Hvor sidder livmoderhalsen?
Livmoderhalsen er den nederste del af livmoderen, som forbinder livmoderhulen med skeden. Livmoderhalsen er cirka tre cm lang og cirka to cm i diameter.
Hvad er formålet med livmoderhalskræftscreening?
Formålet med screening er at opdage og behandle forstadier til livmoderhalskræft, så de ikke udvikler sig til kræft.
Livmoderhalskræft udvikler sig over mange år gennem en række forstadier (celleforandringer) af stigende sværhedsgrad. Celleforandringer eller forstadier er ikke lig med kræft, men hvis forstadierne ikke behandles, kan de med tiden udvikle sig til kræft. Det er dog ikke alle forstadier, der vil udvikle sig videre, selv hvis de ikke bliver behandlet. Lette celleforandringer forsvinder ofte af sig selv, hvorimod sværere celleforandringer giver større risiko for at udvikle kræft.
Forstadier til livmoderhalskræft giver langt oftest ingen symptomer. De kan kun opdages ved, at man får taget en celleprøve fra livmoderhalsen. Derfor er det vigtigt at deltage i de forebyggende undersøgelser mod livmoderhalskræft.
Hvem skal deltage i de forebyggende undersøgelser mod livmoderhalskræft?
I Danmark tilbydes screening til alle kvinder mellem 23 og 64 år. Kvinder i alderen 23–49 år inviteres hvert tredje år, mens kvinder i alderen 50–64 år inviteres hvert femte år.
Hvordan foregår screeningen?
Screeningen foregår hos den praktiserende læge eller hos en gynækolog. Lægen tager en celleprøve fra livmoderhalsen (også kaldet “et smear”) ved en gynækologisk undersøgelse. Celleprøven tages som regel med en træspatel eller en lille blød børste. Bagefter sendes celleprøven til et hospital, hvor den bliver undersøgt med et mikroskop for at finde eventuelle unormale celler.
Hvornår får man svar?
Som regel får man resultatet af undersøgelsen efter et par uger.
Hvor tit skal man have taget en celleprøve?
Kvinder i alderen 23–49 år anbefales at få taget en celleprøve hvert tredje år. For kvinder i alderen 50–64 år anbefales en prøve hvert femte år.
Hvilke svar kan man få på en celleprøve?
Svaret på celleprøven kan være:
Normal: Cellerne ser normale ud. Du kan fortsætte i det almindelige screeningsprogram med en ny prøve efter tre eller fem år (afhængigt af din alder).
Atypiske celler: Cellerne har et usædvanligt udseende, men der er ikke tale om egentlige celleforandringer. Atypiske celler kan skyldes mange andre forhold end HPV, for eksempel betændelsestilstande forårsaget af bakterier, svamp eller andre virus.
Hvis du har atypiske celler og er 30 år eller ældre, vil din celleprøve ofte blive testet for HPV. Hvis du ikke har HPV, kan du fortsætte i det almindelige screeningsprogram. Hvis du har HPV, bør du undersøges nærmere, og du vil blive henvist til en gynækolog.
Hvis du har atypiske celler og er under 30 år, vil du som regel blive tilbudt en ny celleprøve efter seks måneder. Praksis kan dog variere fra region til region.
Lette celleforandringer:Cellerne ser let unormale ud, men de fleste tilfælde af lette celleforandringer forsvinder af sig selv. Du vil i disse tilfælde som regel blive tilbudt en ny celleprøve efter seks måneder. Nogle steder i landet bliver kvinder med lette celleforandringer testet for HPV.
Svære celleforandringer:Hvis cellerne ser svært unormale ud, vil du blive henvist til yderligere udredning hos en gynækolog. Husk at svære celleforandringer ikke er lig med livmoderhalskræft. Ved at fjerne celleforandringerne i tide kan man forhindre kræft i at opstå.
Hvad sker der, hvis man har en unormal celleprøve?
Størstedelen af kvinder med atypiske celler eller lette celleforandringer i celleprøven har ikke brug for behandling, men skal undersøges nærmere med en ny gynækologisk undersøgelse. Det sker som regel med et kolposkop, som er en slags forstørrelsesglas, som giver lægen et bedre overblik over vævet i livmoderhalsen. Hvis man via kolposkopet ser noget mistænkeligt, vil der blive taget små vævsprøver (biopsier) fra livmoderhalsen, og disse bliver undersøgt i et mikroskop. Ved svære celleforandringer i celleprøven vil man altid anbefale yderligere undersøgelse med kolposkopi og vævsprøver fra livmoderhalsen og skrab fra livmoderhalskanalen. Hvis der påvises svære celleforandringer i vævsprøven, vil der ofte blive lavet et keglesnit (en lille operation, hvorved celleforandringerne fjernes).
Særligt om HPV test hos kvinder 60–64 år
For kvinder i alderen 60–64 år bruger man nogle steder i landet en HPV test som screeningsundersøgelse i stedet for det almindelige smear. Celleprøven bliver taget på samme måde som ved det almindelige smear. Men i stedet for at undersøge prøven for celleforandringer i et mikroskop, bliver den testet for HPV. Undersøgelser viser, at hvis kvinden ikke har HPV, har hun meget lav risiko for svære celleforandringer eller livmoderhalskræft i de næste mange år. Kvinden kan derfor forlade screeningsprogrammet. Hvis kvinden derimod har HPV, vil hun blive tilbudt tættere opfølgning.
Ønsker du yderligere oplysninger om kræft i livmoderhalsen, henvises til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, som indeholder mange oplysninger om denne sygdom.
Der findes en patientforening for kvinder med kræft i underlivet (KIU).
Besøg også Kræftens Bekæmpelses tilbud til kræftpatienter, Patientens GPS , som giver dig et godt overblik over behandlingssteder, tilbud, patientforløb og meget mere.