Gravid med Rhesus negativ blodtype

Hvad er Rhesus immunisering?

Som udgangspunkt sker der ikke en sammenblanding af den gravides blod og fosterets blod, da deres blodbaner er adskilt af moderkagen. Men i sjældne tilfælde kan det alligevel ske. Det kan være ved en blødning i graviditeten, ved medicinske indgreb i graviditeten, under en fødsel eller under en abort.

I disse tilfælde kan blod fra den gravide komme i kontakt med fosterets blod. Dette kan være en udfordring, hvis den gravide har Rhesus negativ blodtype og fosteret har Rhesus positiv blodtype. I det tilfælde kan den gravide danne antistoffer mod barnets blodceller. Dette kaldes immunisering.

Ved immunisering kan antistofferne passere over moderkagen til barnets blodbaner. Immunisering kan medføre blodmangel hos fosteret.

Immunisering kan både have betydning i den aktuelle graviditet, og i senere graviditeter. Det betyder, at hvis man som Rhesus negativ har båret et Rhesus positivt barn i én graviditet og dannet antistoffer, kan det få betydning i næste graviditet.

Tilstanden er meget sjælden, men også meget alvorlig, da blodmangel hos fosteret kan føre til hjerneskader og fosterdød.

Hvilke blodtyper er i risiko?

Der findes mange blodtypesystemer, men de hyppigste og mest alvorlige immuniseringer ses inden for Rhesus-systemet. Man kan være ”Rhesus positiv” eller ”Rhesus negativ".

Omkring 15 procent af befolkningen har typen Rhesus negativ. Kvinder med denne blodtype har en særlig risiko for immunisering. Immunisering kan dog kun ske, hvis fosteret har en Rhesus positiv blodtype. Hvis fosterets blodtype også er Rhesus negativ, er der ingen risiko for immunisering. Der er heller ingen risiko for kvinder med blodtypen Rhesus positiv.

Læs mere om blodtyper

Hvordan forebygger man immunisering?

De fleste tilfælde af Rhesus-immunisering kan forebygges. Dette gøres ved at give kvinder i risiko en injektion med stoffet Anti-D-immunoglobulin, som forebygger, at man danner antistoffer.

• Alle gravide får taget en blodprøve ved første lægebesøg med henblik på at fastslå morens blodtype.
• Gravide med en Rhesus negativ blodtype vil blive tilbudt endnu en blodprøve omkring graviditetsuge 25. Denne kan fastslå fosterets blodtype.
• Gravide med Rhesus negativ blodtype, som venter et barn med en Rhesus positiv blodtype, tilbydes en forebyggende behandling, som består af en injektion med stoffet Anti-D-immunoglobulin. Injektionen gives i forbindelse med jordemoderbesøg omkring graviditetsuge 29.
• Efter fødslen gentages injektion med Anti-D-immunoglobulin inden for 72 timer.

Der er meget sjældent bivirkninger forbundet med behandlingen, og barnet påvirkes ikke af injektionen. I sjældne tilfælde kan kvinden dog udvikle en allergisk reaktion mod stoffet.

Da man ikke kan fastslå fosterets blodtype ved en abort, giver man altid Anti-D- Immunoglobulin, hvis den gravide har Rhesus negativ blodtype.

Hvordan behandles immunisering?

Har en kvinde dannet antistoffer i en tidligere graviditet, aktiveres hendes immunsystem, hvis hun udsættes for antistof i den næste graviditet. I sådanne tilfælde er det ikke muligt at forhindre dannelse af antistoffer. Man vil derfor kontrollere den gravide med gentagne blodprøver for at følge antistofmængden i blodet. Stiger antistofmængden for meget, må man afslutte graviditeten enten ved igangsættelse af fødslen eller ved kejsersnit.

Er det meget tidligt i graviditeten, må man vurdere risikoen ved at vente, til fosteret er vokset lidt mere. Dette gøres blandt andet ved en ultralydsscanning.

Er barnet påvirket af blodmangel, kan man i nogle tilfælde give blodtransfusion til barnet, mens det stadig er inde i livmoderen. Fødes barnet med lav blodprocent på grund af immunisering, skal det overflyttes til en specialafdeling, hvor man kan udføre udskiftningstransfusion. Det vil sige, at man udskifter barnets blod, som er påvirket af moderens antistoffer, med donorblod.

Der ses ca. 100 tilfælde af immunisering om året på landsplan, heraf er ca. 10 tilfælde så alvorlige, at der udføres blodtransfusion før fødslen.