Hvilke tegn er der på graviditet?
Der er risiko for at blive gravid, allerede første gang man har sex, hvis der ikke bruges prævention fra start til slut, eller hvis præventionen svigter, kondomet går i stykker – eller man har glemt at tage sine p-piller. Mistanken er nok til, at man skal være på vagt. Lige med det samme.
Hvis der er tvivl, og man ikke vil risikere noget, kan man nå at gribe ind med det samme ved hjælp af nødprævention. På apoteket kan der uden recept købes en fortrydelsespille, som skal tages hurtigst muligt efter samleje og senest efter 72 timer. Bedre sent end slet ikke. Du kan også tale med din læge om at få sat en spiral op hurtigst muligt, indenfor fem dage, som også kan fungere som nødprævention.
Men ellers er tegn på graviditet de gammelkendte: Menstruationen udebliver eller ændrer sig – bliver svagere – brysterne bliver ømme og du får måske kvalme - især om morgenen.
Hvordan bliver man undersøgt for graviditet?
Hvis der er mistanke, eller bare tvivl, om graviditet, kan det undersøges ved hjælp af en graviditetstest, som kan købes på apoteket eller i de fleste supermarkeder, kiosker og lignende. Graviditetstesten er en urinprøve og resultatet kan ses efter få minutter. Det er vigtigt, at brugsanvisningen følges nøje. Man kan dog først tage testen når den første menstruation udebliver, da resultatet ellers bliver usikkert.
Selvom graviditetstesten er negativ – altså ikke tyder på graviditet – skal man alligevel være opmærksom på, hvordan kroppen fungerer, og ved fortsat tvivl eller mistanke må man gentage undersøgelsen og tale med sin læge om det.
Hvad kan man selv gøre?
Hvis prøven er positiv, er man gravid. Selv om det måske kommer som en overraskelse, så må man tage den der fra, for der er ingen vej udenom. Og når tankerne er nogenlunde på plads, skal man selvfølgelig tale med dem der er tæt på en.
Der skal bruges tid og kræfter på tanker, om du vil have barnet eller ej, for det er en meget stor og svær beslutning, som kun meget sjældent er på plads lige med det samme. Hvis man har en kæreste, er det klart, at man snakker sammen om det. Graviditeten er noget man er fælles om og har ansvar for. Men er man i tvivl, vil det være godt, også at tale med en anden person om dine tanker og følelser. Det kan være din mor eller far, en nær ven eller veninde, et familiemedlem, du har særlig tillid til, en socialrådgiver i socialforvaltningen eller på Mødrehjælpen.
Man skal under alle omstændigheder tale med lægen, hvad enten man vil gennemføre graviditeten eller ej. Og gerne hurtigst muligt.
Ved en uventet og uønsket graviditet kan modsat rettede tanker og følelser gøre det svært at få det nødvendige overblik. Ikke blot, om graviditeten ønskes gennemført eller ej, men i høj grad også, hvorvidt praktiske, økonomiske og sociale muligheder for at klare livet med et barn er tilstrækkelige, hvis man beslutter dig for at gennemføre svangerskabet.
Efter loven har man som gravid og måske tvivlende på ønsket om at gennemføre graviditeten, ret til en såkaldt støttesamtale. Selv om tvivlen måske umiddelbart ikke er stor, bør man tage imod tilbuddet om en sådan samtale, som kan tilbydes både før og efter et eventuelt abortindgreb. Tal med lægen om det. Måske er lægen den rette person til en sådan samtale. Måske skal det være en anden person. Det er individuelt.
Abortloven indeholder i øvrigt bestemmelse om, at den kvinde, der ønsker at gennemføre svangerskabet, skal have den fornødne praktiske og økonomiske støtte dertil, men midlerne til dette er begrænsede. Men også om dette forhold skal du have orientering hos lægen.
Hvornår kan man få en abort?
Alle kvinder over 18 år kan anmode om abort i Danmark. Man behøver ikke at begrunde sit ønske om abort.
Hvis man ønsker svangerskabet afbrudt, skal aborten foretages inden udgangen af 12. graviditetsuge.
Graviditetens længde beregnes fra den sidste normale menstruations første dag. Det er altså ikke dagen, du er blevet gravid, du skal regne fra, men en dato cirka 14 dage tidligere.
Hvis graviditeten har passeret 12. graviditetsuge, og der ønskes abort, kræves der en særlig tilladelse. I givet fald vil egen læge eller sygehus være behjælpelig med anmodning om tilladelse, som går igennem et abortsamråd af særligt sagkyndige.
Når man ønsker abort, skal man anmode om det over for sin læge eller over for kommunen. Det sker ved at udfylde en blanket (blanket A), som egen læge har. Lægen skal også underskrive anmodningen og der igennem garantere din identitet. Der skal medbringes sygesikringsbevis, pas eller lignende, når man er hos lægen.
Kvinder, der ikke taler dansk, har ret til en professionel tolk i forbindelse med en abort.
Derefter henvises man til sygehus, klinik eller praktiserende speciallæge i kvindesygdomme til det videre forløb.
Hvis man ikke er fyldt 18 år
Hvis man er under 18 år og ønsker abort, er hovedreglen, at en af forældrene (eller værge) skal samtykke til aborten. Det sker ved, at forældre/værge underskriver en særlig blanket (blanket B), som også fås hos lægen. Det er derfor en god idé, hvis én af forældrene er med ved samtalen hos lægen.
I særlige tilfælde kan der gives tilladelse til abort uden forældrenes samtykke. Tal med lægen om det.