Hvad er godartet forstørrelse af prostata (blærehalskirtlen)?
Prostata (blærehalskirtlen) er en kirtel på størrelse med en kastanje. Kirtlen findes kun hos mænd og er placeret under urinblæren og omkranser den øverste del af urinrøret. Kirtlen danner sædvæske, som ved udløsning blandes med sæden fra testiklerne.
-
Hos de fleste mænd vokser kirtlen livet igennem, hvilket med tiden ofte ender med vandladningsbesvær, fordi den forstørrede kirtel klemmer på urinrøret.
-
Denne vækst er i sig selv ufarlig, og tilstanden kaldes også godartet forstørrelse af blærehalskirtlen.
Hvilke symptomer er typiske ved forstørrelse af prostata (blærehalskirtel)?
Symptomer på afklemning af urinrøret:
-
Besvær med at få startet vandladningen, selv om man føler trangen til at tømme blæren – vandladningen kan i svære tilfælde helt låse.
-
Slap urinstråle - må presse på med bugmusklen.
-
Afbrudt vandladning, således at man bruger flere forsøg på at tømme blæren
-
Fornemmelse af, at blæren ikke bliver helt tømt ved vandladningen.
-
Efterdryp af urin efter vandladningen.
Symptomer på irriteret urinblære:
-
Hyppige, ofte små, vandladninger - både om dagen og om natten.
-
Vandladningstrangen kan opstå pludseligt og være så stærk, at man ikke når på toilettet (urininkontinens).
-
Svie eller smerter ved vandladning.
Det er meget forskelligt, hvilke symptomer man får, og symptomerne kan også variere hos den enkelte.
Det er vigtigt at understrege, at disse symptomer ikke kun ses ved godartet forstørret blærehalskirtel. Symptomerne kan ses ved en række andre sygdomme. Man bør derfor blive undersøgt af sin læge, hvis man har vandladningsproblemer
Kan der komme andre problemer til?
Hos nogle kan der komme andre problemer til sygdommen. Man taler om, at der tilstøder komplikationer til den godartede forstørrelse af prostata.
-
Vandladningen kan pludselig gå helt i stå. Tilstanden er meget smertefuld og kræver hurtig behandling, blandt andet for at undgå nyreskade.
-
Hos andre bliver blæretømningen langsomt dårligere og dårligere, således at der står mere og mere urin tilbage i blæren efter vandlandingen.
Disse to tilstande kaldes urin-retention. Ved dårlig blæretømning får man blærebetændelser og eventuel udvikling af sten i blæren.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Den praktiserende læge, kan ofte stille diagnosen ved hjælp af nogle få undersøgelser:
-
Man skal ofte udfylde et symptomspørgeskema, hvorfra lægen får et indtryk af, hvilke symptomer, der er tale om, og hvor meget disse generer én.
-
Ofte skal man også udfylde et vandladningsskema, hvor man i 3 døgn registrerer, hvornår og hvor meget man har vandlanding samt hvornår og hvor meget væske, man indtager.
-
Lægen kan føle på blærehalskirtlen med en finger i endetarmen og bedømme, om kirtlen er forstørret.
-
Herudover vil der som regel blive lavet en undersøgelse af urinen, som kan afsløre betændelse, blod og diabetes. Nyrefunktionen undersøges ved hjælp af en blodprøve. Hvis prostata føles hård og syg, vil lægen tage en blodprøve (prostata specifikt antigen (PSA)) med henblik på, om der kunne være tale om kræft i prostata.
Hvis der er behov for yderligere undersøgelser, vil de som regel blive foretaget ved en speciallæge, hvor man kan lave egentlige undersøgelser af vandladningsfunktionen. Blandt andet bedømmes urinstrålens hastighed ved, at man lader vandet i en tragt. . Ved en ultralydsscanning af urinblæren kan det bedømmes om blæren tømmes ved vandladningen. Yderligere vandladningsundersøgelser, røntgen-, CT-skannings- samt ultralydsundersøgelser og blodprøver kan komme på tale.
Læs mere:
Hvordan behandles godartet forstørrelse af blærehalskirtlen?
Der findes i dag flere måder at behandle godartet forstørrelse af blærehalskirtlen. Overordnet kan siges følgende:
-
Der er kun behov for behandling, hvis éns vandladningssymptomer er så generende, at man selv finder behov for behandling. Dette gælder dog ikke, hvis man har komplikationer (primært nyrefunktionspåvirkning) til sygdommen, idet de bør behandles uanset graden af vandladningssymptomer.
-
De forskellige behandlinger har alle fordele og ulemper, og valget af behandlingsform for den enkelte træffes derfor i fællesskab mellem én selv og lægen.
Se tiden an (Watchfull waiting)
Hvis der kun er få og ikke særligt generende symptomer, kan man vælge blot at se tiden an uden behandling. Lægen kan oplyse om, hvilke tegn til forværring, man skal være opmærksom på.
Medicinsk behandling af forstørret prostata?
Medicinsk behandling kan anvendes, såfremt der ikke er betydelige komplikationer til sygdommen (for eksempel nyrepåvirkning, blæresten eller tilbagevendende blærebetændelse). Der anvendes typisk to typer medicin;
1) alfablokkere, som medfører at de små muskelceller i blærehalsen og prostata afslappes, så afklemningen af urinrøret aftager. Virkningen indtræder indenfor dage til uger.
2) 5-alfa-reduktase-hæmmere, som hæmmer væksten af prostata og tilmed skrumpe prostata med en tredjedel, hvorved presset på urinrøret aftager. Skrumpningen tager tid og effekten indtræder typisk efter omkring tre måneder.
