Om professorerne
Thomas G. Jensener professor i Medicinsk Genetik på Aarhus Universitet og medlem af Det Etiske Råd. Han forsker primært i udvikling af genterapi af en række arvelige sygdomme. Thomas G. Jensen har arbejdet med en række forskellige typer af stamceller blandt andet fra huden og fra knoglemarven.
Peter Ebbesen er dr. med, professor og medlem af Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
1) Hvorfor skal man/skal man ikke gemme sit barns stamceller?
Thomas G. Jensen:
”Man skal helt selv bestemme, om man vil gemme sit barns stamceller, men det er usandsynligt, at der vil blive brug for dem senere hen.
I dag er det sådan, at når stamceller fra navlestrengen benyttes til behandling, så er det for det meste en forudsætning, at cellerne kommer fra en anden person end patienten selv. Det gælder for eksempel ved arvelige sygdomme, og det gælder ved leukæmi. Men hvordan det vil se ud i fremtiden, det ved ingen”.
Læs resten af svaret her
2) Har stamceller fra navlestrengsblodet nogle fordele eller ulemper i forhold til andre typer stamceller?
Thomas G. Jensen:
”Ja, så vidt jeg ved, er der oftest en vis mængde bloddannende stamceller, men kun beskedne mængder af såkaldte mesenchymale stamceller. Og det er en ulempe. Begge typer stamceller kan benyttes til behandling."
Læs resten af svaret her
3) Hvor stor er sandsynligheden for, at ens barn i løbet af sit liv får brug for sine stamceller fra navlestrengsblodet?
Peter Ebbesen:
”Som det ser ud nu, er der ringe sandsynlighed for, at man kan få brug for sine egne stamceller, men udviklingen kan måske gøre det ret almindeligt at bruge egne stamceller, f.eks. til opbygning af brusk til knæ og andre led.”
Læs resten af svaret her
4) Indeholder navlestrengsblodet stamceller, som man ikke kan finde i knoglemarven senere hen i livet?
Peter Ebbesen:
”Navlestrengens blod indeholder næppe celler, som man ikke også kan isolere senere i livet.”
Læs resten af svaret her
5) Er der nogle sygdomme, man kun kan behandle med stamceller fra navlestrengsblodet?
Thomas G. Jensen:
”Ja, der findes patienter, hvor det er svært at finde en donor, der passer. I sådanne sjældne situationer kan man nogle gange benytte umodne stamceller fra navlestrengen fra en donor, der ikke er i familie med patienten. Disse stamceller kommer dermed ikke fra patientens eget navlestrengsblod, men fra navlestrengsblod fra en donor.”
Læs resten af svaret her
6) Hvad er udsigterne til, at stamceller fra navlestrengsblodet vil komme til at spille en særlig rolle i bestemte fremtidige behandlinger – eks. transplantationer og regenerative behandlinger?
Peter Ebbesen:
”Hvis transplantation med stamceller skal blive en almindelig behandling i fremtiden, så skal der udvikles nye metoder til at behandle for eksemepel visse demensformer og især ledlidelser.”
Læs resten af svaret her
7) Inden for hvilke områder forventer du, at man vil kunne bruge stamceller til kommende behandlinger?
Peter Ebbesen:
”Bindevævslidelser er nok dem, der først vil være almidelige at behandle med stamceller. Litteraturen rapporterer om gode foreløbige resulater ved behandling af beskadigelser på muskevævet omkring hjertet, Perkinson, meniskskader og type 2-diabetes.”
Læs resten af svaret her
8) Tror du på, at man en dag vil kunne lave organer såsom en lever og nyre med egne stamceller?
Thomas G. Jensen:
Nej, det er for komplekst – i hvert fald inden for de nærmeste år.
Læs resten af svaret her
9) Kan stamcellerne tåle at være nedfrosset et helt liv?
Peter Ebbesen:
”Ja. Det ser endnu ikke ud til, at menneskelige celler forandrer sig selv efter op til 40 års nedfrysning i flydende kvælstof.”
Læs resten af svaret her
10) Ville du selv gemme dit eget barns stamceller?
Thomas G. Jensen:
”Nej det er spild af penge og unødige bekymringer.”
Læs resten af svaret her