Dosering og virkningstid
Nedenfor kan du se en oversigt over de forskellige medicinske behandlingsmuligheder. Du kan få et overblik over hvornår og hvor længe medicinen virker.
Døgndækning betyder, at der ved lav dosis i fem dage, kan opnås virkning hele døgnet efter de fem dage, så længe man fortsætter med medicinen. Derved slipper man for at planlægge samleje.
Lokalbehandlingen (creme, stift og sprøjter) har generelt en hurtigere virkning end tabletter, da det gives lokalt. Lokalbehandling må kun anvendes én gang i døgnet og som udgangspunkt højest 3 gange om ugen med mindre andet er aftalt med din læge. Man må ikke anvende det flere gange efter hinanden, heller ikke hvis første dosering ikke virker.
Forholdsregler
Nedenfor kan du se hvad du skal tage højde for, i forbindelse med de forskellige behandlingsmuligheder.
Virkninger og bivirkninger til de nævnte lægemidler er forskellig fra person til person og der er forskel i personlige præferencer. Derfor kan det være nødvendigt at afprøve forskellige typer medicin for at finde den bedste behandling.