Alle mænd kan opleve problemer med rejsning, men hvis du oplever det gennem længere tid, bør du søge læge for at få behandling. Det kan være tegn på sygdom eller have andre årsager.
Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark".
Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af
"danmark".
Læs mere på
sygeforsikring.dk.
Hvis du ikke kan få rejsning, eller din rejsning hurtigt falder, selvom du bliver seksuelt stimuleret, kan det være svært at gennemføre et samleje. Alle mænd kan af og til have rejsningsproblemer, men hvis det står på, hver gang du har sex og i mere end et par måneder, er der grund til at søge læge og blive undersøgt. Sådan lyder det fra Anette Højer Mikkelsen, der er sygeplejerske, Cand.cur. og specialist i sexologisk rådgivning på Sexologisk Center og Center for Kønsidentitet, Aalborg Universitetshospital.
Anette Højer Mikkelsen peger på, at der ofte er flere årsager til længerevarende rejsningsproblemer, som også kaldes impotens:
- Der kan være fysiske, psykiske, relationelle (problemer i parforholdet) og kulturelle årsager. Det er typisk et samspil mellem flere af disse årsager, der er forklaring på rejsningsproblemer.
Så mange mænd har rejsningsproblemer:
15-34 år: 2 %
35-44 år: 3 %
45-54 år: 9 %
55-64 år: 9 %
65-74 år: 19 %
over 75 år: 29 %
Kilde: Projekt SEXUS 2019
Fysiske årsager
Evnen til at få penis stiv nok og/eller opretholde en rejsning falder naturligt med alderen. Det antages, at 20-25 % af mænd over 65 år har rejsningsproblemer. Men det behøver ikke have noget med alder at gøre. Forklaringen kan hænge sammen med skader på kroppen – f.eks. rygmarvsskader – eller kroniske sygdomme som diabetes. Mellem 30 % og 50 % med diabetes oplever problemer med at få rejsning.
Hjerte-kar-sygdomme, som f.eks. blodprop i hjertet eller åreforkalkning, kan føre til rejsningsproblemer. Det samme gælder neurologiske sygdomme, f.eks. sklerose, hjerneblødninger eller blodprop i hjernen. Også stofskiftesygdomme kan påvirke evnen til rejsning.
Kræft er en af de sygdomme, hvor det især er behandlingen af kræft, som kan have indvirkning.
- Nogle af de stoffer, der er i kemoterapi, kan påvirke nervebaner af betydning for rejsningsevnen. Strålebehandlinger rammer også andet væv end kræftcellerne, nervebaner og blodkar, så rejsningsevnen påvirkes. Hvis du er blevet opereret for kræft – især i bækkenorganer som prostata, blære eller endetarm – påvirkes nervebanerne ofte, og det kan gå ud over rejsningen, siger Anette Højer Mikkelsen.
En bivirkning ved flere former for medicin er rejsningsproblemer. Det gælder f.eks. nogle former for blodtryksmedicin og psykofarmaka (f.eks. mod depression).
Livsstil spiller en rolle
Tobak og cannabis indeholder stoffer, der får blodårerne til at trække sig sammen. Det betyder, at der er mindre blod til svulmelegemerne i penis, så rejsningsevnen kan sættes ud af spil. For meget alkohol og brug af anabole steroider har også betydning.
En anden vigtig faktor er overvægt. Især fedt på maven kan have negativ indflydelse på evnen til at få rejsning.
- Når mænd har fedt koncentreret på maven, omdannes deres mandlige kønshormon testosteron i fedtvævet til kvindelige kønshormoner. Jo mere fedtvæv manden har, desto mindre gavn har han af testosteron. Dette kønshormon har blandt andet indvirkning på lysten til sex og rejsningsevnen, siger Anette Højer Mikkelsen.
Som mand kan man mangle testosteron af andre årsager end overvægt. Det kan f.eks. skyldes hormonelt betingede sygdomme.
- Hvis du mangler testosteron, vil du typisk også have andre symptomer i form af søvnbesvær, natlige hedeture og problemer med at koncentrere dig.
Psykiske årsager
Manglende sexlyst som årsag til rejsningsproblemer kan dog også skyldes, at du oplever en belastende periode i livet, der gør, at du ikke har overskud til sex. Psykiske sygdomme som angst, stress og depression kan også spille en rolle.
- Når du har symptomer på stress, er det sympatiske nervesystem overaktiveret.* Det kan betyde, at du ikke kan slappe af i de muskler, der sidder omkring blodårerne i penis. Blodårerne trækker sig sammen i penis, og dermed kommer der ikke nok blod i svulmelegemerne til at skabe en rejsning.
Anette Højer Mikkelsen peger også på, at lavt selvværd og lav selvtillid generelt set kan påvirke evnen til at få rejsning, og omvendt kan rejsningsproblemer føre til lavt selvværd og lav selvtillid. Det kan dermed blive en ond cirkel, som kan være svær at komme ud af, medmindre man får hjælp fra en fagperson. I sit arbejde møder Anette Højer Mikkelsen også mænd, der har en negativ kropsopfattelse, hvor den manglende tilfredshed med kroppen gør det svært at få rejsning. Nogle mænd er nervøse i starten af parforholdet og får præstationsangst, når de skal have sex.
Andre psykiske forklaringer på rejsningsproblemer kan være, at manden har været udsat for seksuelle overgreb i barndom eller voksenliv.
Problemer i parforholdet
Det kan påvirke sexlysten og rejsning, hvis du ikke trives i dit parforhold.
