Hvad er nyrekræft?
Nyrekræft består af to hovedtyper:
- Nyrekræft, som er kræft i selve nyrevævet (Renalcellecarcinom (RCC)), udgør cirka 83 procent af tilfældene.
- Nyrebækkenkræft, som er kræft i slimhinden i nyrebækkenet og/eller urinleder (urothelcancer), udgør 17 procent af tilfældene.
I 2016 var der 939 tilfælde med nyrekræft og 156 tilfælde af kræft i nyrebækken og urinleder.
Hyppigheden er steget de senere år og skyldes, at man laver flere røntgenundersøgelse af patienter med ondt i maven og derved finder flere nyretumorer i forbindelse med undersøgelser for andre sygdomme. Derfor bliver diagnosen i ca. 60 % af tilfældene stillet tilfældigt.
Nogle studier viser, at nyrekræft kan opstå tilfældigt ved uhensigtsmæssige celledelinger. Nyrekræft kan også være arveligt, og hvis man har en førstegrads-slægtning (forældre, søskende) med sygdommen, er risikoen for selv at få nyrekræft 2-3 gange forøget. Flere genetiske sygdomme har vist sig at være associeret med nyrekræft, for eksempel von Hippel-Lindaus syndrome og Birt-Hogg Dubé.
Hvorfor får man nyrekræft?
Det er ikke afklaret, hvorfor man får nyrekræft, men rygning, visse erhvervseksponeringer som for eksempel asbest, for højt blodtryk (hypertension) og fedme bliver regnet for at være risikofaktorer. Hos patienter i dialyse er der en øget risiko for nyrekræft, særligt hvis patienten udvikler forstørrede nyrer med væskefyldte hulrum (cyster). Den øgede risiko er uafhængig af alder, køn og grundsygdom.
Cigaretrygning er den bedst kendte risikofaktor for nyrekræft og kan forklare 20 procent til 30 procent af nyrekræfttilfældene blandt mænd og mellem 10 procent og 20 procent blandt kvinder. Overvægt menes at kunne forklare 40 procent af nyrekræfttilfældene i USA og 30 procent af tilfældene i Europa, og den stigende forekomst af overvægt bidrager således til stigningen af tilfælde af nyrekræft.
Det er vanskeligt at adskille for højt blodtryk og behandlingen af for højt blodtryk, når man vurderer risikoen for nyrekræft. Derudover kan tidlige stadier af nyrekræft i sig selv lede til for højt blodtryk.
Hvilke typer nyrekræft findes der?
Ifølge WHO klassificeres nyrekræft (renal celle cancer - RCC) i fire hovedtyper på basis af, hvordan vævsstrukturen ser ud:
Den hyppigste type er clearcelle karcinom, som udgør 75-80 procent af alle tilfælde af nyrekræft.
Næsthyppigste type er det papillære renalcelle karcinom, som udgør ca. 10-15%. Denne type underopdeles i type 1 (ca. 1/3) og type 2 (ca. 2/3) ud fra cellernes strukturmæssige udseende.
Kromofobt renalcellekarcinom, som udgør cirka 5 procent.
Samlerørsrenalcellekarcinom
Læs mere om de forskellige typer af nyrekræft
Hvordan stilles diagnosen?
Ofte har patienterne ingen symptomer. Det hyppigste er blodmangel (anæmi), hvilket er et alvorligt symptom, men det kan også være feber eller smerter i flanken, som sidder opadtil i maveregionen fra siden og ind imod rygsøjlen. Andre symptomer kan være, at patienten har haft et vægttab, eller lægen mærker en udfyldning svarende til nyrens plads. I dag stilles diagnosen oftest tilfældigt på grund af de mange billeddiagnostiske undersøgelser, der bliver lavet af anden årsag for eksempel mavesmerter.
Hvis man har synligt blod i urinen (makroskopisk hæmaturi), henviser den praktiserende læge patienten i et kræftpakkeforløb til udredning for dette. Den sædvanlige udredning på specialafdelingen er en:
Blodprøver og urinundersøgelse
Foruden den objektive undersøgelse af patienten, hvor lægen ser og mærker relevante steder på kroppen, tages der oftest nogle blodprøver og laves en urinundersøgelse. I blodprøverne kunne der være forhøjet SR (sænkningsreaktion) eller CRP.
SR er en måling af, hvor meget de røde blodceller synker ned i en blodprøve i løbet af en time - det kaldes også blodsænkning og sænkningsreaktion. Analysen bruges til at påvise og følge kroniske betændelsestilstande. Meget høje værdier f.eks over 100 kan være tegn på nyrekræft.
CRP står for C-Reaktivt Protein og bruges til at undersøge, om der er infektioner eller betændelseslignende tilstande i kroppen og kan også anvendes ved nyrekræft.
Desuden kan der være påvirkede leverprøver som tegn på evt. spredning af sygdommen eller forhøjet calcium (kalk) – det sidste kan også være tegn på spredning af sygdommen.
Kikkertundersøgelse af blæren
Ved en ambulant kikkertundersøgelse af blæren (flex-cystoskopi), kan man se, om sygdom i blæren er årsag til blødningen. Undersøgelsen foretages i lokalbedøvelse.
Billeddiagnostiske undersøgelser
Ultralyd og kontraststofassisteret ultralyd
Ultralydsscanning laves oftest i dag på mistanke om galdesten eller andre årsager til mavesmerter. Herved kan man finde en knude i nyren, som kræver nærmere undersøgelse for eksempel med en CT-scanning med flerfaset kontrast.
