Risikoen for infektioner er generelt større hos rygere, og sygedagene kan undgås ved, at smøgerne kvittes. Men det er ikke kun rygeren, det går ud over. Børn, der udsættes for passiv rygning, har langt oftere lungebetændelse, halsbetændelse og mellemørebetændelse end børn fra et røgfrit miljø.
Rygere har flere sygedage end ikke-rygere, blandt andet fordi rygere lettere får infektioner. Det sker, fordi tobaksrygning hæmmer kroppens evne til at bekæmpe infektionssygdomme, så forsvaret mod bakterier og virus er svækket.
Rygere over 50 år har i gennemsnit cirka dobbelt så mange sygedage som jævnaldrende ikke rygere. Det skyldes ikke kun hyppigere infektionssygdomme men også at de andre rygerelaterede sygdomme, blandt andet hjertekarsygdomme og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), som begynder at vise sig i denne aldersgruppe.
Røg giver mange sygedage
Tobakken hæmmer immunsystemet på mange niveauer. Livstruende lungebetændelse med bakterier i blodet (blodforgiftning) er fire gange hyppigere blandt rygere. Almindelig lungebetændelse er også hyppigere blandt rygere, især hos rygere med KOL. Rygere er også ekstra sårbare over for betændelse i sår - især hvis de også samtidig har sukkersyge og/eller åreforkalkning.
Alle påvirkes
Også børn, som vokser op i et hjem, hvor en eller begge forældre ryger, har en klar øget risiko for infektionssygdomme i barnealderen. Det drejer sig om lungebetændelse, halsbetændelse, bronkitis og mellemørebetændelse.
Flere infektioner
Som hovedregel er hyppigheden af de ovennævnte infektionssygdomme øget med 50 procent hos et barn, som udsættes for røg. Hvis forældrene holder op med at ryge, nedsættes risikoen for, at deres børn får infektionssygdomme. Men det er ikke kun børn, der påvirkes. Ifølge en undersøgelse har voksne, der udsættes for passiv rygning, også en øget risiko for blodforgiftning og alvorlig lungebetændelse.
Endelig tyder undersøgelser på, at vaccinationer er mindre effektive hos rygere, blandt andet vaccination mod leverbetændelse.