Astma og Graviditet
Op mod 10 procent af alle gravide kvinder i Danmark har astma. Graviditet påvirker ofte graden af ens astma og dermed også kontrollen af astmaen. Nogle gravide vil helst undgå at tage astma-medicin, men det er sikrere at blive behandlet med medicin under graviditeten end at have mange astma-symptomer.
Hvad betyder astmaen for fosteret?
Fosteret er afhængigt af, at der er tilstrækkeligt med ilt i dit blod. Svære astma-anfald kan medføre iltmangel hos fosteret, og det vigtigste mål med behandling af astma i graviditeten er derfor bedst mulig astma-kontrol.
Hvad betyder graviditeten for din astma?
Cirka en 1/3 af gravide med astma oplever forværring i løbet af graviditeten, oftest i 4. til 6. måned og får derfor behov for mere medicin. Det er derfor meget vigtigt, at du er meget opmærksom på, om din astma forværres, når du er gravid.
Du skal specielt være opmærksom på:
Natlige symptomer, også hoste
Hyppigere tilfælde af pibende vejrtrækning
Mere åndenød
Hoste og slim fra lungerne
Større behov for anfaldsmedicin
Hvis du oplever forværring, har du behov for kontrol hos lægen. Også selvom du ikke mærker ændring i symptomerne, er det en god idé at gå hyppigere til lægen, for eksempel hver 4. til 8. uge. Ved kontrollen hos lægen skal du have målt din lungefunktion. Det er også en god idé, hvis du selv kontrollerer din astma ved at måle peak-flow, registrere symptomer og forbrug af anfaldsmedicin.
Hvad betyder astmaen for din graviditet?
Astmatikere med god astma-kontrol har ikke flere komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel end gravide, der ikke har astma. Hvis du inden graviditeten havde hyppige astma-symptomer, skal du være ekstra opmærksom på, om astmaen forværres i graviditeten.
Behandles astma anderledes under graviditet?
Nej, astma behandles ikke anderledes under graviditet. Men generelt bør du som gravid altid rådføre dig med en læge inden brug af medicin.
Er astma-medicinen farlig for fosteret?
Nej, astma-medicin er ikke farlig for fosteret. Undersøgelser viser, at frygten for, at astma-medicinen kan medføre komplikationer og misdannelser hos fosteret, er ubegrundet. Og samtidig ved vi nu, at selv hos gravide med meget svær astma kan tilstrækkelig forebyggende behandling og tæt lægekontakt forebygge komplikationer.
Medicinsk behandling af astma under graviditet
De fleste voksne med astma har behov for fast forebyggende behandling. Målet med behandling af astma – ikke mindst under graviditet – er god astma-kontrol.
God astma-kontrol i graviditeten omfatter:
Ingen dagsymptomer (maksimalt to gange per uge)
Ingen symptomer om natten, inklusiv hoste
Ingen begrænsninger i aktivitetsniveau
Bedst mulig lungefunktion
Ingen – om muligt – akutte forværringer
Mindst mulig risiko for bivirkninger til behandlingen
Så vidt muligt sikre normal udvikling af fosteret
Så vidt muligt sikre fødsel af sundt og velskabt barn
De fleste lægemidler, der anvendes til behandling af astma, inhaleres via en pulverinhalator eller en spray med åndingsbeholder. Det betyder, at medicinen kommer direkte ned i luftvejene, hvor den skal virke, og samtidig kommer kun en meget lille del af medicinen med blodbanen rundt i kroppen. Risikoen for bivirkninger til behandlingen er derfor meget lille.
Anfaldsmedicin/Behovsmedicin (farvekode: blå)
Anfaldsmedicinen virker afslappende på de små muskler omkring luftrørene. Det mærkes ved, at symptomerne lindres/forsvinder, oftest inden for et par minutter. Du skal tage anfaldsmedicinen, hvis du får symptomer, for eksempel åndenød, pibende vejrtrækning eller hoste. Anfaldsmedicinen skal ikke tages i fast daglig dosering. Hvis du har behov for anfaldsmedicin mere end to gange om ugen, bør du kontakte en læge med henblik på at få justeret den forebyggende behandling.
Anfaldsmedicin kan uden problemer anvendes under graviditet og amning.