Det er for begge behandlinger gældende, at virkningen ophører, hvis man holder op med at tage medicinen. Man kan i dag også få en tredje form for medicin, PDE-5-hæmmere, også kendt for behandling af rejsningsbesvær. Tages medicinen dagligt i lav dosis, vil den, udover at afhjælpe rejsningsbesvær, give afslapning af den glatte muskulatur i blærehalsen og prostata.
Udover disse medicinske behandlinger findes en række forskellige former for naturmedicin på håndkøbsmarkedet. Produkterne indeholder planteudtræk af savpalme.
I modsætning til naturlægemidler kan man ikke være sikker på, hvad diverse kosttilskud og urteprodukter indeholder, og derfor anbefales disse præparater generelt ikke.
Hvilke operationer tilbydes ved godartet forstørrelse af blærehalskirtlen?
Ved operation på prostata fjernes det forstørrede kirtelvæv.
-
TUR-P : Den mest almindelige og meget effektive operation foretages som en kikkertoperation gennem urinrøret, hvor den forvoksede del af prostatavævet skrælles væk (Trans-Urethral Resektion af Prostata). Denne operation udføres i dag på dagkirurgiske afsnit og således uden indlæggelse. Man går hjem med et kateter i blæren, indtil blødningen efter et par dage ophører.
Andre nyere operationstyper udgøres af:
-
Laser-vaporisation : Ved hjælp af laserenergi fjernes en del af prostatavævet ved fordampning. Behandlingen udføres igennem urinrøret via en kikkert under bedøvelse. Denne behandling indebærer meget beskeden blødning, og kateteret kan fjernes få timer efter operationen.
-
Elektrovaporisation : Med en særlig bipolær elektrode (Mushroom) som indføres gennem urinrøret opvarmes vævet så det fordamper. I forhold til laser-vaporizationen fjernes der mere væv, men der er samtidig en lidt større risiko for blødning.
-
Hvis blærehalskirtlen kun er lidt forstørret, kan det nogle gange være tilstrækkeligt at lægge et snit ned gennem blærehalskirtlen uden at fjerne noget væv og derved skabe bedre plads i urinrøret.
-
Hvis blærehalskirtlen er meget stor, kan det være nødvendigt at operere gennem maveskindet - denne operationsform er dog sjælden i dag og udføres nogle steder med såkaldt robot.
Operation er den mest effektive behandling, der findes i dag. De fleste patienter mærker et gavnligt resultat, og forbedring af symptomerne er mere udtalt efter operation end med medicinsk behandling.
Operation er dog også den behandlingsform, hvor der er størst risiko for, at der tilstøder komplikationer.
Komplikationer
De mest almindelige komplikationer til operationerne er:
-
Bagudrettet sædafgang, hvilket vil sige, at sæden ved sædafgang ikke skydes ud gennem urinrøret, men op i urinblæren. Sæden kommer ud ved efterfølgende vandladning. Dette vil cirka 75 procent udvikle efter operationen.
-
Meget få (mindre end 1 procent risikerer varige problemer med at holde på vandet efter operationen, fordi urinrørets lukkemuskel bliver beskadiget under indgrebet
-
Få udvikler efter operationen en forsnævring i urinrøret på grund af arvævsdannelse. Dette vil oftest nødvendiggøre en yderligere mindre operation.
-
Enhver operation på en ældre mand kan medføre rejsningsproblemer.
Effekt og holdbarheden af operationen er god. Da hele blærehalskirtlen ikke fjernes, kan nogle dog med tiden få behov for en ny operation. Efter 10 år vil cirka 1-2 ud af 10 have fået en ny operation, mens 8-9 stadig har et godt resultat.
Læs mere: Kirurgisk behandling af godartet forstørrelse af prostata
Findes der andre, mere skånsomme, operative behandlinger?
Metoderne anvendes ikke alle steder i Danmark.
Termoterapi: Ved hjælp af mikrobølger, laserlys eller radiobølger opvarmes prostatavævet til mere end 45 grader Celsius. Herved dør en del af cellerne i prostata. Behandlingerne udføres igennem urinrøret enten via specielle kateter eller via en kikkert. Der fjernes ikke væv under operationen, men blærehalskirtlen vil mindskes i løbet af de første måneder efter behandlingen. Det er karakteristisk for termoterapimetoderne, at man ofte skal bære kateter i én til to uger efter operationen, og at nogle patienter oplever en del irritationssymptomer i de første uger. Yderligere indtræder effekten af behandlingen hos de fleste først efter seks til 12 uger, mens effekten af den traditionelle operation oftest indtræder inden for de første fire uger efter operationen.
Laser-resektion: Ved hjælp af laserenergi fjernes en del af prostatavævet. Laserlyset anvendes til skære kirtelvævet væk med. Behandlingen udføres igennem urinrøret via en kikkert.
Stents: Man skaber passage ved at oplægge et kort rør, der hvor kirtlen afklemmer urinrøret. Stenten skal udskiftes med mellemrum. Behandlingen tilrådes primært patienter, som ikke kan tåle en almindelig operation, samt til patienter med urinretention, dvs. patienter, der ikke kan tømme blæren.
Embolisering af prostata: er en ny metode, hvor man med små kunstige ”blodpropper” lukker for dele af blodforsyningen til prostata, som derved dør og skrumper. Behandling tilbydes i forsøg enkelte steder i landet.
Er kateterbehandling en mulighed?
Hos nogle med urinretention kan det blive nødvendigt at behandle med permanent kateter, såfremt man ikke kan tåle en operation. Man kan få et permanent kateter enten gennem urinrøret eller gennem maveskindet. Med permanent kateter har man større risiko for at få blærebetændelse. Et alternativ er, at man selv lærer at tømme blæren med et engangskateter. Man slipper herved for at have et kateter liggende hele tiden, idet kateteret fjernes, når blæren er tømt.