Operation for forhudsforsnævring

I USA bliver cirka 80 procent af drenge omskåret – de fleste af hygiejniske grunde. I Danmark får de fleste drenge lov til at beholde forhuden. Men det kan blive nødvendigt at få skåret noget af forhuden væk enten på grund af medfødt eller erhvervet forhudsforsnævring. Hvordan foregår sådan en operation, og hvad skal man være opmærksom på efterfølgende?

                    Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark".
                        Den indgår i nyhedsbrevet 
Nyt & Sundt 

                        som produceres i samarbejde med Netdoktor.
                        


                    Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af
                        "danmark".


                    Læs mere på 
sygeforsikring.dk.
                        


                

For kirurgen er det et lille rutineindgreb. Men for den mand eller dreng, der får at vide, at han skal have fjernet noget af forhuden på grund af forsnævring stiller tingene sig noget anderledes. Det er – bogstaveligt talt – et ømt punkt, når lægen vil til at skære i penis.

Men en omskæring på grund af forhudsforsnævring er altså en meget almindelig operation, selvom antallet af opererede børn er faldet de senere år, fordi det har vist sig, at behandling med steroidsalve kan løse problemet hos 80 procent af de drenge, der lider af forhudsforsnævring.

Nogle skal dog under kniven – både børn og unge mænd med en medfødt snæver forhud og voksne mænd, der har erhvervet sig en forhudsforsnævring, som oftest på grund af en hudlidelse, der skrumper huden, eller diabetes . Diabetes øger risikoen for infektioner under forhuden, der kan give arvæv som igen kan medføre forhudsforsnævring.

Voksne lokalbedøves – børn helbedøves

Selve operationen foregår for de fleste voksnes vedkommende i lokalbedøvelse, mens børn helbedøves. Det er forskelligt fra kirurg til kirurg, hvor man lægger skillelinjen mellem barn og voksen, siger overlæge Poul Frimodt-Møller der er speciallæge i urologi og kirurgi på Sygehus Lillebælt, Fredericia.

• Børn og unge under 18 år kommer altid i fuld bedøvelse, men jeg overvejer i det hele taget at give fuld bedøvelse, hvis patienten er under 20. De unge bliver meget bekymrede, når man begynder at stikke i deres penis, mens de ældre tager det lidt mere roligt, siger han.

Sådan foregår operationen

Når manden kommer på operationsbordet, får han en indsprøjtning med lokalbedøvelse ved roden af penis. Den fordeler sig så til hele penisen. Efter et stykke tid prøver kirurgen sig frem for at sikre sig, at manden ikke kan mærke noget. Kan han ikke det, går selve operationen i gang, fortæller Poul Frimodt-Møller.

Man skærer kun så tilpas af forhuden, at man løser problemet med, at den ikke kan trækkes tilbage. Som regel mellem en tredjedel og halvdelen af forhuden. Der kan dog være lægelige grunde til at fjerne hele forhuden, for eksempel en hudsygdom der udover at skrumpe huden også giver hvide pletter. Her er reglen, at al den angrebne hud skal fjernes. Omskæring af lægelige grunde adskiller sig således fra den, der foretages af religiøse grunde, hvor hele forhuden fjernes.

Forhuden består af to dele – en ydre, det vil sige det, man kan se, og en indre, man ikke kan se. Reglen er, at man skærer noget af den ydre hud og klipper den indre del næsten helt af. Derefter sys det indre og det ydre sammen med tråde, der forsvinder af sig selv i løbet af cirka halvanden uge.

Det skal man være opmærksom på efter operationen

Efter operationen er der et sår rundt om penis. I den første uges tid vil den være hævet og blålig, og det må forventes, at der er lidt smerter de første dage. Dog sjældent mere end at almindelig smertestillende håndkøbsmedicin kan klare det.

Behandlingen af såret er ifølge Poul Frimodt-Møller den enklest tænkelige, nemlig almindelig sæbevask. Altså ind under bruseren og lad sæben løbe ned over såret – men lad være med at skrubbe for ihærdigt. I øvrigt kræver de tråde, der er brugt, vand for at blive opløst.

Forløbet efter en operation for forhudsforsnævring ser ifølge Poul Frimodt-Møller som hovedregel sådan ud:

• Uge 1: Penis kan være lidt hævet og blålig – det fortager sig i løbet af den første uge.

