Hvad er embryonale stamceller?
Når man taler om stamceller, så taler man faktisk om hele tre forskellige slags. Der er de embryonale, de voksne stamceller og de inducerede stamceller. De voksne stamceller findes i kroppen gennem hele livet og kan oprenses fra en lang række væv og organer i kroppen. Det er blandt andet dem, man oprenser fra rygmarven og bruger til behandling af visse kræftformer (leukæmi og lymfekræft) og andre blodsygdomme.
De embryonale stamceller bruges indtil videre kun i forskningen, og altså endnu ikke som behandling lige som de voksne stamceller. Embryonale stamceller findes i den indre cellemasse i et befrugtet æg fra en kvinde. Disse celler er ophav til samtlige celletyper i kroppen.
I løbet af mindre end to uger fra befrugtningen af ægget har de embryonale stamceller udviklet sig til andre celletyper og kan ikke længere genfindes i kroppen. Derfor skal embryonale stamceller isoleres fra den indre cellemasse 5-8 dage efter befrugtningen af ægget, og det er nødvendigt at ødelægge embryoet for at udtage cellerne.
Embryonale stamceller har gode evner for at udvikle sig til samtlige celletyper i kroppen, og derfor er det oftest disse stamceller, man arbejder med i forskningen. For eksempel arbjeder man på at udnytte de genopbyggende egenskaber denne slags stamceller har i forhold til sygdomme som diabetes , hjerte-kar sygdomme og neurologiske sygdomme.
Hvor får man de befrugtede æg fra?
De befrugtede æg, der anvendes, er skabt ved reagensglas-befrugtninger på fertilitetsklinikker. Det er kun tilladt at anvende æg, der er blevet i overskud i forbindelse med fertilitetsbehandlinger, og de involverede skal give fuldt samtykke på, at æggene må bruges til forskning. På den måde sikrer man, at der ikke befrugtes æg kun med henblik på at udvikle embryonale stamceller til forskning.
Hvordan udtager man de embryonale stamceller?
Et embryon skal udvikle sig i 5-6 dage i en dyrkningsskål ved 37° C i et særligt celledyrknings-medie. Herefter fjernes den ydre rand af celler, og den indre cellemasse vokser videre. Den ydre rand af celler er den, der danner moderkage og fosterhinder, og den indre rand af celler vil danne selve fosteret. Når den ydre rand fjernes, så ødelægges det tidlige fosteranlæg, og embryonet udvikler sig ikke længere normalt.
Når det lykkes at få cellernefra den indre rand til at overleve, så deler de sig. Dette kalder man for 'en embryonal stamcellelinie', som man kan udvikle specialiserede celletyper ud fra. Embryonale stamcellelinier kan dele sig uendeligt mange gange og på den måde kan man skabe et stort antal celler i laboratoriet. Desuden kan de fryses ned og tøs op igen mange gange, og det gør, at de er meget anvendelige til forskning.
Hvilke typer behandlinger kan man foretage med embryonale stamceller?
I øjeblikket findes der ingen behandlinger med celler udviklet fra embryonale stamceller. Man forventer, at kunne lave de første forsøg i løbet af efteråret 2010 og involverer patienter med rygmarvsskader, der skal behandles med nerveceller udviklet fra embryonale stamceller.
Hvilke typer behandlinger håber man på at kunne foretage med embryonale stamceller i fremtiden?
De embryonale stamceller har gode genopbyggende egenskaber, og derfor forventer forskerne i fremtiden at kunne behandle en lang række kroniske sygdomme med transplantation af celler, der er udviklet fra embryonale stamceller.
I første omgang vil det være sygdomme, der er forårsaget af defekter i eller nedbrydning af en enkelt celletype i kroppen. Et eksempel er type 1 diabetes , hvor kroppens insulinproducerende beta-celle i bugspytkirtlen bliver ødelagt, og patienten derfor ikke er i stand til at kontrollere sit blodsukker-niveau.
Også i behandlingen af Parkinsons syge og blodpropper i hjertet , forventer forskerne, at embryonale stamceller kan blive anvendt.