Rygere har større risiko for at falde om af en blodprop end ikke-rygere. Derfor er det en god idé at lægge tobakken på hylden. En ekstra motivation til at blive fra smøgerne som hjertepatient er, at sexlivet ofte forbedres betydeligt.
Hjerte-karsygdomme
Blodprop i hjertet, hjerneblødning og andre hjerte-karsygdomme koster hvert år cirka 15.000 danskere livet. Hjerte-karsygdomme er de væsentligste årsager til død og sygelighed i den danske befolkning. En tredjedel af disse dødsfald skyldes tobaksrygning.
Sammen med tobaksrygning udgør sukkersyge, forhøjet blodtryk og højt kolesterol de fire vigtigste risikofaktorer for hjertekarsygdomme. Det skyldes, at alle fire faktorer øger risikoen for åreforkalkning dramatisk. Størstedelen af de patienter, som får blodprop i hjertet før deres 50 års fødselsdag, er rygere. Overvægt og manglende fysisk aktivitet er også risikofaktorer for åreforkalkningssygdom.
Dårlig iltforsyning
Hjertepatienter, som har smerter i brystet ved anstrengelse, har også meget at vinde ved rygestop. Årsagen til smerten er, at hjertemuskelen under anstrengelse får for lidt blod - og dermed for lidt ilt til at udføre sit arbejde: Nemlig at pumpe blodet ud i kroppen, så muskler og organer kan fungere.
Blodet transporterer ilt rundt i kroppen, ved at ilten binder sig til de røde blodlegemer i blodet. Hos storrygeren er cirka otte procent af blodlegemerne 'optaget' af den giftige luftart kulilte. Det efterlader færre 'transportpladser' til ilten. Kulilten binder flere hundrede gange lettere til de røde blodlegemer end ilten og udkonkurrerer derved let ilten. Dertil kommer, at kulilten får de røde blodlegemer til at binde ilten stærkere end normalt. Det gør, at blodlegemerne har sværere ved at afgive ilt til de væv i kroppen, som behøver det.
Endelig virker kulilte en lille smule hæmmende på hjertemuskelens pumpefunktion. Hjertepatienter, som stadig ryger, får derfor en ekstra dårlig ilt-forsyning til hjertemuskelen, som tilmed pumper dårligere. Herved får hjertepatienten lettere ondt i brystet ved anstrengelse. Så den bedste løsning er at holde op med at ryge.
Sexlivet kan kompensere
Mange hjertepatienter oplever næsten øjeblikkelig bedring, når de holder op med at ryge. De behøver ikke længere bruge så meget hjertemedicin, og de kan bedre klare fysisk anstrengelse. De fleste oplever, at de får bedre livskvalitet. En af de ting, der betyder meget, er, at hjertepatienten nu kan gennemføre et samleje uden at opleve forstyrrende brystsmerter.
Årsagen til, at samlivet nu fungerer bedre, skyldes, at hjertets ilt-forsyning allerede i det første døgn efter rygestop øges ganske betydeligt. Netop sådan en oplevelse af et bedre samliv kan medvirke til, at hjertepatienten hurtigere kommer sig over savnet af cigaretterne.
Medicin påvirkes af røg
Forhøjet blodtryk er en vigtig risikofaktor for åreforkalkning og dermed hjerte-karsygdomme. Ofte behandles det forhøjede blodtryk med medicin, men hvis man stadig ryger, er pengene til piller givet dårligt ud. En person, som ryger og har forhøjet blodtryk, nedsætter kun sin risiko for hjerte-karsygdomme en lille smule ved at tage blodtryksnedsættende medicin. Kun hvis personen også holder op med at ryge, er der noget reelt at vinde ved at få blodtrykket ned med medicin.
Tobaksrygning svarer i risiko til at blodtrykket sættes op med 40 mm Hg. Et rygestop vil for patienten med forhøjet blodtryk vil derfor svare til at sætte blodtrykket ned med 40 mm. Til sammenligning kan det nævnes, at det ofte kræver flere forskellige blodtrykslægemidler at nedsætte blodtrykket med bare 20 mm Hg.
Læs mere om blodtryksmåling og -værdier her
Hasardspil med helbredet
Både sukkersyge og rygning øger risikoen for åreforkalkning. Kombinationen af de to er det rene hasardspil med helbredet. Sukkersyge-patienter, der ryger, har en betydeligt øget risiko for at få sukkersyge-nyrer, som er en frygtet komplikation til sukkersyge, og som ofte ender med dialyse og nyretransplantation. Risikoen for sukkersyge-nyrer hænger direkte sammen med hvor meget, og hvor længe man har røget.
En anden frygtet komplikation til sukkersyge er dårlig blodforsyning til benene, som kan ende med koldbrand og amputation. Stort set alle sukkersygepatienter, som er yngre end 60 år og får amputeret et ben, er rygere. Sukkersygepatienten har derfor - ligesom patienten med forhøjet blodtryk - en særlig god grund til at lægge cigaretterne på hylden.