Hvad er testikelkræft?
Testikelkræft er en kræftsygdom, der opstår i en eller begge testikler. I meget sjældne tilfælde kan testikelkræft dog også opstå andetsteds i kroppen.
Der er færre end 300 nye tilfælde af testikelkræft i Danmark om året, og sygdommen udgør under to procent af alle kræfttilfælde. Da testikelkræft hyppigst rammer yngre mænd fra 20-40 år, er det dog den hyppigste kræftform i denne aldersgruppe. Danmark er et af de lande i verden, hvor hyppigheden af testikelkræft er højest. Hyppigheden af testikelkræft er fordoblet over de sidste omkring 40 år, uden man præcist kender årsagen.
Da næsten alle kommer godt igennem et forløb med testikelkræft, betyder det, at op mod 9.000 mænd i Danmark lever med en tidligere testikelkæft-diagnose.
Hvorfor får man testikelkræft?
Årsagen til testikelkræft er ukendt. Man antager, at forstadier til kræft kan opstå allerede i fosteret. Det er derfor muligt, at miljøfaktorer såsom hormonforstyrrende stoffer kan have en betydning. Man kender ikke med sikkerhed livsstilfaktorer, der øger risikoen. Man antager dog, at der kan være en lidt større risiko efter tidligere slag eller stød mod testiklen.
Risikoen for sygdommen er større hos mænd, hvor testiklerne ikke af sig selv kommer ned i pungen i barndommen. Denne risiko falder desværre ikke ved at operere testiklerne ned i pungen tidligt. Som regel opereres testiklen dog alligevel ned hos børn, da man håber, at testiklens sædproduktion normaliseres i voksen alder.
Generelt ses nedsat sædkvalitet eller infertilitet hyppigere hos mænd med testikelkræft.Risikoen for testikelkræft er ligeledes forhøjet efter en tidligere operation for testikelkræft, hvor omkring 1 ud af 20 vil udvikle kræft i den modsatte testikel.
Der er øget risiko, hvis andre mænd i fædrene linje har haft testikelkræft. Endelig ved man, at mennesker med Downs syndrom og visse andre syndromer har en forøget risiko.
Hvad er symptomerne på testikelkræft?
Testikelkræft giver som regel lokale symptomer. Derfor bør man(d) jævnligt føle på sine testikler, eksempelvis i forbindelse med bad. Symptomer kan være:
- Testiklen er vokset i størrelse uden anden oplagt forklaring.
- Knude i testiklen.
- Tyngdefornemmelse i pungen.
- Smerter eller ømhed i testiklen. Det kan dog også være tegn på testikelbetændelse, som kan behandles med antibiotika.
- I sjældnere tilfælde rygsmerter eller hævelse af lymfeknuder på hals eller ved kraveben.
- I sjældne tilfælde vækst af brystvæv hos yngre mænd (grundet hormonproduktion).
Hvordan stiller lægen diagnosen testikelkræft?
Har man mistanke om testikelkræft, vil lægen undersøge testiklerne ved at føle på dem med fokus på, om der kan mærkes en knude gennem huden.
Ved begrundet mistanke om testikelkræft henvises man til såkaldt kræftpakkeforløb til en kirurg (urolog) eller i nogle tilfælde til en ultralydsscanning.
Hvordan behandles testikelkræft?
Man behandler testikelkræft ved at fjerne den syge testikel ved en operation. Under operationen tager man en vævsprøve (biopsi) for at sikre, at det rent faktisk drejer sig om kræft. Der foretages også en nåleprøve fra den modsatte raske testikel for at undersøge for forstadier. Hvis der påvises forstadier til kræft i den modsatte raske testikel, kan strålebehandling mod testiklen blive nødvendigt.
Der foretages scanning for at se, om kræften kan have spredt sig. I langt de fleste tilfælde findes der ikke tegn til spredning, og derefter kommer man i et kontrolprogram.Hvis der påvises tegn til spredning behandles med kemoterapi eller eventuelt strålebehandling afhængig af kræfttype. Disse behandlinger særdeles effektive.
Hvad kan man selv gøre?
Man skal være opmærksom på symptomer fra testiklerne. Man bør jævnligt føle på sine testikler, f.eks. i forbindelse med bad. Hvis man bemærker noget unormalt, er det vigtigt, at man går til sin læge med det samme.
Udsigt for fremtiden
Formålet med kontrolprogram efter behandling for testikelkræft er at opdage et eventuelt tilbagefald så tidligt så muligt. Risikoen for et tilbagefald er mellem 18-31 procent afhængig af type og størrelse af testikelkræft. Det er derfor særdeles vigtigt, at man følger kontrolprogrammet. Normalt kontrolleres der i fem år efter operation.
Det er vigtigt at vide, at selv ved spredning af sygdommen vil behandlingen være særdeles effektiv, og overlevelsen er meget høj. Efter fem år er mere end 97 procent raske.
Nogle patienter kan opleve senfølger. Efter fjernelse af testiklen, kan der være behov for supplerende behandling med det mandlige kønshormon testosteron. Der kan også opstå problemer med infertilitet. Derfor bliver man normalt tilbudt at få frosset sæd ned i forbindelse med operation, så man senere kan få børn.
Der kan også være smerter i lyskeområdet eller ved arret, men typisk forsvinder ømheden på et tidspunkt.
Det er heller ikke unormalt, at man kan opleve perioder med spekulationer eller nedtrykthed. Det kan være svært at få konstateret en kræftsygdom som ung mand.
Efter behandling med kemoterapi vil en del opleve gener i form af føleforstyrrelser, høreproblemer og nogle gange nedsat nyrefunktion.