Det seksuelle samvær kræver et samarbejde mellem krop og psyke. Sex kan være rekreativt - en måde at samle ny energi, men hvis man ikke kan slippe tanker og bekymringer, være nærværende og psykisk tilstede i nuet, så er det svært for kroppen at fungere seksuelt. De psykiske problemer forstyrrer evnen til at give sig hen, og det kan give problemer med rejsningen.
Psykiske årsager til rejsningsproblemer/impotens:
Præstationsangst
Personlige problemer
Usikkerhed og dårligt selvværd
Stress
Depression eller anden psykisk lidelse
Usikkerhed på eller ikke accept af egen seksuelle orientering
Tidligere ubehagelige oplevelser - herunder seksuelle overgreb i barndommen
Uvidende om sex eller negativ holdning til sex
Parforholdet
Uoverensstemmelser
Forskelligt tændingsmønster og ønsker om seksuelt samvær
Partners seksuelle problemer
Miljømæssige eller kulturelle forhold
Præstationsangst
Præstationsangst er den hyppigste psykologiske årsag til rejsningsproblemer. Alene det at være angst for, at rejsningen ikke er tilstrækkelig, kan medføre, at der kommer rejsningsproblemer. De stoffer, der frigøres i blodet ved angst, virker nemlig hæmmende på erektionen. Desuden er det svært bare at være tilstede, nyde samværet og dermed blive seksuelt opstemt, når meget af ens opmærksomhed går på at bekymre sig om rejsningen. Mange ender med hele tiden at kontrollere med både syn og hånd, om rejsningen nu er god nok - og det fjerner naturligvis nærvær og nydelse.
Personlige problemer
Er man plaget af stress eller dårligt selvværd, kan det bevirke, at tankerne er andre steder end i det nu, som kræves under samleje. Stress gør, at man kan bekymre sig om alt det, man ikke har nået. Dårligt selvværd kan føre til, at man bekymrer sig for meget om det, man gør ved partneren, er "godt nok".
Depression
Depression kan være ledsaget af fysiologiske forandringer i kroppen, der gør det sværere at opnå rejsning. Derudover er depression ledsaget af manglende lyst, ikke kun til mange af de ting man sædvanligvis foretager sig, men også til at være seksuelt sammen med et andet menneske og til at tænke på sex. Den manglende lyst smitter naturligt nok også af på rejsningsevnen.
Ubehagelige oplevelser eller overgreb
Hvis man har været udsat for seksuelle overgreb, kan de have stor påvirkning på ens sexliv. Overgreb kan medføre usikkerhed på egen seksualitet, og usikkerheden kan føre til rejsnings- og eventuelt lystproblemer. Andre former for traumer, som for eksempel tortur eller livstruende ulykke kan også virke hæmmende, idet ubehagelige tanker kan dukke op, når man allermindst ønsker det. Disse ubehagelige tanker spolerer nærværet og evnen til at give sig hen, hvorved den seksuelle stemning og dermed rejsningen kan forsvinde.
Uoplyst om normal seksualitet
Nogle er opvokset i et miljø, hvor det ikke var normalt at tale om sex og lyst. Det gør, at de ikke er klar over, hvad der er normal seksualitet, og måske har de ligefrem lært, at sex er forkert. Begge dele afføder skam og usikkerhed - og det gør det svært at nyde og give sig hen til den anden.
Parforholdet
Det har stor indflydelse på lysten og intimiteten, hvordan parforholdet fungerer. Hvis man skændes meget og er uenige om vigtige ting, kan det hæmme den intimitet og nærhed, der skal til for at fungere seksuelt sammen. Det kan også være, at parrets seksualitet passer meget dårligt sammen: Han har måske lyst til nogle former for seksuel aktivitet, som partneren slet ikke vil være med til, eller måske finder frastødende. Der kan også være stor forskel på, hvor hyppigt man ønsker sex. Hvis ens partner vil have sex dagligt, og man selv kun har lyst ugentligt, så kan det være svært at få rejsning så ofte, som det ønskes. Derudover kan ens partner også have seksuelle problemer, der kan skabe forhindringer for sexlivet - som for eksempel smerter ved samleje eller nedsat lyst.
