Hormonbehandling i overgangsalderen

Hvad er progesteron og østrogen?

Når man rammer overgangsalderen, holder man op med at producere kønshormonet progesteron på normal vis.

Progesteron er det hormon, som kun forekommer fra ægløsning til menstruation, og som forbereder livmoderen på at modtage et befrugtet æg.

Det andet kvindelige kønshormon – østrogen – dannes først i normal mængde, men efterhånden slipper det også op, i takt med at der ikke er flere æg tilbage i kvindens æggestokke. Herefter vil der kun blive dannet en ganske lille mængde i binyrerne.

Der er mange gener i overgangsalderen, som skyldes den faldende hormonproduktion. Behandling med hormoner vil derfor afhjælpe mange af disse gener. Hormonerne vil gøre det nemmere at komme igennem overgangsalderen, men vil ikke 'udsætte' den eller 'skubbe den fremad'.

Hvilke præparater benyttes ved hormonbehandling?

Man bruger præparater, som enten indeholder det ene kvindelige kønshormon – østrogen - eller præparater med både østrogen og gestagen. Gestagen er den kunstige udgave af hormonet progesteron, som æggestokkene laver efter ægløsning. Naturligt progesteron findes som vaginaltabletter (stikpiller til indføring i skeden) og gel, men er ikke ret effektivt. Der findes pt kun et enkelt præparat som tabletter – Utrogestan – med naturligt progesteron.

Hvor store gener skal man have, før man starter behandling?

Nogle vil mene, at alle kvinder, som har et eller flere symptomer/gener i hvert fald bør tilbydes en eller anden form for hormonbehandling. Det må være op til kvinden selv at vurdere, om hendes livskvalitet er så forringet, at hun vil have behandling.Hvilken form for behandling, der er den rigtige for den enkelte, må man tale med sin praktiserende læge eller sin gynækolog om.

Hvilke behandlingstyper findes der?

Generel versus lokal behandling: Der findes en mængde forskellige måder at give hormoner på. Ved 'generel behandling' påvirkes hele kroppen af behandlingen, mens kroppen kun bliver påvirket udvalgte steder ved 'lokal behandling'. Lokal behandling bruges kun i skeden, når problemet er lokalt – det vil sige, at man kun har gener i skede eller blære.

Generel behandling forekommer ved:

• tabletter

• plastre

• spray

• gel

Lokal behandling i skeden forekommer ved:

• stikpiller

• vaginaltabletter

• creme

• en lille ring, man kan sætte op

Østrogen kan gives alene som lokalbehandling i skeden. Det er specielt hensigtsmæssigt hvis problemet er 'lokalt', fx ved tørre slimhinder, blærebetændelse eller inkontinens.

Højdosis versus lavdosis: Når man starter på behandling, er standarddosis 1 (evt 2) mg østradiol (som tabletter) eller 50 µg østradiol som plaster eller to 'pump' gelé eller som spray på huden. Hvis dette ikke er nok, kan man i sjældne tilfælde være nødt til at gå op i højere doser (op til 4 mg). Efter nogen tids behandling kan man ofte komme ned på lavdosisbehandling – 1 mg.

Enkelt versus kombinationsbehandling: Helt kort kan man sige, at kvinder som har fået livmoderen fjernet, kan nøjes med det ene hormon – østrogen, mens kvinder, der har sin livmoder i behold, skal have såvel østrogen som gestagen eller progesteron. Dette skyldes risikoen for udvikling af kræft i livmoderen, hvis østrogen gives alene i længere tid, og hvor gestagenet beskytter livmoderslimhinden mod kræft.

Blødningsfri behandling: Hvorvidt man skal have en behandling, som giver menstruation eller ej, afhænger lidt af, hvor mange år man er fra sin egen menopause. Er det cirka et til to år siden, man selv havde menstruation, kan man få en blødningsfri behandling, ellers må man i en periode finde sig i en blødning hver eller hver anden måned. Blødningsfri behandling består af 28 piller med ens indhold af østrogen og gestagen eller progesteron, som får slimhinden i livmoderen til at blive helt tynd, så den ikke bløder. Sekvensbehandling (som giver 'menstruation') består af 21 eller 28 piller i 2 eller 3 forskellige farver som 'simulerer' en normal cyklus, og som giver en blødning enten i pausen eller de sidste 7 dage.

