Hvad er hepatitis A?
Hepatitis er den latinske betegnelse for leverbetændelse. Hepatitis A skyldes et virus , der kaldes hepatitis A virus. Andre former for smitsom leverbetændelse er hepatitis B og hepatitis C . Hepatitis A virus findes i afføringen hos personer med hepatitis A.
Hvordan smitter hepatitis A?
Smitte med hepatitis A kan overføres gennem mad, vand og andre drikkevarer, der er forurenet af afføring fra en person med hepatitis A. Ved dårlig hygiejne kan smitten ske ved direkte kontakt med en smittet persons afføring. Smitsomheden er størst i perioden lige inden, den smittede får gulsot. Derefter aftager smitsomheden hurtigt, og efter yderligere en uge anses personen ikke længere for smitsom.
Hvor forekommer hepatitis A?
Hepatitis A forekommer særlig hyppigt i de dele af verden, hvor hygiejnen er dårlig. De fleste danskere smittes i forbindelse med udlandsrejser eller ved direkte kontakt med en person med hepatitis A i familien.
Hvilke symptomer er der på hepatitis A?
Tiden fra smitte til sygdomsudbrud (inkubationstiden) er 10 til 40 dage.
De første symptomer er dårlig appetit, madlede, kvalme, muskel- og ledsmerter og feber.
Senere ses gulfarving af hud, slimhinder og det hvide i øjnene (også kaldet gulsot), kitfarvet afføring og mørkfarvet urin.
Derefter plejer den syge hurtigt at få det bedre.
Sygdommen varer samlet to til tre uger, undertiden dog en til to måneder.
Mindre børn har sædvanligvis et meget mildt sygdomsforløb uden gulsot.
Hvad kan man selv gøre for at undgå Hepatitis A?
God hygiejne reducerer risikoen for smitte. Vask eller skræl frugt og grøntsager under ferieophold i lande, hvor de hygiejniske forhold er dårlige. Vær forsigtig med at spise skaldyr, der stammer fra havvand, som kan være forurenet med menneskeafføring.
Hvis et medlem af ens husstand har hepatitis A, tilrådes:
håndvask efter toiletbesøg
hygiejne i forbindelse med madlavning.
at hvert familiemedlem benytter eget håndklæde
at bruge engangshandsker, hvis den syge skal have hjælp til personlig hygiejne
at vasketøj forurenet med afføring vaskes straks eller opbevares i en tillukket pose, indtil det kan vaskes
-
at de medlemmer af husstanden, der ikke er syge, bliver vaccineret mod hepatitis A eller får beskyttende immunglobulin, det vil sige en indsprøjtning med antistoffer, som i en kortere periode, for eksempel tre måneder, kan beskytte mod, at man bliver syg af Hepatitis A
Hvis man har hepatitis A, skal man:
tage den med ro, så længe der er tegn på aktiv leverbetændelse i blodprøverne
lade være med at drikke alkohol, mens der er tegn på leverbetændelse i blodprøverne
spise en sund og varieret kost.
Hvordan stiller lægen diagnosen hepatitis A?
Diagnosen hepatitis A stilles ved en blodprøve, som kan påvise antistoffer mod hepatitis A virus. Sygdommens sværhedsgrad kan vurderes ud fra de såkaldte 'levertal', en blodprøve der viser, i hvor høj grad virus påvirker leveren.
Hvordan behandles hepatitis A?
Der findes ingen medicinsk behandling af hepatitis A. Immunglobulin eller vaccination kan forebygge eller mildne sygdomsforløbet hos personer, der har været udsat for smitte med hepatitis A virus, men som endnu ikke har udviklet symptomer, for eksempel familiemedlemmer til en med hepatitis A.
Vaccination:
Der findes en vaccine mod hepatitis A. Der gives to injektioner med cirka seks måneders mellemrum. Den første vaccination holder i hvert fald et år, sandsynligvis længere- Men der kan dog gå helt op til 9-10 år mellem de to injektioner hvor effekten af den første vaccination kan ”boostes” til at vare i 40 år. Vaccinen giver en beskyttelse på mere end 95 procent mod hepatitis A. Det tilrådes, at man bliver vaccineret, hvis man skal rejse til områder i verden, hvor der er dårlig hygiejne. Det er for eksempel dele af Asien, Sydamerika og Afrika.
Ved korte rejser er immunglobulin et billigere alternativ til vaccination. Der gives kun én indsprøjtning, og virkningen holder i cirka tre måneder. I langt de fleste tilfælde er vaccination at foretrække.
Det er det en god idé at vaccinere selv små børn mod Hepatitis A før rejser til områder med stor hepatitis A risiko, så de ved hjemkomsten ikke smitter videre til pædagoger og andre forældre i børneinstitutionen. Små børn bliver oftest ikke videre syge af Hepatitis A og ofte bliver de heller ikke gule i øjnene og på huden under infektionen. Derfor kan de være smittebærere uden det opdages.
Udsigt for fremtiden
Langt de fleste er fuldstændig raske efter fire til otte uger. Hepatitis A kan ikke udvikle sig til kronisk hepatitis, men meget få patienter (omkring en ud af tusind) udvikler leversvigt og er dermed i risiko for at dø af sygdommen.
Efter overstået sygdom kan man ikke få hepatitis A igen, idet infektion efterlader livslang immunitet, det vil sige at man aldrig får sygdopmmen mere end én gang.