoktors nye magasin om nyrekræft
TNM stadieinddelingssystem
Det mest almindeligt anvendte stadieinddelingssystem benævnes TNM og er en standardiseret måde, der bruges til at beskrive, i hvor høj grad kræften har spredt sig. TNM er baseret på vurdering af:
- (T) T angiver, hvor stor en tumor er, og hvor meget den er vokset ind i det omkringliggende væv lokalt i og ved nyren.
- (N) N angiver, om der er lymfeknudemetastaser i nærliggende regionale lymfeknuder.
- (M) M angiver, om kræften har spredt sig til fjernere organer, dvs. om der er fjernmetastaser.
Når man vurderer komponenterne T, N og M samlet, kan man efterfølgende lave en stadiegruppering, som således udtrykker et slags facit om sygdommen.
Stadieinddeling i stadie I – IV
Primær tumor (T):
Kategori |
Beskrivelse af tumor |
---|
TX |
Primær tumor kan ikke vurderes (information ikke tilgængelig). |
T0 |
Ingen tegn på en primær tumor. |
T1a |
Tumor er 4 cm i diameter eller mindre, og den er begrænset til nyren. |
T1b |
Tumor er større end 4 cm, men mindre end eller lig med 7 cm, og den er begrænset til nyren. |
T2a |
Tumor er større end 7 cm, men mindre end eller lig med 10 cm, og den er begrænset til nyren. |
T2b |
Tumor er større end 10 cm, og den er begrænset til nyren. |
|
T3a |
Tumor har spredt sig til det store blodkar, som leder væk fra nyren (vena renalis) eller til det fedtvæv, som omgiver nyren, og/eller til sinus renalis, men ikke igennem den tynde bindevævshinde, som omgiver nyren, og som kaldes Gerotas fascie. |
T3b |
Tumor har spredt sig til den del af det store blodkar, som leder til hjertet (vena cava inferior), og som er beliggende i bughulen. |
T3c |
Tumor har spredt sig til den del af vena cava, som er beliggende i brystkassen (vena cava superior) eller er vokset ind i vena cavas væg. |
T4 |
Tumor er vokset igennem Gerota's fascie (bindevæv, som omgiver nyren og fedtvævet rundt om nyren) eller ind i binyren på samme side. |
.
Regionale lymfeknuder (N):
Kategori |
Beskrivelse af tumor |
---|
NX |
Regionale lymfeknuder kan ikke vurderes (information ikke tilgængelig). |
N0 |
Ingen regionale lymfeknudemetastaser. |
N1 |
Metastase til regionale (nærliggende) lymfeknuder. |
.
Fjernmetastaser (M):
Kategori |
Beskrivelse af tumor |
---|
MX |
Tilstedeværelse af fjernmetastaser kan ikke vurderes (information ikke tilgængelig). |
M0 |
Ingen fjernmetastaser. |
M1 |
Fjernmetastase (metastase til ikke-regionale lymfeknuder og/eller til andre organer (så som lunger, knogler eller hjerne). |
.
Når T, N og M kategorierne er fastslået på basis af CT scanninger og eventuelt operation, kombineres denne information i en gruppering for at bestemme en patients samlede sygdomsstadium. Dette angives med romertal fra stadium I (det tidligste stadium) til stadium IV (det mest udbredte stadium).Generelt gælder, at jo højere stadium, jo dårligere prognose.
Stadium I:T1a-T1b, N0, M0. Dette betyder, at tumoren er 7 cm eller mindre og begrænset til nyren. Der er ingen spredning til lymfeknuder eller fjerntliggende organer.Behandlingsmulighederne for stadium 1 nyrekræft er cryobehandling og operation.
Stadium II:T2, N0, M0. Dette betyder, at tumoren er større end 7 cm, men er stadig begrænset til nyren. Der er ingen spredning til lymfeknuder eller fjerntliggende organer.Behandlingsmulighederne for stadium II nyrekræft er operation.
Stadium III:T1a-T3c, N1, M0 eller T3a-T3c, N0, M0. Stadium III indeholder adskillige kombinationer af T og N kategorierne. Disse omfatter alle tumorer, som kun har spredt sig til en nærliggende lymfeknude men ikke til andre organer. Stadium III omfatter også tumorer, som ikke har spredt sig til lymfeknuder eller fjerntliggende organer, men som har spredt sig fedtvævet omkring nyren og/eller er vokset ind i det store blodkar (vena cava), som leder fra nyren til hjertet.Behandlingsmulighederne for stadium 3 nyrekræft vil være operation.
Stadium IV:T4, N0-N1, M0 eller alle T, alle N, M1. Stadium IV indeholder adskillige kombinationer af T, N og M kategorierne, og omfatter alle kræftsygdomme, der har spredt sig direkte gennem fedtvævet og igennem Gerota's fascie (det bindevæv som omgiver nyren) eller til binyren. Stadium IV omfatterogså kræft, som har spredt sig til andre lymfeknuder fjernt fra nyren eller til andre fjerntliggende organer såsom lunger, knogler eller hjerne.Behandlingsmulighederne for stadium IV nyrekræft vil være operation (hvis muligt) og ofte medicinsk behandling.
Gradering - hvor aggressiv er kræften?
Gradering af nyrekræften foretages af patologen under mikroskop. Gradering siger noget om, hvor aggressive de enkelte kræftceller er. Nyrekræft graderes efter Fuhrmans gradering på en skala fra 1 til 4, hvor 1 er bedst, og 4 er værst.
Grad 1 nyrekræft har cellekerner, som har stor lighed med den normale nyrecellekerne, hvorimod grad 4 nyrekræft har celler, der ser meget anderledes ud end normale celler. Således gælder, at jo højere Fuhrman grad des dårligere prognose.