Behandling - hvor lang tid?: Man plejer at anbefale så lav dosis som muligt, og Lægemiddelstyrelsen anbefaler ikke behandling i mere end cirka 5 år. Der er dog en del kvinder, der får hormoner i flere år, fordi de ikke kan undvære dem. Det er dog vigtigt, at de er bevidste om den (beskedne) risiko for brystkræft. Der opfordres i så fald til, at man bliver ved med at gå til mammografi og ultralydsscanning af brysterne – også efter de 69 år, hvor regionernes tilbud ophører.

Den "kommunale" mammografi screening omfatter undersøgelse hvert andet år til de 69. Finder man noget ved mammografien, bliver man indkaldt til ultralydsscanning.

Hormoner og rygning

Kvinder, der ryger, har et særligt problem, og det er derfor vigtigt at oplyse lægen om det.

Hos rygere omdannes nemlig det meste af det hormon, som gives som tabletter til ikke-aktivt stof i leveren. Der vil derfor ikke være effekt mod fx knogleafkalkning.

Rygere kan derfor med fordel bruge østrogen, som optages direkte gennem huden (og dermed undgår passage i leveren), fx plaster, spray eller gelé. Denne slags behandling giver heller ingen risiko for blodpropper (i ben eller lunger).

Fordele og ulemper ved hormonbehandling

Før man beslutter sig for hormonbehandling, er det vigtigt at opveje fordele og ulemper mod hinanden.

iStock

Fordele ved hormonbehandling:

• Fjerner hedestigninger og svedeture

• Normaliserer slimhinderne i skede og urinveje

• Hjælper på vandladningssymptomer

• Forhindrer knoglenedbrydningen

• Forebygger kræft i tyktarmen

• Øger livskvaliteten

Hvis man vælger hormonbehandling, bør man gå til læge jævnligt; første gang efter tre måneder (evt. bare som tlf/mailkontakt), derefter cirka en gang om året. Følger man de anbefalede kontroller, vil svulster, såvel godartede, som ondartede, opdages tidligt. Nu bliver kvinder over 50 år indkaldt til mammografi hvert andet år. Helst skal der foretages såvel mammografi som ultralydsscanning af brysterne. Dette indgår dog ikke i det "kommunale" tilbud.

Ulemper ved hormonbehandling:

De fleste problemer viser sig i løbet af de første tre måneder efter start på behandlingen.

• Den hyppigste gene er blødningsforstyrrelser, som skyldes, at kroppen skal findes sig til rette med "påvirkningen udefra". Man bør selvfølgelig udelukke andre årsager til blødning, fx fibromer, polypper, betændelse, en glemt spiral, sår på livmoderhalsen samt kræft i underlivet.

• Nogle klager i begyndelsen over hovedpine og vægtstigning, begge dele plejer at forsvinde hurtigt. Endelig ses en let forøget forekomst af blodprop i benet – cirka et tilfælde per 5.000 kvinder/år. Denne risiko er dog nærmest elimineret med præparater man tager gennem huden.

Efter de nyeste resultater anbefales, at man forsøger at holde op med hormoner efter 4-5 år. Går det ikke, prøver man at få kvinderne ned på så lav dosering som muligt og helst som blødningsfri behandling eller eventuelt rent østrogen i kombination med hormonspiral. Hormonspiralen indeholder gestagen til beskyttelse af slimhinden i livmoderen.

Der er en let forøget risiko for brystkræft – specielt ved kombinationsbehandling med østrogen og gestagen - efter 5 års behandling.

Nye behandlinger

En ny kombinationsbehandling kan måske, i hvert fald teoretisk, ændre på dette:

Der findes nu en kombination med østrogen samt et såkaldt SERM-præparat (SERM = selektiv estrogen receptor modulator), dvs. midler som virker som østrogen på hjerte-karsystemet og knoglerne, men ikke har indvirkning på bryster og livmoder. Til gengæld virker det forebyggende/behandlende på knogleskørhed.

Et præparat med østrogen samt naturligt progesteron er godkendt af FDA (Food and Drug Administration) i USA. Det er dog ikke nået til Europa endnu.

Brug af naturmedicin og kosttilskud

Nogle kvinder vil ikke have hormoner af forskellige årsager. I givet fald kan man forsøge med naturpræparater. Der findes mange præparater, men virkningen er ikke særlig veldokumenteret for alle. Der findes dog nu forsøg med fermenteret soja, som ser ud til at holde. Andre prøver akupunktur eller zoneterapi. Heller ikke her er der videnskabeligt belæg for, at det virker.