Rejsningsproblemer er sjældent en sygdom i sig selv, men i stedet er problemet i langt de fleste tilfælde en følge af stive blodkar/begyndende åreforkalkning. Da begyndende åreforkalkning er relateret til sukkersyge, forhøjet blodtryk samt forhøjet kolesterol og kan føre til mere alvorlig sygdom, anbefales det altid, at man bliver undersøgt grundigt, når man har rejsningsproblemer.
Sammenhæng mellem rejsningsprobæemer og anden sygdom:
Forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol eller anden hjertekarsygdom
Rejsningsproblemer kan som nævnt være første symptom på hjertekarsygdom. Det betyder, at stigende alder i sig selv er en risikofaktor for rejsningsproblemer, for alle får stive pulsårer/åreforkalkning med alderen. Tidspunktet, hvor åreforkalkningen kommer til udtryk som rejsningsproblemer, kan derfor udskydes ved at forsinke aldringsprocessen mest muligt. Det gør man bedst ved at leve sundt, bevare en god fysisk tilstand og sikre, at sygdomme behandles bedst muligt - især forhøjet blodtryk og sukkersyge.
Diabetes
Diabetes medfører åreforkalkning og skade på nervesystemet, og begge dele kan føre til nedsat rejsningsevne. Det er derfor vigtigt, at man fører en stram regulering af sukkersygen, for det kan forebygge og udsætte rejsningsproblemer med mange år. Dårlig blodsukkerkontrol kan føre til skade på rejsningsevnen allerede i løbet af få år. Hvis man får sukkersyge som for eksempel 12-årig og har dårlig regulering med høje blodsukkerværdier, så kan man risikere tabe rejsningsevnen allerede som 20-25-årig.
Dissemineret sklerose
Sklerose fører meget hyppigt til rejsningsproblemer, fordi de nervetråde, der forbinder hjernen med penis bliver beskadiget. Når sklerose er årsagen til rejsningsproblemet, kan man godt få rejsning, men evnen til at vedligeholde den forsvinder. Det betyder, at rejsningen varer alt for kort tid.
Nedsat testosteron
Nedsat testosteron i blodet fører både til, at man mister lysten til sex, og at rejsningsevnen kan blive for dårlig. Nedsat testosteron kan skyldes sygdomme i testiklerne. Misbrug af anabolske steroider fører også til, at testiklerne tager skade og bliver for små. Hos ældre mænd er det dog normalt, at testosteron-indholdet i blodet falder langsomt, og nogle kan få behov for behandling, hvis den seksuelle lyst svigter. Nedsat testosteron i blodet kan næsten altid behandles.
Operationer i bækkenet
Fjernelse af blære, blærehalskirtel (prostata) eller endetarm i forbindelse med kræftsygdomme fører meget hyppigt til, at man mister evnen til at få rejsning. En del får nedsat rejsningsevne, som kan behandles med tabletter (sildenafil, tadalfil eller vardenafil). Men mange oplever, at de mister rejsningsevnen fuldstændig, og her vil det kun være injektioner i penis eller erektionsprotese, der kan anvendes som behandling.