Forebyggende medicin
Forebyggende astma-medicin skal tages hver dag, også når du føler dig rask og ikke har astma-symptomer. Der findes flere typer af forebyggende astma-medicin:
Inhaleret binyrebarkhormon (farvekode: brun eller orange):
Forebyggende behandling af astma betyder behandling med inhaleret binyrebarkhormon. Inhaleret binyrebarkhormon dæmper irritationstilstanden i luftvejenes slimhinde. Det mærkes ved, at astma-symptomerne aftager – eller forsvinder. Lungefunktion og livskvalitet forbedres, og samtidig bliver risikoen for astma-anfald meget mindre. Inhaleret binyrebarkhormon hjælper ikke ved akutte astma-symmptomer, men er den mest effektive type af lægemidler til forebyggende behandling af astma. I de anbefalede doser har medicinen meget få og oftest ubetydelige bivirkninger. Hyppigst er trøske (svamp) i munden og hæshed. Meget ofte kan disse bivirkninger undgås ved grundig tandbørstning og mundskylning efter hver inhalation af medicinen.
Inhaleret binyrebarkhormon kan uden problemer anvendes under graviditet og amning.
Langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin (farvekode: grøn eller turkis):
Hvis du fortsat ikke har god astma-kontrol trods behandling med inhaleret binyrebarkhormon, kan behandlingen suppleres med langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin. Langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin virker ligesom den blå medicin, men virkningen varer i mindst 12 timer. Medicinen tages morgen og aften – sammen med inhaleret binyrebarkhormon- og har derved effekt hele døgnet.
Når behandling med inhaleret binyrebarkhormon fortsættes, kan langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin anvendes under graviditet, fødsel og amning.
Kombinationspræparater (farvekode: rød eller lilla):
Hvis du har god effekt på astma-kontrollen af inhaleret binyrebarkhormon og langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin, kan behandlingen ændres til en inhalator, der indeholder begge lægemidler. Kombinationspræparaterne er effektive til at opnå god kontrol med astmaen og vælges derfor meget ofte, hvis behandling med inhaleret binyrebarkhormon ikke er tilstrækkelig.
Kombinationspræparater (indeholdende inhaleret binyrebarkhormon og langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin) kan anvendes under graviditet, fødsel og amning.
Leukotrien-antagonister (tabletter):
Leukotrien-antagonister virker både luftvejsudvidende og dæmpende på irritationstilstanden i lungerne. Tabletterne anvendes som supplement til behandling med inhaleret binyrebarkhormon sammen med eller i stedet for den langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin.
Leukotrien-antagonister kan – om nødvendigt – anvendes under graviditet, fødsel og amning
Binyrebarkhomontabletter:
Hvis astma-symptomerne bliver meget alvorlige, kan det være nødvendigt at behandle med binyrebarkhormontabletter, for eksempel prednisolon. Tabletterne gives – så vidt muligt – kortvarigt, for eksempel som en 10-dages ’kur’. En kur med binyrebarkhormontabletter giver sjældent anledning til alvorlige bivirkninger, men der er risiko for psykisk uro, søvnløshed, øget appetit og væskeophobning i kroppen. Langvarig behandling med binyrebarkhormontabletter (måneder) giver muligvis en øget risiko for svangerskabsforgiftning og for tidlig fødsel, men det er vanskeligt at afgøre, om det skyldes behandlingen eller den meget svære astma.
Akutte forværringer i astma hos gravide behandles med en ’kur’ med binyrebarkhormontabletter.
Astma, graviditet og rygning
Tobaksrygning er – også for fosteret – meget sundhedsskadeligt. Når man har astma er der – om muligt – endnu flere gode grunde til ikke at ryge: Rygning medfører dårligere astma-kontrol, inklusiv flere symptomer og større behov for medicin. Desuden er den forebyggende effekt af inhaleret binyrebarkhormon meget dårligere, hvis du samtidig ryger. Passiv rygning har også negativ effekt på symptomer og medicinbehov.
Hvis du ryger, har astma og er gravid, bør du derfor søge hjælp til rygestop, for eksempel hos din læge eller jordemoder.
Astma, fødsel og amning
Gravide med astma kan – som gravide uden astma – føde normalt, da der kun meget sjældent ses astma-anfald i relation til selve fødslen. Amning anbefales – også når mor har astma – og der skal ikke tages særlige forholdsregler.