Dennis Raahave
Overlæge dr.med, seniorforsker, PhD, speciallæge i kirurgi og mave-tarm sygdomme
Besvaret: 2023-03-31
Svar:
Kære spørger
Du beskriver dine smerter, som forårsaget af galdesten, selv om galdeblæren er fjernet. Det kan godt være tilfældet, da de kan være dannet i den dybe galdegang fra leveren til tarmen. Hvis de blokerer galden, vil urinen vise sig meget mørk, ligesom det hvide i øjnene kan blive gulligt. Imidlertid kan man ikke udelukke, at smerterne kan have andre årsager, især fordi der er foretaget en gastric bypass, der bevirker en omfordeling af nogle tarmstykker.
I første omgang bør man derfor foretage en skanning, der kan vise, om der er galdesten i den dybe galdegang, suppleret med nogle relevante blodprøver.
Venlig hilsen
Dennis Raahave
Dr.med., ph.d.
Speciallæge i kirurgi og mave-tarm kirurgi