Miljømæssige og kulturelle forhold
Det kræver tid, ro og nærvær at få et godt sexliv til at fungere. Især hvis der tidligere har været problemer med rejsningen. Derfor kan ens miljømæssige og kulturelle forhold også være medvirkende til rejsningsproblemer. Hvis man bor sammen med andre i en bolig uden døre, der kan låses, eller måske ovenikøbet med glasdøre, så kan det være svært at finde et tidspunkt, hvor man føler sig sikker på, at man ikke at blive set eller hørt. Det kan både være egne børn - store som små - forældre eller andre familiemedlemmer, der kan påvirke mulighederne. I sådanne tilfælde må man tage en snak med børn og eventuelt andre forstyrrende om, at man brug for et vist privatliv. Småbørn skal lære ikke at sove midt i forældrenes seng hele natten. Anskaf en nøgle til soveværelset, og lær de større børn, at de ikke skal forstyrre, hvis soveværelsesdøren er lukket. Forældre og andre må lære at banke/ringe på og ikke lukke sig selv ind, med mindre der er en aftale om det.
Kulturelle eller religiøse påvirkninger kan ligeledes være negative for sexlivet. En mand, der skal have sex første gang med sin udkårne på brudenatten, kan på grund af nervøsitet opleve svigtende rejsning, og præstationsangst kan følge parret i længere tid. En del mænd har brug for at kende partneren godt og gradvist opbygge seksualiteten sammen for at mindske præstationsangsten.
Hvordan skelner lægen mellem psykiske og fysiske årsager?
Når lægen skal vurdere den rette behandling til en mand med rejsningsproblemer, så er det vigtigt at få afklaret, om problemet er psykisk eller fysisk. Dette afgør lægen ofte gennem en grundig samtale om rejsningsproblemet med manden og eventuelt partneren - hvornår er det opstået og hvordan. De måder, problemet viser sig og har udviklet sig på, vil ofte være forskellige afhængig af, om problemet er psykisk eller fysisk betinget.
Det psykisk betingede rejsningsproblem
Psykisk betingede rejsningsproblemer opstår ofte pludseligt og er ofte totalt; det vil sige, at penis er helt slap. Oftest vil problemet kun være til stede i visse seksuelle sammenhænge. Det kan for eksempel være, at manden en aften pludselig mister rejsningen undervejs. Næste gang de forsøger, kan han slet ikke få en rejsning, eller den falder med det samme. Første gang kunne det være, at de lige havde haft et skænderi, og han var faktisk fortsat vred, eller han kunne have drukket lidt for meget, eller han kunne være meget træt, stresset eller lignede, og derfor kom han til at tænke på noget andet. Ofte vil man ved en grundig udspørge kunne få en fornemmelse af den udløsende faktor. Senere er der, som her i eksemplet, tilkommet præstationsangst, som så kan være den vedligeholdende faktor. Derudover kunne det være, at han havde været udsat for ubehagelige oplevelser i barndommen, som kunne gøre ham mere sårbar i forhold til at håndtere rejsningsproblemet, og det kalder man en disponerende faktor. Ved det psykisk betingede rejsningsproblem ser man oftest, at rejsning om natten, om morgenen og i forbindelse med selvstimulation/ onani er som før. Dette indikerer, at det nok ikke er et fysisk problem, men at der er noget psykisk, der kommer i vejen for at give sig hen til nydelsen.
Det fysisk betingede rejsningsproblem
I modsætning til det psykisk betingede rejsningsproblem, så sker det fysisk betingede rejsningsproblem oftest gradvist, og hårdheden af rejsningen kan svinge en del i starten. Den nedsatte rejsningsevne vil være tilstede i alle situationer - både sammen med partner, ved selvstimulation og ved natlige og morgenerektioner. Ofte vil man samtidig kunne finde en eventuel udløsende faktor som for eksempel diabetes, medicinforbrug, rygning, fedme, overforbrug af alkohol eller andre lidelser.
Det fysisk betingede rejsningsproblem ledsages meget ofte af en psykisk komponent i form af præstationsangst, som så kan gøre problemet endnu værre. Derfor bør al behandling være en kombination af, at lægen forholder sig til både den fysiske og den psykiske komponent.