Vaginal fødsel

Hvad sker der ved en vaginal fødsel?

Før fødslen

Fødslen begynder som regel en af dagene omkring den forventede terminsdato. Det betragtes som en ukompliceret fødsel, når den går i gang fra graviditetsuge 37+0 til 42+0.

Barnet vender oftest med hovedet nedad i moderens bækken. Fødslen begynder med veer eller vandafgang. Nogle gravide oplever lidt blødning, som ofte er en smule slimet, som optakt til fødslen.

Veer

Veer er sammentrækninger i livmodermuskulaturen. Veerne bevirker, at livmoderhalsen trækkes op, og livmodermunden udvides, til den er cirka 10 centimeter åben. Veerne hjælper også til, at barnet trænger ned i bækkenet og til at presse barnet ud under den sidste del af fødslen.

Veer opleves forskelligt fra fødende til fødende. For mange opleves de som kraftige menstruationssmerter.

I starten af fødslen vil veerne typisk være uregelmæssige i både styrke, længde og interval. Denne periode kaldes latensfasen og er opstarten på fødslen. Denne fase kan vare flere døgn, men gør det ikke for alle. Latensfasen er ofte længere, første gang man skal føde. I den periode er man typisk derhjemme og kan hvile imellem veerne.

Under fødslen

Senere vil veerne blive regelmæssige. Det betyder, at de kommer med under fem minutters mellemrum, varer cirka et minut og tager til i styrke. Fødslen er nu i sin aktive fase, og livmodermunden vil være 3- 4 centimeter åben. Her starter det, der kaldes den aktive del af fødslen.

Den aktive del af fødslen opdeles i en udvidelsesfase og en pressefase.

I udvidelsesfasen åbner livmodermunden sig til at være cirka 10 centimeter åben, og barnets hoved skal trænge ned i bækkenet. Man kan ikke sætte en præcis tidsramme for en fødsel, men en tommelfingerregel er, at i udvidelsesfasen åbner livmodermunden sig en centimeter på to timer. Tempoet varierer fra fødende til fødende, og det kan have en betydning, om man har født før.

Når livmodermunden er fuldt åbnet, skal barnets hoved bevæge sig fra bækkenindgangen og ned på bækkenbunden. Når hovedet er på bækkenbunden, vil den fødende få spontan lyst til at presse. Dette kaldes pressetrang og føles som kraftig trang til at have afføring. I denne fase presses barnet ud i verden ved, at den fødende presser aktivt med hjælp fra veerne. For nogle opleves det som en lettelse at presse, da det betyder, at barnet snart er født, den fødende er meget aktiv, og at smerterne ændrer sig. For andre kan det opleves skræmmende eller grænseoverskridende.

Hvad er vandafgang?

Fosteret ligger i fosterhinder, der er fyldt med fostervand. Der går som regel hul på fosterhinderne i løbet af fødslen, og for cirka 15 procent starter fødslen med vandafgang. Når vandet går, skal man holde øje med, at vandet er klart (gennemsigtigt).

Er man i tvivl, om vandet er gået, er det en god idé at tage en stofble eller et bind på og gå lidt rundt, så man kan se, om bindet bliver tungt efter en times tid. De fleste fødesteder vil gerne have, at man ringer, hvis man har vandafgang.

Smertelindring ved vaginal fødsel

Der er meget stor forskel på fødendes oplevelse af smerter under fødslen. Smerter er normalt et tegn på, at noget er galt, men i en fødsel er smerterne et tegn på, at kroppen arbejder på at føde et barn. Denne forskel kan for nogle fødende have betydning for smerteoplevelsen.

Derudover har alle mennesker individuelle grænser, smertetærskel og måder at reagere samt håndtere smerte på.

Der findes forskellige smertelindrende metoder, som man kan benytte sig af under fødslen. Man kan blandt prøve:

• Vejrtrækningsteknikker
• Varme
• Massage
• Bad
• Akupunktur
• Lattergas
• Epiduralblokade.

Modtagelse af barnet

Presseperiodens længde kan variere, men tager typisk ikke mere end en time. Den fødende arbejder tæt sammen med jordemoderen for at arbejde optimalt med sine veer.

Under selve fødslen af hovedet kan jordemoderen støtte den fødendes mellemkød, for at hjælpe til at briste mindst muligt. Nogle gange guider jordemoderen den fødende til at holde pause med at presse for at lade mellemkødet få ro til at give sig.

Når hovedet er født, kan der være en lille pause, indtil barnets skuldre fødes. Med skuldrene følger barnets krop, og et lille nyt menneske er kommet til verden.

Jordemoderen lægger barnet op til sin mor, og barnet pakkes godt ind i håndklæder. Forældrene kan nu sige goddag til det nye familiemedlem.

Det er sundt og godt for barnet at ligge hud-mod-hud i tiden efter fødslen. Dette stimulerer blandt andet barnets lyst til at sutte ved brystet, og det er derfor vigtigt, at barnet bliver liggende hos moderen, indtil det har suttet, og at familien i øvrigt får ro.

På et tidspunkt tilbyder jordemoderen, at barnet måles, vejes og undersøges. Barnet tilbydes en indsprøjtning med k-vitamin, som skal forhindre blødninger hos barnet.

Fødslen af moderkagen

Når barnet er født, fylder det ikke længere i livmoderen, og denne falder sammen. Moderkagen løsner sig fra livmodervæggen, og moderkagen fødes inden for en times tid. Det gør ikke ondt, men kan føles som en lettelse at komme af med den. Sammen med moderkagen kommer ofte en lille skylle blod. Det er normalt at bløde op til 500 ml under en fødsel.

Mange fødesteder tager pH-prøver på navlesnoren for at se, hvordan barnets blod har været iltet under fødslen. Derudover tilbydes kvinden en indsprøjtning i låret med syntocinon, som er en kunstig variant af det naturlige hormon oxytocin. Dette gives for at hjælpe livmoderen til at trække sig sammen. Det kan give kraftige efterveer, og ved en normal fødsel kan det diskuteres, om det er nødvendigt. Kvinden har altid lov til at vælge det fra.

Bristninger

De fleste kvinder oplever at få en mindre bristning eller hudafskrabning i forbindelse med en fødsel. Nogle gange kan disse bristninger hele af sig selv, men hvis det vurderes nødvendigt, er det vigtigt at få dem syet. Jordemoderen kan give noget lokalbedøvende gel eller indsprøjtning, så syningen af bristningerne bliver så smertefri som muligt.