Svamp i skeden

Hvad er skedesvamp?

Skedesvamp skyldes i de fleste tilfælde infektion med gærsvampen Candida Albicans. Denne gærsvamp lever naturligt på vores slimhinder og blandt andet i skeden. Når vækstbetingelserne for svampen øges, kan den give anledning til infektion.

Tilstanden er hyppig, idet tre ud af fire kvinder i deres liv oplever mindst en episode med skedesvamp. Halvdelen oplever flere episoder. Hvis en kvinde har fire eller flere episoder om året, taler man om tilbagevendende (recidiverende) infektioner. Disse skyldes ikke fornyet infektion, men aktivering af naturligt forekommende Cancida Abicans eller aktivering af de mere modstandsdygtige arter Candida Glabrata eller Candida Tropicalis.

Hvorfor får man skedesvamp?

De fleste kvinder vil have gærsvampe i skeden uden gener. Det naturlige udflåd fra skeden har lavt pH, da glykogen (sukker) nedbrydes af mælkesyrebakterier til mælkesyre. Denne balance kan forstyrres og svampen vil vokse og give anledning til infektion. Dette kan ske ved følgende tilstande:

• Penicillinbehandling eller anden form for antibiotika, hvor de normale mælkesyrebakterier i skeden fjernes og gærsvampen får bedre mulighed for at vokse.

• Ved svækket almentilstand og nedsat immunforsvar som for eksempel ved kræftsygdomme. Her er kroppens evne til at afvise infektioner svækket og infektioner, herunder svampeinfektioner, kan derfor opstå.

• Behandling med medicin som generelt svækker immunapparatet, som for eksempel prednison-behandling, hvor kroppen har sværere ved at bekæmpe infektioner.

• Kvinder med sukkersyge har forhøjet mængder af sukker i blodet. Dette sukker kan lagres i skedens slimhinde og derved give grundlag for, at en svampeinfektion hyppigere ses hos disse kvinder. Et stort sukkerindtag kan måske også disponere til øget vækst af svampe.

• Hormonelle forandringer (blandt andet ved graviditet) kan bevirke til ændring af slimhinden i skeden, så svampen får bedre vækstbetingelser. Samtidig er immunsystemet undertrykt, så kroppen har sværere ved at bekæmpe infektion. Gentagne svampeinfektioner kan være cyklusbetinget med øget forekomst af svampeinfektioner lige umiddelbart inden menstruation. Der er modstridende resultater med hensyn til p-pillers betydning. Nogle studier har vist øget forekomst af svampeinfektion hos p-pille-brugere, mens andre studier ikke har været i stand til at påvise dette.

• Nogle kvinder oplever gener efter samleje. Skedesvamp er dog ikke generelt en seksuelt overført sygdom. Kvinder, som ikke er seksuelt aktive, kan således også få svamp i skeden.

• Uforklarlige faktorer. Nogle kvinder får tilbagevendende svamp, uden der kan påvises nogen årsag.

Hvad er symptomerne på skedesvamp?

Det mest fremtrædende symptom er kløe og svie i skedeåbningen. Nogle kvinder oplever desuden smerter ved samleje og smerter ved vandladning. Der kan også være udflåd. Symptomerne udvikler sig i løbet af en til to dage.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Diagnosen stilles ved en gynækologisk undersøgelse samt undersøgelse af sekret fra skeden.

Hvordan behandles skedesvamp?

Skedesvamp behandles medicinsk enten med stikpiller eller creme lokalt i skeden eller med en tabletbehandling. Tabletbehandlingen må dog ikke anvendes til gravide.

Hvilken medicin kan anvendes?

Der findes adskillige svampemidler (som også kaldes Azolpræparater). Behandlingseffekten er den samme uanset, hvilket præparat der anvendes, og uanset om det gives lokalt i skeden eller som tablet, der spises.

Lokalbehandling

Behandling lokalt i skeden med creme eller kapsler, der indeholder stoffet Clotrimazol eller Miconaxol.

Tabletbehandling

Tabletbehandling kaldes også for systemisk behandling, er behandling med tabletter som spises og som typisk indeholder stoffet Fluconazol.

Ved de akutte infektioner er engangsbehandling med høj dosis lige så god som 3-dages eller 7-dages behandling. Hos over 80 procent svinder symptomerne ved en enkelt behandling.

Ved gentagne infektioner gives dels en behandling mod den akutte infektion, dels en forebyggende behandling mod gentagne infektioner. Det anbefales, at denne forbyggende behandling gives i 6 måneder. Der gives tabletbehandling med enten Fluconazol 150 mg en gang om måneden eller Itraconazol 200 - 400 mg en gang om måneden.

Vaginale borsyrekapsler, som er gelkapsler fyldt med borsyrepulver, anvendes nogle gange. De indsættes i skeden 2 gange daglig i 2-4 uger.

Se alle præparater nederst i artiklen under ’Medicin som kan anvendes’

Hvad kan man selv gøre?

Kontakt lægen, hvis du ikke tidligere har haft svampeinfektion.

De fleste kvinder, der har haft svamp i skeden, vil ofte kunne genkende symptomerne, hvis de får et nyt udbrud. Man kan da gå på apoteket og få Clotrimazol i combipakning, der indeholder en stikpille og en creme til at smøre udvendigt. Kontakt lægen hvis du er usikker eller har blodigt udflåd.

Tætsiddende trusser af syntetisk materiale eller brug af trussebind frarådes, hvis man har tendens til gentagne infektioner. Samtidig frarådes anvendelse af sæbe, som nedbryder hudens barriere og forskyder pH-balancen i skeden. Behandling med penicillin eller anden antibiotika kan øge risiko for skedesvamp hos nogle kvinder. De fleste kvinder kan dog få antibiotika uden at udvikle symptomer på skedesvamp.

Forebyggende anvendelse af stikpiller, som indeholder mælkebakterier har været anbefalet. Det er dog aldrig dokumenteret, at en sådan forebyggende behandling har effekt. Hvis kvinden har tendens til gentagne infektioner, kan i stedet anbefales Fluconazol 150 mg umiddelbart før og efter antibiotisk behandling.

Udsigt for fremtiden

Tilstanden er ikke farlig, idet svampen ikke kan gå i livmodermunden og derved ikke kan give infektion i æggeledere og æggestokke.

Der er fundet gærsvamp hos omkring halvdelen af mandlige seksualpartnere til kvinder med gentagne infektioner. Behandling af partneren er ikke nødvendig, hvis han ikke har symptomer, og det har således ingen indflydelse på risiko for tilbagevendende infektioner.