Hvad sker der ved det første besøg hos den praktiserende læge?
Når man henvender sig til lægen med vandladningsproblemer, vil lægen typisk spørge til symptomer, eventuelt lave en urinundersøgelse og føle på blærehalskirtlen (prostata) gennem endetarmen.
Man sendes hjem med to skemaer til udfyldelse:
Skema 1: Dansk Prostata Symptom Score (DAN PSS)
Symptom-scoringsskemaet tager udgangspunkt i symptomer, som er forbundet med vandladningsproblemer og i hvilken grad det generer. Skal man for eksempel op tre gange om natten, men hurtigt falder i søvn, er det måske kun lidt generende, men kan man ikke falde i søvn, og skal på arbejde dagen efter, kan det være meget generende.
I spørgeskemaet vil man i de første fire spørgsmål blive spurgt om de symptomer, der er knyttet til afklemningen af urinrøret – de ”obstruktive” symptomer:
-
vente på vandladningen
-
slap stråle
-
dårlig blæretømning
-
behov for at presse.
De næste spørgsmål handler om de blærerelaterede ”irritative” symptomer:
-
Hvor mange gange man skal lade vandet?
-
Er vandladningstrangen bydende (pludselig og stærk)?
-
Svier det under vandladningen??
De sidste spørgsmål handler om problemer med at holde på vandet:
-
efterdryp
-
ufrivillig vandladning
Når man udfylder skemaet, skal man beskrive tilstanden indenfor de sidste to uger. Hvis man har haft en urinvejsinfektion (som kan give mange irritative symptomer) indenfor de sidste 14 dage, skal man ikke rapportere efter de sidste to uger, men enten vente eller bruge ugerne før infektionen.
Når man har udfyldt skemaet ganger man scoren fra symptomet med genen og lægger alle scorene sammen. Hvis man scorer mindre en 18 er der sjældent behov for operation. Hvis man scorer 18-30 er der muligvis grund til behandling og hvis man scorer over 30 er der tvingende behov, men det er ikke kun symptomscoren, der afgør, om der er behov for behandling. Skemaet kan også anvendes til at følge en behandlingseffekt.
Skema 2: Væske- vandladningskema
Det andet skema er et væske-vandladningsskema (VVS), som er et godt instrument til at vurdere, om der er problemer med blærens funktion, og om drikkevanerne er hensigtsmæssige.
Det er vigtigt at instruktioner på skemaet bliver fulgt nøje. Man skal registrere alt sit væskeindtag, og man skal måle urinmængden i et målebæger.
Hvilke undersøgelser vil blive foretaget hos den praktiserende læge?
Når man kommer til lægen med skemaerne, vil lægen typisk foretage følgende undersøgelser:
Undersøgelse af blærehalskirtlen (prostata)
Lægen undersøger blærehalskirtlen ved at føre en finger ind i endetarmen og føle på kirtlen. Når lægen trykker på prostata, kan man opleve vandladningstrang, hvilket er helt normalt. Lægen kan som regel føle om prostata er forstørret, om den er øm (betændt), om der er hårde områder (som tegn på forkalkninger eller kræft). Lægen undersøger også resten af endetarmen for, om der er noget unormalt.
Urinprøve
Derudover undersøger lægen en friskladt urinprøve ved hjælp af en stix med henblik på at undersøge for:
- protein (som kan være tegn på nyresygdom)
-
blod (som ikke kan ses med det blotte øje – som tegn på sten eller andre problemer i urinvejene)
-
sukker (som tegn på sukkersyge)
-
hvide blodlegemer og nitrit (som kan tyde på infektion)
-
pH (for at undersøge urinens surhedsgrad).
Resultatet kommer med det samme. Hvis der er tegn på infektion, vil nogle læger lave en mikroskopi af urinen, hvor man kan se, hvilke bakterier der er i urinen. Det mest almindelige er at lægen laver en ”dyrkning” for bakterier og en ”resistensbestemmelse” over for de mest almindelige antibiotika. Der kan være usikkerhed på resultatet af stiksen, som måske skal gentages ved en ny konsultation.
Blodprøve (måling af kreatinin og PSA)
Lægen vil også tage en blodprøve, hvor man måler kreatinin (som mål for nyrefunktion), og PSA
Hvis lægen føler prostata mistænkelig for kræft, anbefales der udført en PSA blodprøvetest – ellers normalvis ikke. PSA betyder Prostata Specifikt Antigen og er et normalt forekommende enzym, som kun produceres i prostataceller. PSA skal virke i sædvæsken. Når sæden lige er kommet ud er det først en klæbrig, hvidlig væske (for at den kan hænge fast på livmoderhalsen, men når den ligger forandres den så den bliver glasklar og mindre tyktflydende – så spermatozoerne kan svømme mere uhindret. Det er PSA som laver denne omdannelse.
Alle prostataceller producerer PSA, men der er forskel på, hvor meget der kommer over i blodet. det afhænger af cellernes ”tilstand”. Hvis der for eksempel har været en blærebetændelse , vil PSA stige i blodet, fordi prostatacellerne bliver mere ”utætte”. Hvis der er mange prostataceller (som ved forstørret prostata) vil PSA også stige i blodet. Prostatakræftceller producerer mere PSA og er mere utætte end normale prostataceller. Når der er prostatakræft vil PSA derfor være forhøjet. Der er indført aldersspecifikke grænser for PSA for henvisning til speciallæge i urologi. Det er ganske små mængder af PSA som kommer over i blodet – ng/ml betyder 1 milliardte del af et gram i 1 ml (se tabel 1 nedenfor).
Det er vigtigt at understrege, at PSA ikke er en specifik kræftmarkør, og at der skal gå mindst en måned efter en urinvejsinfektion eller urinretention, før man kan vurdere PSA-niveauet.