Fedtstofskiftet
Menneskets fedtstofskifte er utroligt fint reguleret. Selv om en person har en overvægt på 10 - 20 kilo, udgør det i praksis kun få promille af de seks ton fedt, som personen indtager gennem livet.
Kostpyramidens anbefalede kost med 30 procent fedt, 55-60 procent kulhydrat og 10-15 procent protein sikrer en god fordeling af næringsstoffer. Dette behov er ikke forskelligt for normal- og overvægtige, men protein og kulhydrat mætter faktisk mere end fedt udregnet på kalorieværdi. Derfor er det hensigtsmæssigt, at overvægtige har relativt højere indhold af proteiner og kulhydrater i kosten.
Fedt eller lipider, som de også kaldes, kan opdeles på forskellig vis. De vigtigste fedtstoffer i kosten er tri-glycerider samt mættede og umættede fedtsyrer, men kosten indeholder også kolesterol, som kan have afgørende betydning for sundheden. Tri-glycerider kan nedbrydes af det fedtspaltende enzym lipase til glycerol og fede syrer. Fedtfordøjelsen er kompleks, men foregår overvejende i tyndtarmen.
Hvordan optages fedt i kroppen?
I mundhulen sker der ingen fedtfordøjelse, sådan som vi kender det fra sukker. Og i mavesækken finder der kun en meget begrænset fordøjelse sted. Først i tolvfingertarmen begynder der at ske noget. Her tilføres galdesyrer samt lipase. Galdesyrer dannes i leveren, hvorfra de føres til galdeblæren. Fra galdeblæren frigives galden i forbindelse med fedtrige måltider, da tilstedeværelsen af galdesalte er nødvendig for, at lipasen kan arbejde mest effektivt. Lipase dannes i bugspytkirtlen.
Glycerol og korte fedtsyrer optages direkte i tarmens celler. Tilstedeværelsen af galde gør, at de øvrige fedtstoffer kan danne en emulsion, en opløsning af fedt i vand, sådan at de også kan optages direkte.
Tri-glycerid og kolesterol kan nemt måles i blodet, og et fedtrigt måltid kan registreres som en stigning få timer efter, man har spist.
Hvordan transporteres fedtet i blodet?
Blodets indhold af fedt optræder altid bundet til proteiner. Fedt er en vigtig energi-reserve, der kan mobiliseres som 'frie' fedtsyrer eller som de såkaldte lipo-proteiner, der sørger for energitransport af andre fedtstoffer fra tarm og lever.
Et særligt lipo-protein er kolesterol . Kolesterol kan groft opdeles i HDL- og LDL-kolesterol. HDL og LDL er specielle proteiner, der i blodet virker som 'færger' for kolesterol, der skal transporteres mellem tarm, lever og organismens øvrige væv. Kolesterol, og særligt forholdet mellem 'det gode' HDL- og 'det dårlige' LDL-kolesterol, har betydning for udviklingen af åreforkalkning.
Hvordan forbrændes fedt i kroppen?
Mange celler skaffer sig energi ved nedbrydning af tri-glycerider , enten fra kosten eller fra cellens egne fedtlagre. Men en af de vigtigste måder at skaffe sig energi på er ved nedbrydning af kulhydrater. Når cellen mangler kulhydrater, ved manglende indtagelse eller ved sukkersyge, kan kroppen blive nødt til udelukkende at skaffe energi ved fedforbrænding .
Nedbrydningen af store mængder fedt kan føre til dannelse af nogle stoffer, de såkaldte ketonstoffer. Ophobning af disse ketonstoffer kan føre til en meget farlig tilstand hos patienter med sukkersyge (ketoacidose).
Hvordan lagres fedt i kroppen?
Biologisk set er menneskets fedtdepoter et organ, der indeholder godt 50 milliarder fedtceller. Fedtdepoterne forekommer dels som samlinger af fedtceller, men også andre celletyper kan indeholder mindre depoter af fedt.
Ved overvægt samles fedtet som bekendt som synligt fedt. Er man overvægtig, er der forskel på, hvor farlig denne overvægt er. Det afgørende er, hvor fedtet sidder placeret .
Hvordan virker fedtforbrænding?
Balancen mellem deponering og frigivelse af fedt reguleres både hormonelt og gennem nervesystemet. Den vigtigste hormonelle regulation kommer fra insulin, som stimulerer til fedtdeponering. Den regulering, der styres via nervesystemet, kan tilskrives det system, der går under betegnelsen det autonome nervesystem. Hvis man for eksempel dyrker motion , stimuleres den del af det autonome nervesystem, der kaldes det sympatiske nervesystem. En sådan aktivering vil stimulere cellerne til at afgive triglycerid til blodet, så det bliver tilgængeligt for kroppens andre celler, for eksempel muskelceller. Derfor kan man dyrke motion for at forbrænde fedt.