Nedsynkning af de kvindelige bækkenorganer (livmoder, skede, blære, tarm)

Hvad er nedsynkning af livmoderen?

De kvindelige organer i bækkenet (livmoder, skede, blære og endetarm) holdes på plads af bækkenbundens bindevæv og muskler. I forbindelse med fødsler og stigende alder, kan bækkenbunden blive slap, og bækkenorganerne falde frem i skeden eller ud af skeden.

Nedsynkningen kan have mange grader, og skillelinjen mellem det normale og det sygelige defineres af kvinden selv. En mindre nedsynkning er tilstede hos næsten alle kvinder efter overgangsalderen, men hovedparten forløber helt uden symptomer eller gener.

Hvorfor får man nedsynkning af bækkenorganerne?

Alle kvinder vil med alderen få en slappere bækkenbund. Tilstanden ses hyppigere hos kvinder, hvis bækkenbund har været belastet af graviditeter og fødsler (specielt store og mange børn), af overvægt, af kronisk hoste, af dårlige vandladningsvaner, af forstoppelse, af manglende træning eller af mangel på østrogen hormon.

Overvægt, graviditeter og kronisk hoste:

Konstant eller anfaldsvis hoste samt belastning af bækkenbunden på grund af overvægt eller graviditet, svækker denne.

Fødsler:

Den belastning af bækkenbunden, som fødslen forårsager svækker bækkenbunden.Specielt mange fødsler, fødsler af store børn og fødsler, kompliceret af store bristninger i bækkenbunden, er risikofaktorer for en svækket bækkenbund.

Dårlige vandladningsvaner og forstoppelse:

Overfyldt blære og endetarm samt stærk pressen i forbindelse med toiletbesøg belaster for- og bagvæg i skeden med risiko for fremfald af skedens forvæg (blæren) eller blærens bagvæg (tarm).

Manglende træning:

Bækkenbundens muskler kan trænes til at kunne holde bækkenorganerne på plads ved bækkenbundstræning (knibeøvelser). Sådanne øvelser bliver der specielt fokuseret på i barselsperioden, men de er vigtige hele livet.

Mangel på østrogen hormon:

Det kvindelige hormon østrogen styrker blodforsyningen til muskler, bindevæv og slimhinder i bækkenet. Så længe kvinden selv producerer østrogen, eller får det som hormontilskud efter overgangsalderen, er der sjældent problemer med nedsynkning. I forbindelse med en eventuel operation for nedsynkning anbefales derfor altid lokalbehandling med østrogen (stikpiller i skeden) før og efter operationen

Hvordan føles nedsynkning af bækkenorganerne?

Der kan være en fornemmelse af fremmedlegeme i skeden, som generer ved bevægelse samt tyngdefornemmelse eller trykkende og pressende fornemmelse i skede eller endetarm. Rygsmerter er også et typisk symptom. Derudover kan der være en frembuling, som er mest udtalt ved stående stilling og bevægelse.

Hvad er symptomerne på nedsynkning af bækkenorganerne?

Selve nedsynkningen er ikke farlig, men symptomerne kan være meget generende. Konstant fornemmelse af ”at noget falder ned og ud” samt gener ved samleje kan være tegn på nedsynkning. I udtalte tilfælde kan skedens for- eller bagvæg, eller livmoderen, være faldet så langt frem, at det kan ses i skedeindgangen, hvilket kan være en skræmmende opdagelse.

Problemer med afføring, vandladning samt urinvejsgener er typiske tegn på nedsunken livmoder. Urinvejsgener kan være:

• utæthed

• problemer med at tømme blæren

• tilbagevendende urinvejsinfektioner

Afføringsgener kan bestå i manglende evne til tømme tarmen med behov for at lette tømningen med en finger i skeden.

Hvordan stilles diagnosen?

Kvinden henvender sig med nedsynkningsfornemmelse, smerter eller symptomer fra blære eller tarm. Diagnosen stilles ved gynækologisk undersøgelse af rn speciallæge. Svulster i det lille bækken som årsag til nedsynkning (æggestokke, livmoder, tarm) skal udelukkes, da disse lidelser i modsætning til nedsynkning kan være ondartede og farlige.

Hvordan behandles nedsynkning af bækkenorganerne?

Behandlingen afhænger af hvad der forårsager nedsynkningen. Behandlingen består almindeligvis af lokal hormonbehandling med østrogen, korrektion af forstoppelse, ændring af vandladningsvaner (blæretræning) og træning af bækkenbunden. Pessarbehandling, hvor en siliconering til støtte for livmoderen lægges op i skeden, kan også forsøges. Der vil stort set altid forsøges behandling før operation, med mindre livmoderen hænger helt ud af skeden, hvilket dog er sjældent.

Nedsynkning kræver i nogle tilfælde operation. Ti procent af alle kvinder bliver opereret for nedsynkning, og hver tredje af de opererede har brug for mere end én operation.

Er der samtidig ufrivillig vandladning, skal dette tages med i overvejelserne om operation og operationstype.

Hvordan foretages operationen?

Operation for nedsynkning kan foretages på forskellige måder, alt efter hvilket organ der er synket ned:

• Det organ, der er sunket ned, ”sys op” nedefra (via skeden). Drejer et sig om blæren opereres på skedens forvæg, drejer det sig om nedsynkning af tarm, opereres på skedens bagvæg, drejer det sig om nedsynkning af livmoderen, kan denne fjernes via skeden.

• Er der tale om en kombination af nedsynkning af blære, tarm og livmoderhals, styrkes for- og bagvæggen i skeden samtidig, og man fjerner eventuelt nederste del af livmoderhalsen.

• Ved ufrivillig vandladning kan urinrøret løftes med en slynge rundt om dette ved en operation i lokalbedøvelse, hvilket kan genoprette evnen til at holde på vandet.

Hvordan forebygger man nedsynkning af bækkenorganerne?

Undgå overvægt, forstoppelse, kronisk hoste og dårlig form er god forebyggelse. At lave bækkenbundsøvelser, hvor man dels bliver bevidst om disse musklers tilstedeværelse og dels om deres funktion, er en anden vigtig faktor. Optræning efter graviditeter og fødsler og god form livet igennem er af stor betydning.

Læs mere: Få inspiration til bækkenbundsøvelser her

En grundig overvejelse og diskussion med fagfolk om hormonbehandling er også væsentlig.

Hvordan ser fremtiden ud?

Som det fremgår, er nedsynkning af bækkenorganer hos kvinder en lidelse, hvor en stor del egenomsorg og egen indsats er påkrævet for eksempel i forbindelse med bækkenbundstræning. Med opmærksomhed på tilstanden og omhu med forebyggelse, kan man selv være med til at øge sin livskvalitet og undgå de ubehagelige gener, som tilstanden, når den er til stede, giver.