Blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa)

Hvad er blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa)?

Colitis ulcerosa (på dansk blødende tyktarmsbetændelse, betegnelsen ”colitis” bruges ofte) er en sygdom med betændelsesforandringer i tyktarmens slimhinde, som over 20.000 danskere har. Betændelsen starter altid ved endetarmen og kan derfra strække sig et varierende stykke op i tyktarmen. Betændelsen kan i nogle tilfælde involvere hele tyktarmen, men de fleste personer med sygdommen har kun betændelse i endetarmen eller den nederste del af tyktarmen. Betændelsen skyldes ikke en infektion med bakterier eller lignende og colitis ulcerosa sidder aldrig i tyndtarmen.

Hvilke sygdomme er beslægtet med blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa)?

Colitis ulcerosa tilhører en gruppe af sygdomme, som kaldes de kroniske inflammatoriske tarmsygdomme (på engelsk: inflammatory bowel disease, IBD). Af disse er de vigtigste (ud over colitis ulcerosa): Crohns sygdom og mikroskopisk colit. Colitis ulcerosa er den hyppigst forekommende inflammatoriske tarmsygdom. Crohns sygdom er ligesom colitis ulcerosa en sygdom med betændelse i tarmslimhinden, men Crohns sygdom kan i modsætning til colitis ulcerosa sidde alle steder i mavetarmkanalen, herunder for eksempel i tyndtarmen. Mikroskopisk colit er en mildere sygdom med betændelse i slimhinden i tyktarmen, som oftest ses hos ældre mennesker. Mikroskopisk colit giver ikke tarmblødning.

Hvad er symptomerne på blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa)?

De hyppigste symptomer er:

• diarré, typisk med blod iblandet

• smerter ved afføring.

Derudover kan nogle patienter opleve:

• forstoppelse - dette ses typisk ved betændelse som kun er lokaliseret til endetarmen

• mavesmerter

• appetitløshed

• kvalme

• feber

• vægttab

• blodmangel.

Sidstnævnte symptomer ses særligt ved mere udbredt eller svær betændelse i tarmslimhinden.

Endelig er der nogle patienter, der oplever symptomer udenfor mavetarmsystemet. Det kan være:

• ledsymptomer både fra led i arme og ben, men også fra ryggen

• hudsymptomer, f.eks. knuderosen, som er ømme hævede knopper, typisk på benene

• øjensymptomer (eksempelvis regnbuefindebetændelse )

Hvorfor får man blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa)?

De kroniske inflammatoriske tarmsygdomme forekommer primært i den vestlige verden og mest udtalt i de nordligt liggende lande. Dette betyder, at der formentlig er faktorer i vores levevis, som er med til at udvikle sygdommen. I dag ved vi, at der er over 100 genvarianter, som øger risikoen for at få colitis ulcerosa og Crohns sygdom. Samlet set mener forskerne derfor i dag, at colitis ulcerosa skyldes ændringer i betændelsesreaktionerne (dvs. immunforsvaret), som er udløst af en kombination af miljøfaktorer og arvelige faktorer. Man har dog ikke kunnet identificere specifikke fødevarer, som årsag til sygdommen.

Kan blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa) smitte?

Nej. Colitis ulcerosa skyldes ikke en bakterie elle virus og smitter ikke.

Hvem får typisk blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa) ?

Colitis ulcerosa kan opstå på et hvert tidspunkt i livet fra umiddelbart efter fødslen til langt op i alderdommen. Sygdommen bryder dog oftest ud hos personer, som er mellem 15 og 30 år og sjældent før 10 årsalderen. Sygdommen er nogenlunde lige hyppig hos mænd og kvinder. Når den først er brudt ud, vil sygdommen hos de fleste personer blive ved med at være der resten af livet. Det betyder ikke, at man vil have symptomer hele livet, da der hos de fleste patienter er lange perioder (måneder til flere år), hvor sygdommen er i ro.

Er blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa) arvelig?

Colitis ulcerosa er til en vis grad arvelig. Hvis en forælder har colitis ulcerosa eller Crohns sygdom, er risikoen for, at barnet får enten colitis ulcerosa eller Crohns sygdom 5-10 procent. Hvis begge forældre har sygdommen er risikoen cirka 50 procent. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem, hvilken af sygdommene man har, og hvilken sygdom der ses hos barnet, og der er heller ikke en sammenhæng mellem, hvor svær en grad af sygdommen forældre og barn har. De fleste med colitis ulcerosa har dog ikke nære slægtninge med kroniske inflammatorisk tarmsygdomme.

Hvordan stilles diagnosen?

Hovedundersøgelsen er en kikkertundersøgelse af tyktarmen.

For at udelukke andre sygdomme foretages nogle gange:

• MR-skanning af tyndtarmen

• Røntgenundersøgelse af tyndtarmen (”tyndtarmspassage”)

• Kapselkikkertundersøgelse

For at udelukke, at der er tale om en infektion med bakterier eller parasitter, foretages altid afføringsprøver til dyrkning for sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Læs mere om undersøgelser for Colitis Ulcerosa

Hvordan behandles blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa)?

Medicin:

• mesalazin

• prednisolon, eller andre former for binyrebarkhormon

• azathioprin

• biologiske lægemidler (primært Remicade og Humira).

Kirurgi:

• fjernelse af tyktamen.

  Læs mere om medicinsk behandling af Colitis Ulcerosa

  Læs mere om operation af Colitis Ulcerosa

Hvad er udsigten for fremtiden?

Omkring fem procent oplever, at der kun er et udbrud af sygdommen i deres liv. Resten vil opleve udbrud med måneders til års mellemrum.

Langt de fleste patienter er altså symptomfri i lange perioder (måneder – år) hvor sygdommen er i ro. Disse perioder kan forlænges, hvis man behandles med sulfazalazin (og i visse tilfælde azathioprin).

Er der noget, man selv kan gøre?

Hvis man oplever, at bestemte fødevarer giver symptomer, kan man forsøge at undgå disse. Der er dog ingen undersøgelser, der viser, at bestemte diæter bedrer sygdommen. Tværtimod er det vigtigt, at man spiser varieret og sundt og følger de almindelige kostråd. Herved opnår man, at man ikke ernæres dårligt, hvilket er vigtigt for et normalt fungerende immunforsvar.