• Uge 2: Trådene begynder at forsvinde. Der kan komme lidt væske fra såret, som endelig ikke skal opfattes som en betændelse, der kræver behandling. Det tørrer ind af sig selv.

• Uge 3-4: Sammensyningen ser underlig ud – huden er tyk og uelastisk. Det lysner efter omkring 6 uger.

• Efter 2 til 3 måneder kan man som regel ikke se noget.

For børn gælder, at forløbet er overstået på omkring den halve tid.

Hvis der undervejs i helingsforløbet kommer skorper, eller såret se mærkeligt ud, er rådet ifølge Poul Frimodt-Møller ikke antibiotika, men sæbevand. Han råder til, at man laver en lille skål håndvarmt sæbevand og lader penis ligge i den fem minutter to til tre gange om dagen. Det hjælper som regel, siger han.

Hvis der opstår kraftig rødme, hævelse, ildelugtende væske fra såret eller feber, skal man dog søge læge.

Efter operationen er det mest sandsynlige, at forhuden bliver så løs, at den konstant er trukket tilbage. Manden skal altså vænne sig til at gå med et blottet penishoved fremover. Det betyder igen, at penishovedet bliver mindre følsomt. Det kan der være både fordele og ulemper ved, mener Poul Frimodt-Møller.

• En ung mand vil sikkert opleve det som en fordel, at han mister lidt følsomhed på penishovedet og dermed kan holde længere ved et samleje. Men den nedsatte følsomhed har den 60-70-årige ikke brug for, siger han.

Fordelene ved at være omskåret

Udover at løse det problem, som en for snæver forhud kan give, er der er en række andre fordele ved at blive omskåret. Omskæring beskytter således mod en række seksuelt overførte sygdomme som HIV og HPV-virus (som, man mener, kan give både peniscancer og livmoderhalskræft) og genital herpes.Forskere fra USA og Uganda har fundet frem til, at omskæring af mænd reducerer risikoen for, at de smittes med HPV-virus med omtrent en tredjedel, og deres resultater antyder også, at risikoen for at få kønssygdommen genital herpes reduceres med over en fjerdedel.

Tidligere undersøgelser i Sydafrika, Kenya og Uganda har vist, at omskæring hos mænd kan reducere risikoen for at blive smittet med HIV med over 60 procent.

Nogle forskerne mener, årsagen kan være, at den tynde hud i forhuden er fuld af såkaldte Langerhans-celler. Når disse celler bliver udsat for store mængder virus, mister de deres oprindelige beskyttende egenskab og fungerer i stedet som bærere af virus. Andre mener, at penishovedet bliver lidt hårdere, når forhuden fjernes, og at det desuden beskyttes i højere grad end forhuden af proteinet keratin. Det kan være hovedårsagen til, at virus har større problemer med at trænge igennem.

Nedsat følsomhed efter omskæring

Fordelene får dog ikke Poul Frimodt-Møller til at gå ind for synspunktet, at vi burde omskære alle drenge. Den ulempe, som den nedsatte følsomhed kan medføre, bør tælle, mener han.

Poul Frimodt-Møller fortæller, at kirurgerne de senere år er blevet mere restriktive i forhold til, hvornår de opererer børn for forhudsforsnævring. Det har nemlig vist sig, at en stærk steroidsalve kombineret med det, han kalder forhudsgymnastik, det vil sige, at man forsigtigt trækker forhuden tilbage og hver dag kommer lidt længere, klarer problemet for omkring 80 procent.

Men, understreger han, salven alene gør det ikke. Der skal forhudsgymnastik til. Hos voksne, der har erhvervet sig en forhudsforsnævring, kan salven kombineret med gymnastik måske udskyde en operation. Men før eller senere skal noget af forhuden skæres væk, siger Poul Frimodt-Møller.

Omskæring er en operation

Omskæring af drenge under 18 år af religiøse grunde – rituel omskæring – er efter Sundhedsstyrelsens opfattelse et operativt indgreb i lægelovens forstand og dermed forbeholdt læger. Lægen behøver dog ikke at føre kniven selv, men skal være til stede under indgrebet og er også ansvarlig for det. For unge over 15 år gælder, at de selv skal sige ja til at blive omskåret.

Muligheden for at blive omskåret af religiøse grund på et offentligt hospital blev afskaffet i 2003. Men både privathospitaler og specialklinikker udfører indgrebet.