Definition |
KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - var det man tidligere kaldte for rygerlunger. Det er en tilstand, der er defineret ved kronisk bronkitis og emfysem (udvidelse af lungevævet). Tilstanden skyldes langt overvejende rygning (over 90 procent af patienter er rygere), men kan også være erhvervsbetinget eller arvelig. KOL inddeles i 4 stadier, fra let til meget svær. |
|
|
KOL i stadium 1 og 2 (mild og moderat KOL), bliver udredt og behandlet i almen praksis. KOL i stadium 3 og 4 (svær og meget svær KOL) kan henvises til lungemedicinsk afdeling på sygehuset. (I det følgende vil alene være omtalt det forløb, som foregår på sygehuset). |
|
Skade/ symptomer, som får personen til at søge læge |
Primær udredning/vurdering foregår via egen læge. Symptomerne er vedvarende hoste og vejrtræknings- besvær. Andre mere alvorlige symptomer, som vægttab og faldende almentilstand (man har det skidt), kan dog også ses som første symptom. |
Læge |
|
Som udgangspunkt udredes og behandles patienter via egen læge, og kun i tilfælde med uafklaret vejrtræknings- besvær eller svær KOL henvises til sygehus. |
|
Klinisk diagnose |
Diagnosticering og gradering af KOL gøres på baggrund af følgende undersøgelser: |
|
|
Lungefunktions- undersøgelse (spirometri), røntgen af lungerne samt måling af iltindhold i blodet (eventuelt med arterieblodprøve). |
|
|
I tillæg er det vigtigt at kende tobaks-, erhvervs- og medicinhistorie på patienten. |
|
Undersøgelser på sygehuset |
Lungefunktions- undersøgelse (hvis ikke udført via egen læge). |
Læge/ sygeplejerske |
|
Udvidet lungefunktions- undersøgelse med reversibilitetstest, hvilket vil sige, at man udfører undersøgelsen før- og efter indgivelsen af medicin der udvider luftvejene. |
|
|
Pulsoxymetri med måling af iltningen i blodet. |
|
|
Blodprøve fra en arterie (arteriepunktur) til laboratorieanalyse af iltmætning samt kuldioxidindhold i blodet. |
|
|
Gangtest og gennemgang af inhalationsteknik. |
|
Patientinformation |
Behandling og håndtering af KOL er i høj grad et spørgsmål om patient- inddragelse. Der er vigtigt, at patienten får en grundlæggende forståelse for sygdommens karakter. Som oftest vil dette blive prioriteret meget højt, så man kan etablere de ikke-medicinske tiltag , som har betydning for behandlingen (se herunder). |
Læge/ sygeplejerske |
|
Rygestop, motion og træning (herunder fysioterapi), kostvaner og KOL-skole er tiltag, der vil bliver etableret gennem ambulatoriet på sygehuset. Hertil kommer naturligvis medicinsk behandling. |
|
Medicinsk behandling |
Behandlingen etableres trinvist; Stadie I : Luftvejsudvidende inhalationsbehandling ved behov/anfald (Beta2-agonist) Stadie II : Beta2-agonister som fast behandling 4-6 gange dagligt. Eventuelt tillæg af langtidsvirkende Beta2-agonist. Stadie III : Inhalationssteroid Stadie IV : Eventuelt hjemme- iltbehandling. |
Læge |
Opfølgning |
Patienter med KOL bør kontrolleres hos egen læge/ ambulatorium mindst 2 og gerne 4 gange årligt. Der bør udføres lungefunktions- undersøgelse mindst 1 - og gerne 2 - gange årligt. |
Læge |
Anvendte forkortelser: |
|
----- |
Kronisk bronkitis |
Hoste med slim i mere end 3 måneder i 2 på hinanden følgende år |
Emfysem |
Udvidelse af lungerne som følge af, at det elastiske væv i lungevævet går til grunde. |
Spirometri |
Undersøgelse af lungefunktionen med en maskine, der måler hvor meget og hvor hurtigt man kan tømme lungerne for luft. |
Pulsoximetri |
Undersøgelse, hvor man gennem huden på en fingerspids kan måle indholdet af ilt i blodet. En enkel og non-invasiv undersøgelse, som dog ikke er 100% sikker (hvorfor man også benytter sig af arterieblodprøve). |