Ultralydsscanning er en nem undersøgelse uden strålerisiko, og det er en ret sikker procedure til at afgøre, om den pågældende knude i nyren er solid, hvilket kunne tyde på nyrekræft eller en cyste (væskefyldt hulrum), som oftest godartet (benign ).
Ultralydsundersøgelse forbliver en værdifuld teknik, både ved udredning af de patienter, der ikke kan udredes effektivt med CT- eller MR-scanning og som vejledning for placering og anlæggelse af nefrostomier (urinaflastning af nyren gennem slange via huden) eller for biopsitagning (udtagning af en vævsprøve). Dette foretages i lokalbedøvelse.
Ultralyd er velegnet til påvisning af kræft i nyren, men i mindre grad til påvisning af kræft i nyrebækkenet og urinleder. Anvendelse af kontraststof ved ultralydscanningen øger sensitiviteten for tumorer, men kræver nogen erfaring at anvende. Diagnosen kræft kan KUN stilles efter en vævsprøve eller operation hvor det udtagne væv er undersøgt af en patolog (vævslæge).
Ultralydscanning bruges desuden som vejledning ved biopsi fra tumorer i nyrerne. Den stigende anvendelse af minimalt invasive teknikker til behandling af små tumorer for eksempel kryo (frysebehandling) øger behovet for at identificere dem via vævsprøver inden, man opererer eller behandler med en ablativ teknik f.eks frysning eller varme (RFA= radio frekvens ablation). Når vævsprøven er taget, bringes den til vævslægerne, som undersøger den og finder ud af, om det er ond- eller godartet.
Kræftknuder, tumorer, der ikke kan opereres væk, kræver endvidere, at der tages en vævsprøve, inden man iværksætter medicinsk kræftbehandling.
CT-scanning
CT-scanning foretages hyppigt ved diagnostik af nyresten og ved udredning af patienter med blod i urinen (hæmaturi). Her det vigtigt, at specielt creatinen (en blodpøve som siger noget om nyrens evne til at rense blodet) er i orden, ellers skal man bruge en anden røntgenundersøgelse for eksempel MR skanning.
Man anvender CT skanning med flerfaset kontrast. Denne moderne CT-skanning kan udføres hurtigt og effektivt. Det er på nye skannere muligt at tilrettelægge skanningen i forhold til injektion af kontraststof, så patienter kan skannes både i kontraststoffets arterie-, vene- og udskillelsesfase (hvilket siger noget om karforholdene).
Der er ikke tvivl om, at CT-urografi i øjeblikket er den mest effektive udredning af patienter med blod i urinen – og i øvrigt en lang række andre urologiske problemstillinger. CT skanning er en meget sikker undersøgelse, men patienten udsættes for stråling, dog i acceptable doser.
MR-scanning
MR-scanning har udviklet sig i et noget mere behersket tempo end CT-scanning, men er i tiltagende grad en attraktiv undersøgelsesmulighed, da man ikke bruger stråling, men et magnetfelt ved undersøgelsen. MR-scanning er på linje med CT-scanning ved stadieinddeling af nyretumorer, men MR-scanning er knap så god til at påvise sten i nyrer og urinveje.
Nuklearmedicinske undersøgelser
Nuklearmedicinske undersøgelser anvendes til nærmere bestemmelse af nyrefunktionen (renografi) samt til påvisning af eventuel spredning af sygdommen til knogler (skintigrafi). Knoglemetastaser kan påvises ved andre undersøgelser for eksempel både MR- og CT-skanning, men generelt anbefales det at anvende MR-skanning ved mistanke om metastaser til columna (spredning af sygdommen til ryggen) eller andre knogler. Specielt hvis man er i tvivl ved en CT-scanning.
PET-scanning
Positron Emissions Tomografi (PET-scanning) med FDG er en diagnostisk undersøgelse, som viser et billede af de steder i kroppen, der har højt forbrug af sukker. Kræftknuder bruger megen energi og dermed meget sukker, og hermed kan undersøgelsen vise nøjagtigt, hvor i kroppen kræftknuden er. PET anvendes især ved nyrebækkenkræft for eventuelt at påvise spredning af sygdommen. PET anvendes ikke rutinemæssigt ved udredning eller undersøgelse af RCC.
Nyrecyster (væksefyldte hulrum i nyren)
Godartede (benigne) cyster og cystiske tilfælde af nyrekræft, som kræver kirurgisk behandling, kan ligne hinanden, Som regel er det dog muligt at karakterisere cystiske forandringer i nyrerne som enten simple cyster eller cyster, der kræver opfølgning eller kirurgi.
Der er imidlertid en restgruppe, hvor der er tvivl om, hvorvidt der er tale om en godartet eller ondartet knude, hvor man vil være tilbøjelig til at følge patienten i stedet for at tilbyde kirurgi.I denne kategori af patienter kompliceres billedet yderligere af, at der ikke er væsentlig videnskabelig dokumentation, hverken for hvor ofte og i hvor lang tid man bør gå til kontrol.
De fleste nyrecyster findes tilfældigt i forbindelse med andre undersøgelser, som regel CT-skanninger af maven (abdomen). I de fleste tilfælde er det muligt at karakterisere cysterne som simple, hvor hverken yderligere udredning eller opfølgning er nødvendig.
Nyrecyster kan klassificeres efter flere kriterier, det almindeligste er udviklet af Bosniak ( navnet på den læge som lavede graderingen), som inddeler cystiske nyrelæsioner i en række klasser gående fra 1 til 4. I den daglige praksis, er det derfor hensigtsmæssigt, at radiologen tager stilling til:
- om cysten er simpel og kan ignoreres
- om den er ikke-simpel men heller ikke oplagt malign og skal følges op
- eller om cysten (den cystisketumor) er oplagt malign og skal fjernes.