- I har måske dårlig kommunikation og mange konflikter – f.eks. om fordelingen af praktiske opgaver i jeres fælles hjem. Måske fylder arbejde eller fritidsinteresser så meget, at der ikke er overskud til kærestetid. Hvis den følelsesmæssige intimitet mangler, dvs. at en af jer eller begge ikke oplever, at behovet for nærhed, tryghed og anerkendelse bliver mødt, kan det påvirke sexlysten negativt, siger Anette Højer Mikkelsen.
Kulturelle årsager
- Vores opvækst har betydning for opfattelsen af sex. Hvis du er vokset op i et hjem, hvor sex var tabu, kan du forbinde sex med noget syndigt, og dermed opleve skyld og skam, der gør det svært at få rejsning og nyde det seksuelle, siger Anette Højer Mikkelsen.
Nogle mennesker har en urealistisk forestilling om, hvordan sex skal være, evt. fordi de har set meget porno. Det kan skabe præstationsangst, der kan gå ud over rejsningsevnen.
Behandling af rejsningsproblemer
Hvilken behandling, der kan sættes i værk, afhænger af årsagerne til rejsningsproblemerne. Det er derfor vigtigt at få afdækket, hvad problemerne bunder i.
Behandling ved fysiske årsager:
Rejsningsproblemer kan behandles medicinsk med PDE5-hæmmere, der tages som tabletter for at styrke rejsningsevnen. De må dog ikke bruges, hvis du i forvejen tager nitrat-præparater som for eksempel nitroglycerinspray, fordi der kan opstå alvorligt blodtryksfald. Et alternativ til tabletterne er medicin, som du fører op i urinrøret via et lille tyndt rør. Denne medicin kan bruges, selvom du i forvejen tager nitrat-præparater.
Hvis ikke denne behandling virker, kan du lære at bruge indsprøjtninger i din penis hos din læge eller på en sexologisk klinik, så du kan bruge det hjemme, før du skal have sex. Indsprøjtningerne kan også gives sammen med medicin, du fører op i urinrøret.
Hvis du har et meget lavt niveau af testosteron, og det ikke skyldes overvægt, er der mulighed for tabletbehandling med testosteron.
Alternativer til medicin
Du kan bruge en vakuumpumpe og penisring. Her fører du penis ind i et rør, som pumpes fri for luft, der får penis til at vokse. Når din rejsning er tilstrækkelig, påføres penisringen, som virker som en slags elastik, der forhindrer blodet i at løbe væk fra penis igen.
Hvis ingen af de nævnte muligheder har god effekt, kan du eventuelt få indopereret kunstige svulmelegemer i penis.
Anette Højer Mikkelsen anbefaler desuden altid bækkenbundstræning, fordi du med denne form for træning kan styrke de muskler, der vedligeholder en rejsning.
Behandling ved psykiske årsager:
Hvis der er tale om psykologiske forklaringer på rejsningsproblemerne, vil du ofte kunne få rejsning ved onani, men have svært ved det med en partner.
- Her vil samtaleterapi kunne hjælpe til at finde ud af, hvad det handler om. Som sexologisk rådgiver støtter jeg manden i at stole på, at kroppen fungerer, som den skal, og du vil få psykoterapeutiske teknikker, der kan hjælpe dig til at stoppe tanker om, at du ikke kan få rejsning, siger Anette Højer Mikkelsen.
Det kan desuden have god effekt at styrke din kropsbevidsthed, så du bliver mere opmærksom på at slappe af i kroppen, også under sex. Beroligende tiltag som f.eks. meditation og mindfulness kan være en vej til øget kropsbevidsthed.
Hvad kan I gøre som par?
Hvis årsagen til rejsningsproblemerne er mistrivsel i parforholdet, kan det hos nogle par hjælpe med parterapi, hvor parret hjælpes til f.eks. bedre kommunikation og aktiviteter, der øger intimiteten. I sit arbejde med sexologisk rådgivning anbefaler Anette Højer Mikkelsen nogle gange, at par bruger sensualitetstræning.
- Sensualitetstræning handler om, at parret afsætter tid til at røre ved hinanden over hele kroppen og uden om kønsorganer, evt. efter at have skabt en hyggelig stemning med f.eks. stearinlys og rolig musik. Formålet er ikke, at det skal føre til sex, men at manden kan opleve og stole på, at han kan få rejsning med sin partner, og nyde rejsningen uden den skal bruges til sex, siger Anette Højer Mikkelsen.
7 ting du selv kan gøre som mand
Undgå tobak og cannabisrygning.
Hold en sund vægt.
Sørg for at være fysisk aktiv. Motion styrker blodomløbet og blodtilførslen til penis.
Hold igen med alkohol.
Undgå stress.
Gør, hvad du kan for at trives i dit liv. Gør ikke kun ting af pligt – styrk det lystprægede. Hvis du får medicin, der har rejsningsproblemer som bivirkning, så tal med din læge, om du evt. kan få et andet præparat. Hvis du ikke kan få et andet præparat, kan du få erektionsfremmende behandling (se artiklen under ’Behandling af rejsningsproblemer).
Kilde: Anette Højer Mikkelsen, Sexologisk Center og Center for Kønsidentitet, Aalborg Universitetshospital
Sådan kan du støtte din mand ved rejsningsproblemer
Vis forståelse for din mand. Tænk over, hvad du siger, så du ikke sårer ham. Du behøver ikke sige så meget, når rejsningen udebliver. Giv i stedet udtryk for, at du nyder det, der er.
Hav mindre fokus på, om din mand får rejsning. Fokuser på kærtegn.
Vær obs på at styrke din mands selvværd og maskulinitet på andre måder. Kom f.eks. med komplimenter og positive udtalelser, hvor du viser ham, at han har stor værdi for dig.
Kilde: Anette Højer Mikkelsen, Sexologisk Center og Center for Kønsidentitet, Aalborg Universitetshospital